Hjem SAMARBEJDER DA MARK OG JEG MØDTE HINANDEN, OG OM HUSLIGE PLIGTER

DA MARK OG JEG MØDTE HINANDEN, OG OM HUSLIGE PLIGTER

af Frederikke Egel

Annonce for LG Electronics

Jeg lærte Mark at kende for knap 10 år siden, da han kom til Faaborg for at spille håndbold. Jeg er født og opvokset i Faaborg og har haft mine faste gange på både fodbold- og håndboldbanerne, så jeg kendte de fleste ansigter. Men ikke det her. Og faktisk heller ikke mange af de andres. For i den sæson var der kommet en god flok Køwenhavnere (og andre) til Faabs for at bistå Anja Andersen i opgaven om at gøre Faaborg til et tophold indenfor håndbold, og ja, de gutter havde jeg af gode grunde ikke stiftet bekendtskab med før.

Det efterfølgende 1,5 år ‘hang jeg ud’ med gutterne både i og udenfor hallen – som rigtig gode venner. Indtil der en dag var noget, der ændrede sig mellem Mark og jeg. Mark inviterede mig på en date, og det var tydeligt at mærke, at stemningen i invitationen var anderledes og mere seriøs, end den plejede. Jeg havde ingen forventninger til daten eller til, hvad den skulle medføre, men aftenen gik over al forventning. Jeg var på krykker efter en korsbåndsoperation, og Mark var en gentleman uden lige, så han sørgede for alt. Han hentede mig i Faaborg, hvorfra vi sammen kørte hjem til hans lejlighed i Odense, han havde handlet ind og havde styr på alt, og senere samme aften kørte han mig hele vejen hjem igen. Vi kyssede, og sommerfuglene i maven kom snigende.

Vi så hinanden så meget som muligt, og jeg var nede og se alle hans kampe, og en måned efter vores første ‘rigtige’ date, inviterede Mark mig med hjem på weekend hos hans familie på Sjælland. Derfra var vi udadskillelige. Og har været det de sidste 8 år.

I alle de 8 år, Mark og jeg har været sammen, har håndbold fyldt en kæmpe del. Mark har trænet 3-4 gange om ugen og derudover spillet kampe, og jeg har altid elsket at være med ude og se ham spille. Da vi flyttede til København, 1,5 år efter vores første date, sad jeg på bænken til alle hans kampe og træninger, fordi jeg endnu ikke havde så stort et netværk i København, så jeg havde ikke bedre at foretage mig. Haha.

Al den håndbold, alle de træninger og alle de kampe har selvfølgelig medført en hulens masse vasketøj. Og selvom man skulle tro, at det var mig, der stod for at vaske det, fordi Mark havde så travlt med sin håndbold, så er det faktisk lige omvendt. Mark har altid stået for vasketøjet, fordi han altid har skulle sørge for at have rent træningstøj, og så har han også altid sat det almindelige vasketøj over. Bevares, jeg har da også gjort det en enkelt gang eller to, men nu er jeg vokset op under de bedste curlingforhold, så vasketøj er generelt ikke det, jeg har gjort mig mest i i mit liv. Så hvorfor skulle det ændre sig, bare fordi jeg flyttede hjemmefra? 😉 Høhø

Det gjorde det dog. For jeg fik jo de der børn. Og så var jeg nødt til at blive lidt voksen. Så nu er vi 50/50 om vasketøjet. Og mere eller mindre også om alt andet. I nogle perioder skifter det dog lidt, f.eks. her i barslen hvor Mark tager det tunge læs med de huslige pligter, mens jeg tager mig af mindstemanden. Jeg forsøger dog også at hjælpe med at få handlet ind og rydde godt op. Og ved I hvad? Jeg nyder det på en eller anden måde. Sådan at føle mig voksen, mor-agtig og huslig, når jeg handler ind, gør rent og vasker tøj. Sidstnævnte nyder jeg endnu mere nu, hvor vi har fået ny vaskemaskine og tørretumbler fra LG, som gør hele processen så meget nemmere, hurtigere og ‘sjovere’.

LG har nemlig lige lanceret deres nye DUAL Inverter Heat Pump tørretumbler (S0RV708N1W9) og matchende vaskemaskine (S4WV710S1W), som vi har været så heldige at få installeret i hjemmet. Begge er miljøvenlige og energiklasse A+++.

Jeg har haft fornøjelsen af både at vaske og tørretumble et par gange indtil videre. Udover at tørretumble sengetøj og håndklæder, så tørrede jeg en omgang børnetøj i onsdags, fordi alt var beskidt, og jeg skulle pakke til vores igangværende vi-har-syge-børn-get-away til mine forældre på Fyn, hvor vi har været siden torsdag. Og hvor jeg før skulle vente flere timer på at tøjet tørrede (eller hænge det på samtlige radiatorer i hjemmet for at spare bare en halv time), tog det mig nu under en time, og så var det hele tørt og klar til at blive pakket. Det var virkelig luksus!

Tørretumbleren har mange smarte features, men især den selvrensende kondensator, der automatisk rengør og giver korrekt luftstrøm for at opretholde et højt tørringsniveau, samt funktionen der giver mulighed for at indstille maskinen på enten den tidsbesparende funktion, der har 18% tidsbesparelse pr. vaske, eller den energibesparende funktion, der har 15% energibesparelse pr. vask, vakte vores interesse. Den energibesparende vil vi til enhver tid vælge, når vi er derhjemme og ikke har travlt med vasketøjet, men det er jo genialt at have muligheden for at vælge den tidsbesparende funktion på en travl dag – som f.eks. i onsdags da jeg skulle pakke. Haha

Derudover vil jeg også lige fremhæve et par andre funktioner:

  • Tørringssensoren i maskinen automatisk registrerer mængden af fugt på tøjet og automatisk indstiller tørretiden, så ens tøj får en mere jævn tørring og aldrig udsættes for overdreven tørring. Tøjet tørres tilmed ved lav temperatur som udjævner rynker og reducerer krympning af tøjet. Det giver alt i alt mindre slidtage på ens dyre og uerstattelige tøj.
  • Allergiprogrammet i maskinen eliminerer op til 99,9 procent af levende husstøvmider, der kan forårsage allergi eller åndedrætsbesvær. Det forbedrer dit hjemmemiljø ved at skabe et allergenfrit miljø – det er helt ideel til sengetøj, tæpper og babytøj osv.
  • Til technørderne kan man takket være SmartThinQTM starte, pause og overvåge bl.a. energiforbruget på sin tørretumbler via en app. Så man faktisk kan vaske tøj på det tidspunkt på dagen, hvor det er billigst og mest energivenligt. Det er sgu smart! Og det er lige noget for Mark! Haha

Alt i alt er vi ret begejstret for maskinerne og deres utallige egenskaber, og indtil videre får de en varm anbefaling fra mig. Det gør de også fra en af mine følgere – hun skrev nemlig, at de også selv havde begge maskiner og var enormt glade for dem. 😀 Hvis I er blevet lidt nysgerrige, kan I næse mere om tørretumbleren her og vaskemaskinen her.

You may also like

Skriv en kommentar