DE FØRSTE 3 UGER MED VALDEMAR

KOMMEN TE MOD LUFT I MAVEN (OG BRYSTMÆLK) | MOR & BABY

Det skærer i hjertet at se sin lille baby være utrøstelig og ked af det. Mange gange kan årsagen være lige til – andre gange kan den være svær at klarlægge. Især med de helt små babyer. Oftest kan man lave udelukkelsesmetoden og tilbyde mad, ren ble, sut, tryghed og nærvær, men nogle gange er der intet, der dur. Og så skyldes det tit, at maven driller på den lille. Men hvordan afhjælper man det?

Der findes ikke rigtig nogen endegyldig løsning på maveproblemer, og jeg har bestemt heller ikke løsningen. Men jeg har et lille husmorråd, som jeg har delt på min Instagram, og det ville mange af jer gerne vide mere om. Nemlig kommente.

Kommen og fennikel skulle begge være nogle af naturens urter, der modvirker luft i maven, og det siges jo, at alt hvad man indtager, gives videre til barnet via brystmælken, så det skulle også have en positiv effekt på luft i brystmælken og luft i babys mave. Umiddelbart virker det her hos os – det bilder jeg mig i hvert fald ind – men jeg har altså ingen dokumenteret effekt, så det er simpelthen kun baseret på egne erfaringer, hvorfor I selv lige må prøve jer frem, om det virker hos jer. Det håber jeg, det gør!

Jeg har drukket kommente, mens jeg har fuldammet begge mine børn, og de har aldrig haft maveproblemer. Om det er pga af teen, det ved jeg ikke, og det finder vi heller aldrig ud af, men hvis bare det har en lille effekt, så kan det altså også gøre en forskel.

Jeg køber min kommenfrø i helsebutikker eller i matas, og så hælder jeg en skefuld i en tesi og lader den trække 5 minutter i kogt vand, inden jeg drikker det.

Så altså:

  • Tag en teskefuld kommenfrø/fennikelfrø i en tesi
  • Kom det i en kop med kogt vand
  • Lad det trække 5-10 minutter
  • Drik 2-3 kopper om dagen den første tid. Derefter er 1-2 kopper dagligt fint

Lad mig endelig gerne vide om det virker for jer, når I har prøvet et det et par uger!

3 kommentarer

  • Signe

    Hej Frederikke 😊
    Vores lille datter på nu 4 uger havde for en uges tid siden mavekneb hver aften i nogle dage. Så så jeg din story om kommente og kom i tanke om jeg da vist havde en ammete med kommen og fennikel i. Dagen efter drak jeg et par kopper og har drukket en kop om dagen ca. efterfølgende og siden (7-9-13) har hun ikke haft mavekneb. Måske det er et tilfælde, men det tror jeg nu ikke, så jeg tør heller ikke stoppe nu 😃

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeanne

    Hvordan smager det? Smager det som kommen i ost? 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frederikke Egel

      Kommenost har jeg aldrig smagt, så det ved jeg ikke. Men som skrevet i indlægget, så drikker man det ikke ligefrem som en dessert. Men det kan sagtens komme ned. Og eftersmagen er hurigt væk, hvis man virkelig ikke kan lide det. Jeg har dog intet imod smagen 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

DE FØRSTE 3 UGER MED VALDEMAR