Hjem SAMARBEJDER Cybex Gazelle S søskendevogn

Cybex Gazelle S søskendevogn

af Frederikke Egel

Som I nok ved, har jeg brugt Cybex’ barnevogne og autostole lige siden Elvira kom til verden for snart 3 år siden. Jeg har alle dage været glad for mit Priam system. Det er jeg også stadig. Men …

… nu er der kommet en ny spiller på markedet, der passer spot on på vores nuværende behov med to små børn; nemlig deres nye søskendevogn Gazelle S. Som ambassadør for Cybex er jeg mega stolt over, at jeg har fået lov til at teste og anmelde vognen, og det gør kun mit job endnu nemmere, at vognen er skide fed! 😃

Først og fremmest, så kan vognen bruges både som søskendevogn og som singlevogn (er det et ord? 😂). Dernæst kan den bruges helt fra nyfødt og op til ca. 4 års alderen – alt efter ens individuelle behov, selvfølgelig. Det spiller jo enormt meget ind i vurderingen af, hvornår noget passer til ens liv og hverdag. Men med denne har man egentlig alt-i-én.

Nedenfor har jeg samlet en række fordele og ulemper, som jeg har noteret mig under vores test de sidste par uger. Jeg håber, at det giver jer en idé, hvad Gazellen kan:

FORDELE:

  • Fylder ikke mere end en almindelig vogn: En af de største fordele ved vognen er, at den ikke fylder mere end en almindelig vogn. Vi har før haft en klassiske ‘bred’ søskendevogn, hvor børnene sidder ved siden af hinanden, og den valgte vi altså tit fra til fordel for to individuelle vogne, fordi vi simpelthent ikke syntes, at det var praktisk, at den var så bred og fyldte så meget. Vi stødte ofte på problemer med døråbninger, hvor ungerne skulle ud af klapvognen, så vi enten skulle løfte den om på siden eller klappe den sammen for at få den igennem døråbningen. Derudover så fyldte den meget i gadebilledet, og når den skulle parkeres i opgange eller på fortove. Det er ikke tilfældet med Gazelle S, da den ikke er bredere end en almindelig vogn, og det er altså et kæmpe plus i min bog!
  • Gode soveforhold med liggedelene: Et andet stort plus er, at begge børn kan ligge helt fladt og med benene oppe og strakt ud, når de ligger ved. Præcis som i en almindelig klapvogn. Der er ikke gået på kompromis med komforten for børnene, og det er altså vigtigt, når de bruger så mange timer i dem. At Elvira så er ved at være for lang til at ligge ned i alle slags klapvogne og barnevogne, når hun en gang imellem stadig sover lur, er jo en anden snak. 😂
  • Foldesystem: Klapvognen er enormt nem at folde sammen, så den ingenting fylder. Den kan endda foldes med begge klapvognsdele siddende på, så man ikke skal stå og splitte det hele ad! Det gør det altså ret nemt og hurtigt at pakke den ind og ud af bilen.
  • Ekstra shoppekurv: Når man bruger klapvognen som en ‘single’ vogn, kan man med fordel sætte shoppekurven på den øvre plads i stedet for et sæde, så man på dem måde har endnu mere opbevaringsplads til indkøb, snacks eller alt det legetøj, børn nu engang slæber med sig på tur. Haha.
  • XXL kaleche: Klapvognen har en dejlig stor kaleche, der beskytter mod vind og vejr og er udviklet i solbeskyttende UPF50 stof. Kalechen er i forvejen gjort stor, men for mit vedkommende kan en kaleche aldrig blive for stor, så den måtte gerne have været endnu større. 😂 F.eks. som på Cybex’ nye Talos Lux klapvogn, som Sofie iøvrigt har lavet en fremragende anmeldelse af her.
  • Multifunktionel: Det er super fedt og praktisk, at vognen kan bruges på så mange forskellige måder (jeg har sat et billede ind med alle kombinationsmulighederne). Når jeg f.eks. kun er på tur med den ene, er det fedt, at jeg bare kan lave vognen om til en single og så tage den ekstra kurv med til at have ting med, jeg gerne vil have lige ved hånden, mens pusletaske kan ligge i kurven nedenunder. Samtidig så er det skønt, at når jeg har begge unger med, så kan jeg vende dem mod hinanden, hvis de skal hygge sig, eller væk fra hinanden hvis de skal sove.
  • Vægt: Hver klapvognsdel kan bære 22kg. Indkøbskurven kan bære 13kg, mens shoppekurven kan bære 10kg. Så samlet set kan klapvognen holde op til 67kg. Det er altså ret godt gået!
  • Kombinationsmuligheder: Der er et væld af kombinationsmuligheder med de forskellige dele. Både når børnene sidder op og ligger ned. Det gør det super hyggeligt at være på tur, da børnene kan sidde præcis, som de vil. Dog skal man være opmærksom på, at det er ikke i alle kombinationer, at man bare kan tippe ryglænet ned og putte barnet til lur, da ryglænget kan støde på det andet sæde. Så når barnet skal sove, skal man sørge for at sætte dem i den rigtige kombination. Alternativt skal man rykke rundt på det, når barnet ér faldet i søvn.
  • Kompatibel med alle autostole: Gazelle søskendevognen er kompatibel med ALLE Cybex’ autostole. Så du skal blot have et sæt Gazelle adaptere, så autostolen kan klikkes på stellet. Et sæt Gazelle adaptere koster 299kr.
  • Kan køres med én hånd: Hvis man skal have en kaffe i den ene hånd, tage en lækker selfie eller tale i telefon uden høretelefoner, fordi man (jeg) er typen, der aldrig har høretelefoner med sig, så er det ret praktisk, at man kan skubbe sin klapvogn med én hånd. Og det kan man (jeg kan i hvert fald) med Gazelle – med begge børn i! Klapvognen skrider og drejer ikke rundt, fordi børnenes vægt er samlet ‘i midten’ af vognen. Vægtfordelingen bliver heller ikke anderledes, bare fordi man kører med ét barn, som det f.eks. gør i en klassisk bred klapvogn. Her kunne vi godt opleve, at vognene hældte til den side, hvor vægten var og så automatisk drejede lidt. Det er rigtigt rart, at det ikke sker her, og at den bare er skøn at køre med.

