SÅDAN GÅR DET MED AT AFLEVERE ELVIRA

Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke var vanvittig nervøs, første gang jeg skulle stå for at aflevere Elvira sammen med Valdemar. Jeg havde ingen anelse om, hvordan jeg skulle komme ud af døren med to unger, prøve at nå i vuggestuen til tiden, håndtere den ene, hvis den anden blev ked af det, have Valdemar på armen og samtidig jonglere at få tøjet af Elvira, vasket hendes hænder og sat hende godt i gang med en leg inde på stuen – og så samtidig undgå at Elvira blev ked af det og følte sig efterladt, når mor og lillebror sagde farvel. Det virkede som et umuligt projekt.

Men ved I hvad? Det lykkedes faktisk! Og det gik ret godt. Og det er gået ret godt lige siden. Og jeg er mega stolt af mig selv. Jeg ved godt, at det er selvfølge, at man skal gøre det, fordi #lifewithkids, og jeg ved også godt, at rigtig mange gør det hver eneste dag, men derfor må man altså godt være lidt stolt og glad alligevel. Det føles mega sejt at være mor/forælder, når man får hverdagen til at spille på den måde! Så giv lige dig selv lidt ros og anerkendelse. Det gør jeg lige med dén her!

Nu har jeg hentet og afleveret Elvira sammen med Valdemar hver dag i mere end en uge! Med et par enkelte undtagelser. Marks lillesøster bor hos os grundet håndværkere i egen lejlighed lige nu, så et par morgener har jeg kunne lade Valdemar sove sin formiddagslur herhjemme hos hende (inden hun skulle møde i skole), og så har jeg afleveret Elvira alene. Som i ‘gamle dage’. Før hendes lillebror kom. Det har været dejligt og hyggeligt for os begge.

Men hvorom alting er, så har vi faktisk allerede fundet os en god rutine for de dage, hvor jeg står for det hele. Og de fleste af dagene er det gået super godt og uden konflikter. Andre gange går det ikke helt efter planen, og pludselig har man bestukket sit barn med vingummier i barnevognen. Kl. 08.30 om morgenen….. Har jeg hørt…

Nå, men efter stor efterspørgsel vil jeg dele vores afleveringsrutine med jer. I må også meget gerne dele jeres med mig i kommentarfeltet? Måske I gør det på en måde, jeg ikke have overvejet og omvendt. Det er i hvert fald altid rart med feedback på et område, hvor der ingen facitliste er.

VORES RUTINE

Der er jo (heldigvis) ingen faste mødetid i vuggestue, men i Elviras vuggestue ser de gerne, at børnene er mødt ind til kl. 9, hvor de synger morgensang, siger godmorgen til hinanden og sætter sig til bords til en morgensnack. Det er en god, hyggelig og meget inkluderende morgenrutine, og den vil vi gerne have, at Elvira er med til. Jeg bestræber mig derfor altid på at aflevere Elvira inden kl. 9. Heldigvis bor vi ikke ret langt fra vuggestuen, så det kan som oftest nåes.

Men for at vi kan nå det, og samtidig have en hyggelig og forholdsvis rolig morgen (som vi jo er så priviligerede at kunne have qua mit arbejde og nu barsel), så sørger jeg for at gøre barnevognen og pusletasken klar samt finde tøj til ungerne og mig selv om aftenen. Sidstnævnte er ikke ret svært, for det er bare det blødeste sæt joggingtøj, jeg kan finde 😉 Men så vinder jeg lige et par minutter mere om morgenen, og så er der samtidig dét mindre at have overblik over. To unger er rigeligt. Haha

Når mit vækkeur så ringer om morgenen, eller hvis Valdemar vågner lidt tidligere, så står jeg op og får gjort mig selv og Valdemar klar, inden Elvira typisk selv vågner omkring kl. 7-7.30. Jeg forsøger altid at få Elvira i tøjet og få sat hendes hår, inden vi spiser morgenmad, for så kan vi sidde og spise stille og roligt. Hun er også lidt nemmere og lidt mindre modvillig til at få tøj på, når hun stadig er træt og har sin sut og nui (kanin). Enten står Mark for ren ble og tøj, eller så har han Valdemar, mens jeg gør det. Det afhænger lidt af Valdemars behov for mad.

