Hjem Ikke-kategoriseret VALDEMAR, ELVIRA OG MERLE

VALDEMAR, ELVIRA OG MERLE

af Frederikke Egel


Fredag d. 13. marts tog vi til Fyn ifb. med nedlukningen af Danmark. I går d. 7/5 tog vi hjem igen. Det har været to spøjse måneder. For samtidig med at der er sket så meget forfærdeligt omkring os – lige udenfor vores dør – så har de her to måneder så tæt sammen med mine forældre og min søster, svoger og niece også være fuldstændig vidunderligt og en kæmpe øjenåbner. Nøj, hvor tager man bare tiden sammen og livet forgivet nogle gange! Det skal være slut nu! Vi tog afsted med to børn og kommer hjem med to nærmest helt andre børn. Det er så fantastisk og skræmmende på samme tid. Hold nu op, hvor er der sket meget med dem de sidste to måneder! 😭❤️

Valdemar er gået fra at være en baby til at blive et barn. Han havde lige lært at vende sig rundt fra mave til ryg og fra ryg til mave, da vi tog afsted, og nu kan han bare så meget mere! Han sidder helt selv på gulvet, han sidder i højstol og spiser mad helt selv — både det han får serveret med ske og det, han selv kan tage op med pincetgrebet. Han er begyndt at kravle og forsøger at rejse sig op af ting. Han har fået to tænder. Han pludrer helt vildt. Han griner og smiler dagen lang. Han vinker helt bevidst. Han rækker ud efter os og efter ting. Han er yderst tålmodig. Han har skiftet suttetype. Han brugte BIBS str. 2, da vi tog afsted, men fordi Elvria altid har brugt de flade sutter, og fordi de skulle være lidt bedre for tænderne, har vi vænnet Valdemar over til dem også. Så de nu bruger samme slags sut. Valdemar sover godt og falder i søvn af sig selv i både barnevogn og seng. Bevares, i barnevognen skal vi af og til stadig ud og vugge ham efter 45 min, men han tager ofte nogle lange træk på 1,5-2 timer! Om natten sover han også godt og bliver ammet 2-4 gange. Generelt er han bare så sød og nem. Den dejligste 2’er!

Elvira har også udviklet sig rigtig meget de sidste to måneder. Hun er blevet en rigtig storesøster, der nu hjælper og passer på sin lillebror (i stedet for at skubbe og slå ham. Haha). Hun har en aktiv fantasi og leger lege med sine dukker og med sig selv – men også med os! Hun vil allerhelst lege med os voksne, og vi skal allerhelst bare følge med i hendes leg som ofte indebærer, at vi skal løbe eller gemme os fra en løve. Haha. Selvom hun elsker fysisk aktive lege, så har hun virkelig også fået en kærlighed for modulervoks og magisk sand. Det kan optage hende længe. Hvis altså en af os sidder ved siden af og leger med. 😉 Det er så fint at observere! Hun er ikke særlig glad for sin løbecykel, så det træner vi stadig. En lille smule. Når hun gider. Men hun er fantastisk! Enormt kvik, lærenem og bevidst. Og så har hun fået det flotteste sprog (synes jeg jo. Haha) Hun tæller til 11 på dansk og 6 på engelsk. Kan sige lange sætninger med mange ord. Synger både danske og engelske gloser fejlfrit. Ja. Min store, lille pige. Som jeg er meget stolt af, som I nok kan læse.

Og så er der jo selvfølgelig Merle. Min niece. Som jeg har været så heldig at være sammen med hver dag i to måneder nu. Sikke en gave! Hun er 10 måneder nu, og hun har virkelig også rykket sig på så mange områder, mens vi har været sammen. Hun havde en hård start på livet, da hun blev født 8 uger for tidligt, men hun har lige fra første åndedrag været stærk og livsglad. Hun er en lille fin og forsigtig pige, der lige overvejer situationen, inden hun gør noget. En fornuftig, selvsikker og klog lille pige. Som sin mor. Ikke så dumdristig som sin kusine og fætter. Og moster. 😆

Coronaen har bragt meget forfærdeligt med sig, men jeg må nu indrømme, at den altså også har bragt noget godt med sig. For os i hvert fald. Det at være ‘Isoleret’ sammen med sin familie på den her måde i så lang tid har været helt unikt. Og ungerne har fået så meget ud af hinanden på kryds og tværs. Jeg er meget taknemmelig for, hvor heldige vi er. Men jeg sender også al min kærlighed, medfølelse og tanker til alle, der måtte stå i en anden situation! Jeg håber, at I og jeres nærmeste har det godt!

You may also like

1 kommentar

Julie 8. maj 2020 - 21:45

Så fint et blogindlæg. Vi har oplevet helt det samme. Vi tog også hjem til mine forældre d. 12. marts med vores (nu) 10 måneder gamle datter, og vi er her stadig. Mine forældre, bror, kæreste, datter og hund har brugt al tid sammen de seneste 2 måneder, og hvor er det altså bare en gave, midt i alt det triste, at kunne bruge så meget tid sammen. En helt forfærdelig situation, men også helt fint at kunne finde noget positivt og lyst midt i meget mørke. Det må man gerne. Vores datter har udviklet sit helt sindssygt, knyttet (endnu) stærkere bånd til sine bedsteforældre og onkel, og hendes far har været hjemme på fuld tid (sideløbende med lidt hjemmearbejde). Det er helt vildt at se den udviking og den indflydelse så intenst socialt samvær har.

Svar

Skriv en kommentar