ULEMPER:

  • Ej kompatibel med andre serier: Gazelle er ikke kompatibel med andre serier. Det vil sige, at man ikke kan klikke sin Priam barnevogns- eller klapvognsdel på, da vognen er bygget helt anderledes for at kunne holde til mere vægt og flere moduler. Så hvis man vil have max udbytte af sin Gazellevogn, så skal man købe barnevognslift og klapvognsdel fra Gazelle serien. Man kan som sagt bruge hvilken som helst autostol med Gazelles adaptere.
  • Kontakt: Børnene sidder ikke ved siden af hinanden med fronten fremad som på en klassisk bred søskendevogn. Men man kan vende sæderne, så de har fronten mod hinanden og på den måde kan interagere med hinanden. Herved kører det ene barn forlæns og kan se det hele, men det andet barn kører baglæns og kan kigge mor og far og storebror/storesøster.
  • Indkøbskurv vs liggedel: Når man lægger det nederste sæde helt fladt ned, fylder det en del nede ved indkøbskurven. Der kan stadig ligge ting inde under klapvognen, men pladsen er ikke lige så voluminøs som når klapvognen er oprejst og vender fremad. Se forskellen på billedet ovenover og billedet herunder.

Alt i alt er jeg virkelig begejstret for klapvognen og dens mange specifikationer. Jeg synes, det er super fedt, at den kan bruges til både ét og to børn. På den måde kan man faktisk klare sig hele vejen kun med denne vogn, fordi stellet kan bruges med barnevognslift til sit nyfødte barn, den kan bruges med med klapvognsdelene til sine lidt større børn, eller den kan bruges med autostolen, hvis baby er faldet i søvn i bilen, og man skal et eller andet. Derudover kan den også bruges til indkøb med den store indkøbskurv og den ekstra shoppekurv. Det er altså ret genialt.

You may also like

2 kommentarer

Satina Wandel 8. november 2020 - 14:15

Ej, den lyder jo som alt det, vi har manglet i en søskendevogn! De fleste på markedet kan nemlig “kun” bære op til 15 kg og så er det netop som regel dem, der fylder meget. Nu har vi selvfølgelig anskaffet klapvogne til det enkelte barn, men jeg fristes godt nok til at sælge dem og investere i denne i stedet. Jeg synes dog ikke, jeg kan finde den, når jeg søger efter den? Er den ikke kommet på markedet endnu? 🙂

http://satinawandel.com

Svar
Satina Wandel 8. november 2020 - 14:17

Åh, vent, jeg tror, jeg har forstået det nu, man skal “bare” købe Gazelle stellet og så en ekstra klapvognsdel?

Svar

Skriv en kommentar