Efter morgenmaden børster en af os Elviras tænder, og så får hun lov til at sidde og se lidt fjernsyn og slappe lidt af, mens Mark tager afsted, og jeg gør Valdemar klar. Valdemar bliver spist og bøvset af, får sin dragt på og bliver sat i sin skråstol, mens jeg giver Elvira sko og overtøj på og sætter hende i barnevognen. Derefter binder jeg Valdemar i viklen (ringslyngen) og så slukker jeg ned i hytten og går afsted med de to.

Jeg har Valdemar på maven i vikle, så jeg kan tage ham med ind på stuen, mens jeg afleverer Elvira. Barnevognen står bare ude foran, men da der ikke en privat gård eller et område, hvor vi kan stille barnevognen, er jeg ikke tryg ved at lade ham blive liggende ude i den, mens jeg er inde. Så han ryger i viklen, uanset om han er vågen eller falder i søvn. Jeg ved også, at det ville blive en stressende aflevering, hvis jeg havde en babyalarm i hånden, der pludselig sagde noget, mens jeg var inde hos Elvira. Så han kommer med ind på maven. Som en lille kænguruunge, som Elvira kalder ham. Hehe. Det er så sødt!

Når Elvira er afleveret, lægger jeg Valdemar ned i barnevognen og går hjem. Hvis ikke han er faldet i søvn på maven af mig, så falder han i søvn i barnevognen og tager sin formiddagslur der. Så har jeg lige en halv times tid, når jeg kommer hjem, til at få ryddet op i hytten og få nulstillet morgenen.

Det er en rutine, der fungerer super godt for os og vores nuværende situation med en 3 mdr baby og masser af tid grundet barsel. Men det skal ikke undre mig, hvis det bliver ændret på et tidspunkt. Sådan synes jeg altid det er med børn og rutiner. Bedst som det hele kører, så kommer der et eller andet. 😉

Hvordan fungerer jeres morgenrutine?

ET PAR GENGANGERE, ET PAR TESTERE OG EN RABATKODE

Reklame for Apopro

Koden ‘Frederikkeegel10‘ giver 10% rabat på alt hos Apopro– koden gælder også i forvejen nedsatte varer! Den gælder dog ikke receptpligtig- og håndkøbsmedicin eller modermælkserstatning, men alt andet! Shop lige her.

Jeg har før omtalt Apopro her på bloggen, fordi vi ofte handler hos dem – både når de har gode tilbud, eller hvis vi står og hastemangler noget. Det hele kan nemlig gøres fra sofaen (halleluja ;)), de har altid skarpe priser, og de leverer fra dag til dag, hvis man bestiller inden kl. 12.30 (hvis man bestiller med express, leverer de samme aften!). Og når ja, de leverer hjem til døren, fik jeg nævnt det? Det er ret rart, hvis man ikke lige kan overskue at få pakket ungerne sammen for at komme på apoteket, eller hvis man ligger syg derhjemme. De leverer tilmed medicin, smertestillende og andet på recept, og så har de upåklagelig service og chatmuligheder, hvis man har brug for rådgivning omkring sin medicin, bivirkninger, andre køb eller ens ordre generelt.

Jeg har netop modtaget min seneste ordre med nogle af de typiske ting, vi køber derfra. De fleste af tingene er sat ned lige nu, og med koden ‘Frederikkeegel10‘, får I yderligere 10% rabat på hele jeres ordre. Dog ikke på håndkøbs- og receptpligtig medicin eller modermælkserstning.

Udover at være et klassisk apotek (bare online), hvor man nemt kan få fat i alt fra sin medicin, smertestillende og næsedråber til lusekure, graviditetstests (så slipper man også for, at nogen ser, at man køber sådan én ;)) og kosttilskud, så kan man også finde en masse hudplejeprodukter til hele familien. Jeg har det sidste års tid brugt MDerma til både ansigt og krop, og mine to ansigtscremer (og de fleste andre produkter) Face11 og Face21 er lige nu sat ned og bliver endnu billigere med min kode oveni. Jeg har tidligere skrevet om cremerne her, hvis I vil læse lidt mere om dem. De er gode! Jeg er rigtig glad for de cremer, så selvom jeg har lidt over halvdelen tilbage i begge mine, så klikkede jeg lige et ekstra sæt hjem, når de nu var så billige.

