STATUS OG TANKEMYLDER EN MÅNED FØR TERMIN

“HVAD SKAL JEG KØBE TIL MIT BARN?” | RØDE NUMSER OG ØMME BRYSTVORTER

Annonce for Apopro

Psssst: Koden ‘Frederikke10‘ giver 10% rabat på alt hos Apopro – koden gælder OGSÅ i forvejen nedsatte varer! Den gælder dog ikke receptpligtig- og håndkøbsmedicin eller modermælkserstatning, men alt andet! Shop lige her.

OBS: Husk altid at konsultere med jeres egen læge, inden I køber/bruger receptpligtig- og håndkøbsmedicin og andre lægemiddelsprodukter (i teksten fremgår Pinex og Panodil Junior – alle steder er produktresume indsat i link) 


Mon ikke de fleste af os gravide, kommende, nybagte og eksisterende forældre kan blive enige om, at det der ‘babyshopping’ er en jungle uden lige? Og en dyr en af slagsen? Især første gang! Og især hvis man har lavet de klassiske “baby” søgninger på Google, for så ender indkøbslisten lynhurtigt med at blive riiiigtig lang og forvirrende!

Og for at gøre det hele endnu mere forvirrende for jer, så vil jeg også lige byde ind med mine personlige lister over produkter, som I bør købe (eller i det mindste bør overveje) til jer selv og jeres baby. Dem vil jeg lave i såden en lille “Hvad skal jeg købe til min baby”-serie med forskellige ‘temaer’ over det næste stykke tid.

I dag skal det handle om plejeprodukter, og hvor genialt det er at have sådan noget som Apopro – et online apotek – ‘lige ved hånden’. Derfra vil jeg tippe om nogle helt særlige (pleje)produkter, som I – ifølge mig – ikke kan eller bør undvære til jer selv, til jeres barns røde numse, til jeres ømme/slidte brystvorter, til jeres vitaminindtag, til temperaturmåling, til arp, til snot osv. Alle produkterne er nogle, vi/jeg selv bruger og har brugt til mig selv og Elvira, så de får mine varmeste anbefalinger!

Det samme gør Apopro, som, udover at det hele foregår online, er fuldstændig ligesom på de fysiske apoteker, hvor man kan få rådgivning og vejledning til køb af specifikke produkter, eller hvor man nemt og trygt kan købe sin recept- og håndkøbsmedicin samt shoppe ens almindelige apoteksprodukter – til de skarpeste priser. Det hele foregår bare fra ens sofa – fordi det er online! Det er altså smart! Og hvis man bestiller inden kl. 12.30 på hverdage, så leverer de til ens hoveddør samme aften! Så hvis du eller baby er syge, så behøver I ikke forlade hjemmet for at hente medicin, panodiler, næsedråber eller andet – I kan bare bestille hos Apopro!

Derudover vil jeg også lige slå et slag for privatsfæren, der i dén grad bliver opretholdt, fordi man bare kan sidde derhjemme og klikke glidecreme, fodvortecreme, numsecreme, graviditetstests, kondomer osv. direkte hjem til en uden at naboen behøver vide noget. Og hvis man er i tvivl om noget, kan man enten søge oplysninger om sin medicin, bivirkninger, vejledninger osv. på sitet, eller man kan chatte direkte med fagpersoner, der guider og hjælper en. Det er virkelig nemt! Og genialt! Det med at chatte er noget, vi har haft glæde af et par gange allerede. Bl.a. da vi skulle spørge til, hvor mange ml flydende Panodil Elvira måtte få i forbindelse med sygdom. Selvom vi havde læst indlægssedlen og fik informationerne bekræftet i beskrivelsen under produktet, så ville vi lige sikre os, fordi hun ikke have spist så meget i løbet af dagen (#pyldremor), og det fik vi nem og hurtig vejledning til. (Husk altid at læs indlægssedlen og snak med egen lægen om brugen/mængde af Pinex og Panodil til jer og jeres børn under 2 år).

