TERMINSDAG

JEG FRYGTER AT SKULLE AMME IGEN

UGE 40+4 OG +23.5 KG

Det skærer en lille smule i mit hjerte at skrive (og ikke mindst erkende) det, men det gør jeg altså. Frygter amningen. Frygter at jeg skal igennem et smertehelvede igen. Frygter at det ikke kommer til at gå godt.

Jeg har tidligere delt lidt om mit amme-helvede her og her

Men sådan har jeg det altså. Desværre. Det skyldes nok en blanding af, at jeg ved, hvilken smerter jeg (muligvis) skal igennem, fordi jeg har oplevet, hvor smertefuldt amning kan være, samt at jeg ikke synes, at mine bryster har opført sig på samme måde i denne graviditet, som de gjorde i graviditeten med Elvira, hvorfor jeg godt kan være lidt bange for, at det vil blive en kamp.

Med Elvira havde jeg allerede råmælk i uge 17, hvor mine bryster var begyndte at dryppe. Det opdagede jeg, da postbuddet kiggede lettere forskrækket på mine to struttende bryster, der havde efterladt store mælkepletter på mit grå joggingsæt, hvilket jeg ikke selv havde set. Det var lettere akavet, men samtidig også fantastisk og enormt priviligeret, at jeg allerede dér kunne konkludere, at jeg i hvert fald havde mælk i brysterne. Og masser af det.

Der gik heller ikke mange minutter fra, at Elvira kom til verden, til hun søgte efter brystet – og fik det. Med succes. Mine bryster var totalt klar til hende, og hun havde super god sutteteknik. (Det er jo heller ikke for sjov, at hun tog 450 gram på om UGEN de efterfølgende par måneder. Haha)

Men allerede dér, på barselsafsnittet, få timer efter at Elvira var født, begyndte det at nive lidt i brystvorterne, når jeg lagde Elvira til, hvilket jeg ca. gjorde en gang i timen. Jeg lå med brysterne frit fremme, så de kunne få luft, jeg smurte løs med Lanolin creme, som vi fik udleveret på hospitalet, jeg fik tjekket Elviras sutteteknik massevis af gange, og jeg gjorde alt, hvad jeg kunne for at tilsikre, at amningen foregik korrekt og på bedste vis. Men intet hjalp. Smerterne tog til. Også selvom alt så perfekt ud.

Læs også: Hvad skal jeg købe til mit barn??

Da vi kom hjem fra hospitalet tog det endnu mere til, og Elvira fik langsomt suttet en større og større flænge på ydersiden af begge mine brystvorter. Min sundhedsplejerske (SP) ville gerne undgå, at jeg fik ammebrikker på, da det kunne gøre Elvira sutteforvirret, ligesom vi også først ‘fik lov’ til at give Elvira sutten efter 12 dage. Når man er førstegangsmor har man en tendens til at lytte rigtig meget på de professionelle og stole på deres ord – også selvom ens mavefornemmelse måske siger noget andet. Det gjorde min i hvert fald med hensyn til ammebrikkerne. Og dér skulle jeg nok bare have lyttet til mig selv. Men det gjorde jeg ikke.

Først til sidst. Hvor jeg endte med selv at sige til min SP, at hvis ikke jeg fik de skide brikker på nu, så var det bare et spørgsmål om tid, før jeg ville finde mine brystvorter i Elviras ble eller simpelthen helt stoppe amningen. Alene pga. smerterne. Og ingen af delene havde jeg lyst til, men jeg kunne simpelthen ikke forsætte. Hver gang Elvira gryntede eller gav tegn til brystet, tænkte (og sagde) jeg; “Åh, nej. Ikke igen”. Og så lagde jeg hende til i ren smerter og nød slet ikke at amme hende. Og sådan skal det altså ikke være! Sådan ønskede jeg i hvert fald ikke, at det skulle være! Så efter 14 dages kamp ‘gav min SP mig lov’ til at løbe på apoteket og købe ammebrikker (jeg købte disse i str. M, som jeg varmt kan anbefale). Jeg gik direkte hjem og kogte dem og tog dem på og hold nu kæft hvor var det den mest befriende følelse i hele verden!!! Ej, jeg glemmer aldrig den lettelse!