Cremerne er udviklet til os med ‘problemhud’, hvadenten det er store eller små problemer. Jeg selv lider ‘kun’ af sensitiv hud på kinderne, så cremerne gør underværker for min hud i hårde perioder, da de hverken indeholder parfume eller farvestoffer. De er allergigodkendte i Danmark, Sverige og Norge og mærket med certifikatet Asthma Allergy Nordic og AllergyCertified. Nogle virkelig flotte og anerkendte certifikater.

Men udover MDermas produkter, så har jeg hørt rigtig godt om ECooking. Jeg er ikke klar til at skifte mine ansigtscremer ud og teste en ny serie endnu, men jeg bestilte en rensemælk og en læbebalm derfra, og de har virkelig overrasket positivt. Både balmen og rensemælken er også sat ned lige nu. Det samme gælder nogle af de andre ting, som mange af jer plejer at elske, når jeg deler med jer såsom Lactocares og Dualocs d-dråber, Olivys creme, Inotyol til røde numser, Kids Zoo vitaminpiller, Apotekets næsedråber og mange andre produkter. Og min rabatkode gælder også på alle disse ting.

Og apropos vitaminpiller, så vil jeg bare lige give et skud ud til Kids Zoo vingummier, hvis I gerne vil have lidt vitaminer i jeres unger. Elvira er helt vilde med dem og glæder sig til sine daglige ‘vingummier’. På æskerne står der, hvor mange stk., de må få af hver. Elvira er 2 år gammel og spiser 2 stk. af disse, 1 stk. af disse og 1 stk. af disse. Altså ikke på samme tid, men skiftevis når den ene æske er tom. De glider nemt ned og fungerer som en lille lækkeri samtidig med, at hun får sine vitaminer. Hvis jeres børn er under 1 år, skal I lige konsultere med jeres læge, om jeres børn på få dem.

Brug koden ‘frederikkeegel10’ her. Jeg håber, I kan få fyldt op på puslebordet og i medicinskabet og få glæde af min rabatkode!

ELVIRAS 2 ÅRS FØDSELSDAG OG NYTÅRSAFTEN

FØLG MIN YOUTUBEKANAL HER

Se videoen fra Elviras 1 års fødselsdag her.

For 2 år siden, nytårsnat kl. 03:38, fødte jeg Elvira. Fra dén dag ændrede vores nytårsaftener sig for altid, og dagen har nu en endnu større betydning for os end før.

Vi har de sidste to år holdt fødselsdag for Elvira med venner og familie (intet mindre end 40 mennesker) om formiddagen, og så er nogle af gæsterne blevet for at fejre nytårsaften senere. Det har fungeret super godt, omend dagen lige er steget et niveau i stressgraderne, når der nu også skal forberedes en hel masse til om formiddagen. Den dag er i sig selv travl og stressende nok. Haha. Men selvfølgelig skal Elvira mærke, at det er hendes dag, og at folk er der for hendes skyld, hvorfor dagen er delt op i to; fødselsdag om for-/eftermiddagen og nytår om aftenen.

Indtil videre har det kunne lade sig gøre og stort set alle venner og familier har kunne kommet begge gange, så vi håber, at det kan blive en tradition.

Jeg filmede igen i år lidt fra dagen, hvor Elvira blev forkælet og hygget om i timevis, og så stod den ellers på voksenhygge (med babyalarmer lige ved hånden) sammen med min storesøster Cecilie, min svoger Mikael, min niece Merle, Marks søster Danielle og Marks kammerat Nicklas resten af aftenen. Det var en super dejlig dag! Vilde gaver til Elvira og vildt fyrværkeri til os. Hihi

FØRSTE DAG ALENE PÅ BARSEL

Så er det i morgen!

I morgen er 3 måneders barsel ovre, og i morgen begynder Mark på nyt job og vender tilbage til en hverdag med arbejde. Jeg kunne godt lige tage … hmm, tja … 5 år mere på den her måde? 😉 Haha. Ej. Eller jo..