Følgende 11 produkter er altid at finde hjemme hos os, og de kan alle fåes hos Apopro – og koden Frederikke10 giver 10% rabat på dem alle – også dem der er på tilbud. Jeg sørger gerne for at udnytte, når der, som nu, er tilbud (OG en rabatkode) så vi kan få fyldt op på lageret herhjemme:

1. HER 2. HER 3. HER 4. HER 5. HER 6. HER 7. HER 8. HER 9. HER 10. HER 11. HER

Nå, men hvorfor ér det så egentlig, at vi er så glade for de her produkter? Det skal jeg (med personlige anekdoter) fortælle jer:

Til røde blenumser
Til de små røde numser, som babyer og børn jo desværre af og til får, har vi rigtig gode erfaringer med Olivys Baby Care creme samt zink salve som f.eks. MDermas Barrier Cream. Olivy bruger vi ret ofte til at smøre Elviras numse og give den fugt og pleje samt forebygge rød numse. Det er sjældent, at Elvira får rød numse, men det er svært fuldstændig at undgå, fordi syren i tis og lort er hårdt for huden, så hvis bleen har siddet lidt for længe, kan det altså ses og mærkes. Når ‘skaden er sket’, tyer vi til lidt kraftigere produkter med zink i såsom MDermas Barrier Cream, der afhjælper, beskytter og beroliger huden. Med den går den røde numse ret hurtigt i sig selv. Så det er umiddelbart den perfekte kombi for os.

Til ømme/slidte brystvorter
En anden kombination der har været perfekt for os er ammebrikker og Lanolin creme. Amning er fantastisk, og det er simpelthen så nemt altid at have maden klar og lige ved hånden, når baby melder sig. Men det er ikke en selvfølge, at amningen bare spiller. Det kan være en benhård kamp. En kamp nogen ikke vinder. Og så findes der heldigvis en masse rigtig gode alternativer.

Personligt var det heller ikke en smertefri kamp for mig. Kort fortalt så var der ingen problemer med selve amningen; mælken løb hurtigt til, og Elvira lærte hurtigt sutteteknikken og tog hele 450 gram på om ugen de første par måneder. Men at blive en konstant sutteklud fra den ene dag til den anden, var for hårdt for mine brystvorter, og der kom en stor flænge i dem begge, der gjorde, at jeg måtte på ammebrikker. Både min SP og jeg selv var nervøse for, om det ville gøre Elvira sutteforvirret, fordi hun kun var et par uger, men hvis alternativet var at stoppe amning helt pga smerter eller risikere at finde spidsen af mine brystvorter i Elviras ble (bogstaveligt talt), så måtte jeg bruge dem. Og det var den bedste beslutning! Virkelig! Det gav så meget ro, at der ikke var vakuum direkte på mine brystvorter. Så efter en måned med brikkerne på ved hver amning og luft og creme efter hver amning, var alt helet og ved sig selv igen. Jeg har efterfølgende brugt ammebrikkerne én gang i et kort periode i forbindelse med tandfrembrud, da det sled på min hud, men ellers har der intet været siden. Jeg brugte disse ammebrikker i str. M. Lanolin cremen har jeg brugt flittigt både før, under og efter det gik galt med brystvorterne, og den vil jeg anbefale alle at bruge uanset hvad, for ens brystvorter skal have luft og creme mellem amningerne, og Lanolin behøver ikke vaskes af, inden baby skal ammes igen. Det er ikke sikkert, at ammebrikker bliver nødvendige for jer, forhåbentlig ikke (blot hav in mente at de findes, og at de kan være effektive), men Lanolin cremen vil jeg anbefale at have på lager til babys ankomst. Det er også denne, man får udleveret på barselsgangen på hospitalet.

I samme ombæring vil jeg også anbefale uld ammeindlæg. Samtidig med at de suger mælk og forhindrer, at man drypper igennem alt sit tøj, så varmer de også på brysterne og forebygger brystbetændelse, som også er en typisk ‘konsekvens’ af amning. Indlæggene kan vaskes og bruges igen og igen og er i super god kvalitet. De lugter lidt af får til at starte med, men det forsvinder når de bliver vasket og brugt et par gange. 😉

Vitaminer og kosttilskud
Det er meget individuelt, hvad man har brug for af ekstra vitaminer og tilskud før, under og efter en graviditet. Personligt er jeg ofte i underskud af jern og skal tage tilskud af dette, og så spiser jeg Omega 3-6-9, fordi jeg ikke kan lide fisk, så jeg får ikke så mange olier den vej igennem. Derudover forsøger jeg at dække mig ind med et all-around multi-vitamin tilskud i dagligdagen. Lige nu er der rigtig gode tilbud på bl.a. Solaray vitaminer og kosttilskud hos Apopro, så jeg har klikket 200 tabletter hjem af denne og denne. Men jeg kan altså også varmt anbefale både Dualoc og Multi-Tabs, som er lidt billigere. Husk at rådfør dig omkring kost- og vitamintilskud med egen læge, hvis du er gravid.