Ammebrikkerne tog (hvad der føles som) 90% af vakuummet, trykket og smerterne fra brystvorten, hvorfor det pludselig var en helt anden følelse at amme igen. Det var simpelthen så befriende! Elvira var heldigvis så lille og så sulten, at hun ikke bemærkede, at min brystvorte var tredoblet i størrelse og var mere glat og plastisk-agtig i følelsen. Så længe der kom mælk ud, så var hun tilfreds. Det var ligeledes intet problem at afvænne hende fra brikkerne et par uger senere, da mine brystvorter var helet, og jeg igen havde mod på at amme uden. Resten af tiden gik amningen fejlfrit, lige pånær en kort periode ved tandfrembrud, hvor ammebrikkerne måtte på igen, men ellers havde vi 14 dejlige måneder, indtil Elvira sagde stop til amning.

Her anden gang er jeg selvfølgelig meget klogere på, hvordan amning skal føles, hvordan Valdemar skal ligges til, så han sutter korrekt, og hvad jeg skal gøre, hvis jeg kommer ud i lignende situation med flækkede/sprækkede brystvorter – ligesom jeg vil være meget bedre stillet i forhold til at lytte til min egen mavefornemmelse frem for bare at sværge til SPs ord.

Men fordi mine bryster slet ikke har opført sig på samme måde mht mælken i denne graviditet, kan jeg godt være lidt nervøs for, at det vil tage længere tid for mælken at løbe til – og at jeg derved vil opleve samme (eller værre) slid på mine brystvorter, før det hele kører af sig selv.

Læs også: Tanker om hjemmefødsel

Med Elvira løb der mælk fra mine bryster fra uge 17. Her med Valdemark er der ingenting kommet… Not a single drop. Og nu er jeg altså gået 4 dage over termin… Jeg føler ikke engang spændinger i brystet, og de er stadig flade og bløde som før.

Jeg overvejer, om jeg skal hive fat i brystpumpen og få aktiveret mælkeproduktionen med hjælp fra den? Jeg ved jo, at han er lige på trapperne, så måske det kunne hjælpe på at have stimuleret brysterne, så mælken er klar til ham? Men jeg aner ikke, om det er en god eller dum idé? Er der nogen af jer, der har erfaringer med at få mælkeproduktionen i gang inden selve fødslen?

Vi skal til jordemoder i morgen, så det vil jeg prøve at vende med hende der, men måske nogen af jer har personlige erfaringer?

Under alle omstændigheder krydser jeg fingre for, at jeg kan få lov til at amme endnu engang. Det ville være fantastisk!

14 kommentarer

  • Mette J

    Jeg oplevede som dig råmælk inden fødslen ved mit første barn, men her ved mit andet barn var der ingenting op til fødslen (fødte 42+0). Mælken løb til endnu hurtigere her 2. gang, så jeg tror ikke der nødvendigvis er en sammenhæng mellem hvad man oplever i graviditeten og hvordan amme-start går! Jeg håber du får en god fødselsoplevelse, og amningen kommer godt i gang 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Hej Frederikke.
    For snart 11 mdr siden fødte jeg min anden datter, min store pige ammede jeg til hun var 28 mdr (sidst kun lm natten) de første 4 uger havde jeg så sindsygt ondt, mine brystvorter blødte og min store datter spiste jo nærmest blod, jeg endte med suttebrikker og brugte dem frem til hun var 6 mdr gammel.

    Her anden gang har jeg ikke haft det mindste ondt overhovedet, det er gået så godt, andet end jeg kun ammer på et bryst denne gang, min datter nægter der andet, jeg var lykkelig for jeg ikke havde ondt, for det er virkelig en forfærtelig smerte kan huske med min store jeg sad med en sok i munden og bed fordi de bare revnede, og denne gang er der bare perfekt, hvis man ser bort fra det kun er det ene bryst som fungere.