Men på en måde tror jeg, at vi begge glæder os til at se, hvordan vores hverdag bliver. Mark glæder sig til nye udfordringer og til at se, hvad hans nye job og nye rolle indebærer, og jeg glæder mig til at prøve at være en bad-ass mor, der får hverdagen til at spille med aflevering og afhentning af Elvira, mens jeg har Valdemar, og mens jeg prøver at få livet som selvstændig til at passe ind i livet på barsel. Sidstnævnte er jeg ret spændt på. Men jeg har gjort det før. Og jeg kan gøre det igen. Jeg er optimistisk -omend jeg får lidt travlt 😉

Det har været 3 fuldstændig fantastiske måneder, og hvor har vi været heldige og priviligerede, at vi har kunne begynde livet som familie på 4 på helt stille og rolig vis. Jeg har kunne give Valdemar masser af tid, ro og omsorg, fordi Mark har været hjemme til at aflevere Elvira og til at klare de huslige ting, og så har vi sammen hentet Elvira og forsøgt at vende hende til Valdemars ankomst bedst muligt. Det har virkelig været dejligt, og det er gået over al forventning. Det er hårdt at gå fra 1 barn til 2, men fordi det har foregået på den her måde, så har jeg slet ikke en følelse af at være overvældet eller overrasket. Det er virkelig rart!

Til gengæld har jeg skulle vænnet mig til det med at dele min opmærksomhed. Da Elvira var lille, fik hun mig 110%, og hun boede på mig de første mange måneder. Sov alle sine lure på mig, var med mig overalt – selv på toilettet og i bad. Jeg var virkelig ikke god til at lægge hende fra mig. Heller ikke når hun sov. Det bed mig lidt i røven senere hen, hvor det tog ret lang tid at lære både hende at sove lur i barnevognen, og lære mig hvordan jeg bedst muligt (og på det rigtige tidspunkt) puttede hende til lur. I lang tid sov vi eftermiddagslur sammen inde i sengen.

Men denne gang er det lidt anderledes. For selvom jeg gerne vil give Valdemar fuldstændig samme tryghed og nærvær, som Elvira fik, og selvom jeg prøver, så er det bare ikke muligt, når man har en i forvejen. Elvira kræver tid, opmærksomhed og nærvær, når hun er hjemme, og det skal hun selvfølgelig have. Men Valdemar er også bare afhængig af mig på en anden måde, end hun er, hvorfor det tit er Mark, der tager over og leger med Elvira, så jeg kan give Valdemar mad eller ro. Jeg har haft lidt svært ved at finde den rigtige balance, og jeg synes, at vi de sidste par uger har mærket en form for reaktion fra Elvira, som jeg egenlig tænker, jeg vil lave et seperat indlæg om. En reaktion der kommer til udtryk i fysisk forstand og går udover både Valdemar og jeg. Og en sjælden gang Mark. Og det skærer i mit hjerte.

Jeg har nok ikke været god nok til at lægge Valdemar fra mig eller give ham til Mark, når Elvira er kommet hjem, men har i stedet brugt vendingerne: “Vent lige lidt, jeg skal lige give Valdemar mad“, “Spørger lige far, om han vil hjælpe“, “Pas på Valdemar“, “To sekunder, Valdemar skal lige …” osv. osv. lidt for meget. Jer med flere børn kender sikkert alt for godt til det, men det er noget, jeg skal blive bedre til, så Elvira også kan få sin mor helt for sig selv en gang imellem. Det bliver helt sikkert ikke nemmere, når jeg skal være alene med dem mellem afhentning og indtil Mark er hjemme, men det skal jo gøres. Har I gode råd eller erfaring, I vil dele? Synes I også, det var lidt svært at finde en balance?

ÅRET DER GIK 2019

Annonce for Sanex

Læs om året der gik 2016 her, 2017 her, 2018 her.

Wow! Det er det første ord, jeg kommer til at tænke på, når jeg tænker tilbage på 2019! WOW, hvor har det været et vildt år! På godt og ondt. Heldigvis allermest godt! Der er sket så meget på alle fronter af mit liv, og jeg har virkelig rykket mig meget som person. En udvikling jeg er meget glad for og stolt over. Ligeledes er jeg meget glad for og stolt over dér, hvor jeg er både privat og arbejdsmæssigt. De to ting går ret meget hånd i hånd som selvstændig (endnu mere når man er selvstændig på barsel), og det er en balance, jeg stadig arbejder på at finde, men jeg er et godt sted, og jeg glæder mig til 2020.

Men først, lad os lige kigge på 2019:

I januar lagde jeg ud med at dele et nyt samarbejde med jer. Jeg var blevet ambassadør for Sanex i 2019, hvilket jeg var/er mega stolt af. Jeg har i mange år brugt produkter fra Sanex, og det er nogle gode, prisvenlige hverdagsprodukter, der passer godt til mit liv lige nu, så det gav super god mening både for mig som person og som brand. Det er i løbet af året blevet til både indlæg, lanceringer, sjove oplevelser og en masse forkælelse og giveaways til jer også. Det har været super fedt, synes jeg!

