DA KRÆFTEN KOM LIDT FOR TÆT PÅ

DE FØRSTE 3 UGER MED VALDEMAR

I dag kl. 16.45 var det præcis 3 uger siden, at Valdemar meldte sin ankomst. På den smukkeste, solrige efterårssøndag. Veerne kom snigende ved 12-tiden, efter en god omgang morgenmad og et langt bad. Kl. 14 ankom vi på hospitalet, og 2 timer og 45 minutter senere, tog jeg selv imod Valdemar. Det var helt perfekt, og det er en fødsel, jeg tænker tilbage på med største optur, styrke og sejrsfølelse. Og jeg har allerede lyst til at gøre det igen!

Jeg har nu været mor til 2, og vi har været en familie på 4 i 3 uger. Det er vildt surrealistisk at tænke på. På under 2 år har vi fået 2 børn. Heldige os!

Men hvordan er det så egentlig at være mor til to? At være en familie på 4? Jeg havde forberedt mig mentalt på, at det ville blive hårdt. Alle siger, at det er endnu hårdere at gå fra 1 til 2 børn end fra 0 til 1, og alle siger, at det er hårdt at få en lille én igen, når man først har vænnet sig til den stores størrelse. Og jeg vil til dels medgive det sidste. Ikke det første. Endnu.

Det er simpelthen så fantastisk! Så berigende og dejligt. Virkelig! Jeg tror, at vi indtil videre har været virkelig heldige med både Valdemar og hans velbefindende, samt Elvira og hendes måde at imødekomme ham og acceptere ham som en naturlig del af familien. Hver dag udviser hun enorm forståelse, medfølelse og stolthed for sin lillebror. Han får kys, kram, bliver aet, holdt og talt til. Hun vil med til alle bleskift, og hun giver ham sutten, når han skal sove (også selvom han slet ikke har brug for den. Haha) Jeg er virkelige stolt af hende! Min lille, store, omsorgsfulde, kærlige og glade pige. Der nu er storesøster.

Valdemar er jo ikke så gammel endnu, så jeg har det lidt ambivalent med at udtale mig om hans vaner, rollen som mor til 2, og om hvordan familiekonstellationen ændrer sig, når der kommer flere børn og flere opdelte rutiner. For det ser med sikkerhed anderledes ud om bare et par uger, når Valdemar er lidt ældre og kræver lidt mere. Men indtil videre er der ikke sket de store forandringer hjemme hos os. Indtil videre synes jeg ikke, det er hårdt at have er spædbarn i familien igen eller at have 2 børn. Indtil videre går det virkelig godt!

Valdemar er enormt nem og rolig. Han lider ikke af mavepine eller andre gener, han spiser 10-15 min af gangen hver 2-3. time hele døgnet rundt, han tager godt på og vokser helt vildt, han har allerede små rutiner med sine lure og sine vågne timer, og så har han fanget døgnrytmen med dag og nat sådan nogenlunde – han lader i hvert fald de fleste festligheder blive holdt til om dagen. Dog lige pånær de sidste to dage, mens vi har været på Fyn. Der har vi lige skulle være vågne i en time mellem 2-3 hver nat. Det skal lige passe, at heldet vender nu 😉 Men heldigvis har han endnu ikke grædt – han har kun brokket sig lidt, hvis der har siddet en prut på tværs, eller hvis jeg har været for længe om at pakke madpakkerne frem. Ellers er han virkelig rolig og tålmodig. Det må han have fra sin far 😉

Lad os håbe at det forsætter sådan, men lad os nu se. Der er grænser for, hvor heldige man har lov til at være, tænker jeg. Haha

Sundhedsplejersken var her i fredags. Der fik Valdemar atter ros. Både for sin flotte øjenkontakt, sin vægt og vækst, sin nakketræning, sin søgen efter sine hænder osv. Det er altid dejligt at høre! Han vejer nu 5.5kg og måler 58cm. Han er ikke just en lille dreng med sin str. 62. Men han er så dejlig! Og veltilpas! Og vi har det bare godt allesammen. Så indtil videre levere vi i barselsboblen og kærlighedsrusen, og jeg håber, at det varer ved!

Hvordan oplevede I det at gå fra 1 barn til 2? I må meget gerne dele erfaringer! Så vi kan forberede os lidt på, hvad vi har i vente, når Valdemar bliver lidt ældre end sine unge 3 uger.

5 kommentarer

  • Lærke

    Jeg har 3 børn hvor den ældste er 3,5 og mellemste lige er blevet 2 og den mindste på 4 uger og jo nogle dage kan da godt være hårde men ellers er livet med små børn SÅ skønt og du bliver kun bekræftede i dit valg når du ser den glæde de får når lillebror bliver lidt større og de kan lege sammen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Hvor er det dejligt at det går så godt med lillebror!
    Vi har fået en lillesøster her i august, storebror er 2.5 – det er så hjernedødt hårdt, jeg ved slet ikke hvor jeg skal starte 😳 han er ked, slår hende, og hun er bare helt anderledes urolig end han var. De første uger var nogenlunde, men manner så livede hun op og kan sige fra. Synes altid mindst en græder, for slet ikke at tale om de kaotiske morgener og afleveringer i vugger med ked baby udenfor eller en bimlende babyalarm om halsen mens man forsøger at være nærværende ved storebror.. klart på hold “3 til 4 er sværest” .. 💔

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • VenterPaaVinBlog

    Hvor dejligt – søskende er det bedste gave man kan få, mine to, er mine bedste venner i mit voksenliv – også selvom vi lå i krig nogle år, i barndommen 😉

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ea

    Det lyder så skønt, og Valdemar ser ud til at trives, må man sige ❤️😄 vi fik vores to med 22 mdr. I mellem, og jeg synes virkelig ikke, det har været hårdt. Jo, de første gange hvor jeg fx skulle putte dem begge to, fordi far ikke var hjemme. Man skal jo lige have fundet nogle nye rutiner. Så længe man er forberedt på, at den store måske ikke lige kommer i seng til tiden den dag, så skal det nok gå fint. Der er jo altid en ny dag i morgen, og der er man blevet klogere, plejer jeg at sige til mig selv 😄

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Hvor er de bare søde!! Stort tillykke med ham.
    Jeg har to piger med ca samme aldersforskel. De er nu 13 mdr og 3 om et par uger. Jeg synes det er sindsygt svært at gøre op. For den første tid var ret nem og idyllisk. Baby sov og sov og det var så dejligt at være en erfaren mor. Samtidig var den store stadig lille og det var svært at junglere begges behov når den store stadig slet ikke kan eller skal behovsudsætte. Jeg synes det bliver nemmere og nemmere fordi min store pige er så sej og stor nu. Men pjew alderen mellem 1-2 er hård 😅 den lille er overalt og har fundet sin vilje. Men de finder også hinanden nu og det er det fedeste jeg har prøvet som mor! Det er det hele værd!!!! ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

DA KRÆFTEN KOM LIDT FOR TÆT PÅ