    Jeg tror bare man skal tage det stille og roligt, hvert ammeforløb er ikke ens.
    Jeg håber for dig du undgår smerter denne gang.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Åh jeg var også så nervøs omkring amning inden min fødsel! Jeg tog et online ammekursus ved “den gode barsel”/“den rigtige jordemoder” og det kan VIRKELIG anbefales! Hvis du ikke kan nå det inden du føder, så har de også en e-bog med alt om amning. For mig var det så informativt og hjalp enormt meget. Jeg har slet ikke haft smerter på noget tidspunkt i de 8 måneder jeg har ammet indtil videre 🤞😄

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Carolinne

    Jeg ville ikke være bekymret for om mælken ikke løber til, fordi du ikke dryppede, som sidste gang, mælken er der. 🙂 og det skal nok komme. Jeg selv dryppede ikke, og min mælk løb fint til da min datter kom til verden, og jeg var selv bekymret inden om amningen virkede, men det gjorde den uden problemer. Kroppen ved når fødslen går igang, at mælken skal være klar, husk at træk vejret og stol på kroppen kan. Derudover skal amningen ikke gøre ondt, men det ved du sikkert også nu. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Det lyder hårdt og smertefuldt, men sejt I klarede den! Vil ellers egentlig bare sige, at jeg oplevede det samme med at mælken løb under graviditeten med min datter. Nu har jeg fået barn nr 2 for en måned siden og mine bryster var også helt ‘flade/tomme’ i 2. graviditet, men ved fødslen begyndte min søn at sutte, han fik råmælk og var tilfreds med det indtil det på 3. dagen løb til og siden da har stået ud i stråler! Er sikker på du har en masse mælk. Fx havde jeg heller aldrig på noget tidspunkt ømme bryster under 2. graviditet og troede så det betød at graviditeten var ved at gå til grunde fordi jeg synes alle altid har ømme bryster som graviditets-symptom. Som en læge sagde til mig (med glimt i øjet): ‘jae nu er det jo ikke så længe siden du var gravid med din datter og stoppede med at amme hende, så du har jo bare ikke så spændstige bryster som du havde en gang ;)’ ha ha, tak for den fun fact tænkte jeg så.
    Held og lykke med amning og fødsel, det skal nok gå så fint 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Åh. Jeg kan mærke at dit indlæg river noget op i mig. En følelse af bekymring nu her inden min nr 2 ankommer. Så jeg kan virkelig godt følge dig ❤️ Jeg havde også et rigtig hårdt forløb med min datter. Sår, betændelse, svamp.. you name it. Kombineret med en lille fis der skulle lægges til konstant. Jeg frygtede hele tiden for den næste amning. Men jeg holdte ved, fordi jeg følte at det var det eneste rigtige. Men lige nu kan jeg slet ikke overskue tanken om at skulle igennem det hele en gang til!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Jeg oplevede lidt dryppen under min første graviditet, men ingen store, mælkefyldte bryster før tre-fire dage efter begge mine fødsler. Ingen ændringer at mærke under graviditeterne overhovedet. Begge gange er amningen fået rigtig fint👌🏼

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Jeg havde ikke en snert af mælk i mine brystet 8 dage over termin og de var ligeså bløde som normalt og samme størrelse. Da han begyndte at sutte var der rigeligt råmælk og på 3 dag løb mælken til og mine bryster voksede til meloner 🤣 Det har ingen betydning for amningen om mælken kommer inden fødslen. Denne graviditet har jeg siden uge 20 haft råmælk i mine bryster.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    Kære Frederikke! Jeg kommenterer aldrig herinde, men bliver nødt til lige at kommentere her i håb om at kunne give dig lidt “ro på”.
    Jeg har to døtre – en fra marts 2017 og en lille ny fra 10. september. Mit første ammeforløb ligner til forveksling dit: Store revner i begge brystvorter, en sulten baby med korrekt teknik (sagde alle), men brysterne skulle simpelhen hærdes. Redningen blev aflastning med ammebrikker efter 2 uger og multimam kompressor (“gel-plaster”) i læssevis. Smerterne varede ved i omkring 6 uger i alt, fordi brysterne var blevet så smadret de første uger. Forfærdeligt. Bare håndklædet snittede vorten efter bad, var jeg på grådens rand. Der var blod i min babys mund flere gange, og jeg var tæt på at kvitte. Anden gang har jeg været lidt nervøs, fordi jeg investerede så meget tid i den amning – tid som jeg ikke synes jeg har, hvis jeg gerne vil være der for min 2,5-årige. MEN – jeg har fra første sug/amning smurt og smurt (lanolin og multimam balm) og ikke mindst haft multi mam kompresser (nej, jeg får ikke noget for reklame 🙈) fra start. Puttede dem simpelthen på efter hver amning og lod dem sidde til næste. Jeg fik små sår denne gang, men det var 1-2 dage med smerter, og så var det SLUT, fordi jeg så hurtigt i gang med at udbedre skaderne… Ikke engang nødvendigt med ammebrikker. I dag gør intet ondt.