Arp kam
Selvom dit barn måske ikke er født med særlig meget hår, eller hvis det er, men taber det igen, så er en arp kam altså stadig en god idé. Også selvom det ikke umiddelbart ligner, at dit barn har arp. Elvira havde ikke som sådan arp, men da min mor alligevel brugte en formiddag på at bade hendes hovedbund i olie og redde det/skrabe hovedbunden med arp kammen, kom der såååå mange små dun frem, som simpelthen lå gemt under et lag af fedt/hud/arp. Elvira fik fra den ene dag til den anden et helt andet udtryk, fordi hun pludselig havde meget mere hår. Det var simpelthen så skørt. Men siden da har jeg anbefalet alle mine gravide veninder at anskaffe sig en kam og give deres unger sådan en omgang. Om ikke andet er det også bare dejligt for baby at blive nusset om og redt med hårene. Vi har denne kam fra Apotekets.

Næsedråber/saltvandsdråber
Medicinsk udstyr der er et sandt vidundermiddel til at løsne op i en tør, tilstoppet eller snottet næse er næsedråber! Nøj, hvor har vi haft glæde af det mange nætter, når Elvira har været så forkølet, at næsen har været helt tilstoppet. Én dråbe i hvert næsebor og så løsner det fuldstændig op, så snottet kan komme ud. Dét er, for os, lige så uundværligt som de andre produkter på listen!

D-dråber
Det her har eller får alle forældre et love/hate forhold til. For at huske at give dit barn d-dråber hver.eneste.dag de første to år af deres liv, det er altså ikke en nem opgave. Men ikke desto mindre er det en nødvendig opgave – som minimum bare de gange man husker det! Vi har altid brugt Lactocares, og nu hvor de ikke skal stå på køl længere, kan man bare have dem stående ved puslebordet, så det er meget nemmere at huske at give dem i forbindelse med morgen- eller nattebleen

Termometer og Pinex Junior
En sidste ting der er ret uundværlig er medicinsk udstyr som et termometer til numsen og Pinex/Panodil til børn, som er håndkøbsmedicin. Som nybagte forældre er det så svært at vurdere temperaturen på sin lille baby, og et øretermometer er ikke præcis nok, så tag altid temperaturen i numsen, så I ved præcis, om jeres lille mus har feber eller ej. Og så vil jeg til enhver anbefale Pinex i flydende form til de små – det både smager godt (jordbær i dette tilfælde) og kan gøres til en leg at få ned, da man får det med en pipette.

Det her er vores go to produkter fra apoteket, og nu er det nemt som aldrig før at få handlet det nødvendige ind. Og endda til de skarpeste priser! Det er altså ikke dumt. Husk at der med koden ‘Frederikke10‘ er 10% rabat på alt hos Apopro – det gælder som sagt også nedsatte varer, så nogle af tingene er altså enormt billige! Det eneste der ikke er rabat på er receptpligtig- og håndkøbsmedicin samt modermælkserstatning.

Hvilke er jeres go-to produkter? De samme? (Det er nemlig nogle ret velkendte produkter) Eller bruger I nogle helt andre?

3 kommentarer

  • Louise

    Jeg vil også slå et slag for multi-mam både ift. deres salve til brystvorter men også deres kompresser indlæg som bare er helt fantastiske på et par brystvorter der er blevet suttet fuldstændig ømme! De indeholder en lindrende gel som er dejligt kølende og virkelig har gjort underværker for mig – hallelujah!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kirsten

    Multi-mam
    Jeg vil anbefale multi-mam til ømme og sårede brystvorter. Prøvede først lanolin, men mine vorter er er helet langt hurtigere ved multi-mam. Multi-mam skal lige som lanolin ikke vaskes af inden.
    Vil yderligere anbefale oopsy amme indlæg den første tid hvor mælken har tendens til at løbe som den lyster ved nogen, her slog uld indlæg slet ikke til nemlig☺️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frederikke Egel

      Hej Kirsten. Tak for gode inputs. Jeg har også hørt godt om Multi-Mam, men jeg har ikke selv prøvet dem, da Lanolin klarede jobbet her. Oopsy ammeindlæg kender jeg ikke, så dem vil jeg tjekke ud. 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

STATUS OG TANKEMYLDER EN MÅNED FØR TERMIN