    Jeg har ikke set skyggen af mælk, før der kom baby hverken 1. eller 2. gang. Første gang løb det til på 4. dagen, denne gang efter halvandet døgn.

    Jeg ønsker dig alt det bedste!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det bedste jeg gjorde for min datter og jeg var det en ammekonsulent. Jeg er brugt op. Og var ret sikker på jeg ikke kunne amme, men med lidt hjælp fra amme damen fik jeg lidt til hende. Så jeg ville snakke med en amme dulle

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Liv

    Min første amning var ligesom fin, jeg græd hver eneste gang Axel ville amme, min mælk løb først til på 4. Dagen. Den her gang, har jeg ikke haft smerter overhoved, jeg brugte kun lanolin 1 dag, og mælken løber ud af mig. Jeg har aldrig mærket noget til mine bryster i graviditeten, hverken første eller anden gang og jeg har haft massere af mælk. Et godt råd, drik massere af vand, så løber mælken hurtigere til efter fødsel. Brysterne bliver ikke ligeså spændte/hårde andengang, for der er lidt mere plads nu hvor de har været udvidet før. Det skal nok gå så fint ❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Simone

    Jeg var sikker på at jeg ik kunne amme min datter. Som i dag er 5 uger. Hun er født 6 uger for tidligt og derfor havde jeg heller ingen tegn på mælk hos mig. Men jeg fik brystpumpe på neonatal. Og så var det bare i gang, min mælk løb hurtigt til. Og nu kan jeg fuld amme hende efter hun er kommet af med sonde. Det er så befriende, men jeg bruger også ammebrikker og kan klart anbefale det.
    På sygehuset var det dem som sagde jeg skulle bruge det.
    Jeg er glad for det og mine bryster har slet ik haft det som du beskriver i dit indlæg. 😊
    Håber du finder den rigtige løsning for dig ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeannette

    Jeg brugte suttebrikker begge gange i ca 1-2 måneder hvorefter jeg kunne tage dem af. Og begge fik sut fra dag one. Ingen af dem var sutte forvirret, og nr. 2 ville endda under ingen omstændigheder have flaske. Kun bryst jeg har termin med nr.3 om 10 dage og jeg har allerede købt suttebrikker og de kommer på når næsten med det samme- de har seriøst reddet mit liv (og amningen) begge gange- for jeg oplevede som dig et sandt smertehelvede første gang og min ene brystvorte var et kæmpe sår. 😖😫😩
    Gør som du føler er rigtigt!!! Og pøj pøj med – forhåbentlig- snarlig fødsel 🤗😍

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Bjørg

    Der løb ikke en eneste dråbe mælk fra mine bryster under graviditeten med min søn. Ikke en eneste, og jeg kan huske at jeg fulgte dig på insta, da vi var gravide samtidig med termin få dage fra hinanden, og jeg tænkte bare shit, at der var noget galt med mine bryster og jeg sikkert ikke ville kunne amme, da de jo ikke viste nogen tegn på at indeholde mælk.
    Hvor tog jeg bare fejl! Jeg havde ingen problemer med at amme min søn overhovedet. Han tog på i rekordfart og lå langt over gennemsnittet i vægt. Der var vist fløde i istedet for mælk 😅 Jeg havde aldrig bruge for ammeindlæg under ammeforløbet, fordi der var aldrig lækage problemer, på trods af absurde mængder mælk i kanonerne. Jeg kunne pumpe over 100 ml ud på ingen tid, det var så vildt.
    Min pointe er bare at du skal ikke tage sorgerne på forskud. At din krop reagerer anderledes i denne graviditet betyder ikke, at du ikke kommer til at amme. Det kan også være at I får et endnu bedre forløb, dig og Valdermar 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TERMINSDAG