Januar blev også måneden, hvor vi offentliggjorde, at vi havde købt en ny bolig. Efter at have jagtet hus i det meste af 2018 (det kan I læse mere om i Året Der Gik for 2018 her) uden at finde præcis dét hus, vi drømte om, blev vi enige om at udvide søgefeltet til lejligheder, så vi kunne tage et mellemstop, inden vi rykkede endeligt i hus. Her er vi kommet rigtigt godt på plads, omend husdrømmen stadig spøger. Mark og jeg kunne også fejre, at vi havde været sammen i 7 år. 7-års krisen har ikke ramt os (endnu), så vi lever stadig højt på kærligheden til hinanden, selvom den er lidt mere hverdagsagtig end i de første par år. 😉 Og når ja, så var januar også måneden, hvor jeg blev gravid igen, skulle det senere vise sig.

I februar delte jeg et indlæg med billederne fra salgsannoncen af lejligheden. Da vi overtog lejligheden i midten af måneden, besluttede vi at give den en make-over, så vi fik ordnet gulve, vægge, lofter og badeværelse. Vi skulle i mellemtiden flytte ud af vores egen lejlighed, så vi måtte hjem på sofaen hos min svigermor i 14-dages tid. Det var en lidt kaotisk tid at flytte væk fra Ørestaden, fordi Elvira var startet i vuggestue. Jeg kan huske, at jeg var ret bekymret for både at skulle starte i institution og flytte samtidig. Elvira tog det dog flot. Hun var heldigvis selv gået fra 2 til 1 lur en måneds tid forinden, så hendes rutiner passede godt til vuggestuens. Nu skulle hun bare vænne sig til at skulle ‘passes’ af andre. Vi skulle nok sørge for, at det nye hjem føltes som hjem!

I marts var vi i fuld gang med renovere lejligheden, og da vi flyttede ind, skrev jeg et indlæg om at føle sig hjemme. For det havde jeg ikke gjort i noget tid. Da den gamle lejlighed først var solgt, var der ligesom en udløbsdato på, så det blev mere og mere upersonligt at bo der. Også selvom jeg elskede den lejlighed. Men nu skulle vi starte på en frisk. Jeg brugte meget tid på at finde ud af, hvordan vi gerne ville have vores stue. Elviras værelse fik også en overhaling med den sejeste glimmermaling. Og så begyndte jeg at udfase natteamning. Det resulterede i en uge på sofaen. Godt vi trods alt havde en sofa 😉

April var en ret særlig måned for os. Vi offentliggjorde nemlig, at vi skulle være forældre igen. At vi ventede os, hvad der skulle vise sig at være, lille Valdemar ❤Det var så stort! Men endnu større var, at vi få uger forinden havde fået at vide, at min søster også var gravid og ventede sig. Med termin blot en måned før mig! Det var så surrealistisk og fantastisk! Vi var til kønsscanning og fik at vide, at vi ventede os en lille dreng, så nu gik jagten på børnenavne ind! Min søster kendte ikke kønnet på deres barn, så de arbejdede i begge navne. Så spændende! Sanex lancerede også i denne måned deres nye Micellar produkter, som jeg havde brugt et par uger på at teste. De får stadig i dag en varm anbefaling! Derudover kørte hele min familie og jeg til Berlin på en lille mini-ferie. Vi kørte i 8 timer, så jeg skrev dette indlæg om, hvordan det var at køre med et køresygt barn. Og så var det også måneden, hvor jeg stoppede med at amme Elvira… Min lille pige. Pludselig ville hun bare ikke mere. Det føltes så mærkeligt!

I maj begyndte maven for alvor at vokse, og jeg mærkede de første spark. Jeg delte også en video fra de første par uger, hvor det kun var vores nærmeste, der vidste, at jeg var gravid. Gad vide om jeg nogensinde kommer tilbage til den krop? Og så efterspurgte jeg inspiration til drengenavne. Og apropos inspiration, så startede jeg også mit eget lille hjertebarn @preggooftheday op. Noget som blev taget enormt godt imod. Jeg ville ønske, jeg havde mere tid til at give det projekt kærlighed. For jeg manglede virkelig selv noget lignende i begge mine graviditeter. Vores lejlighed tog også mere og mere form, og vores badeværelse stod nu for tur. Noget andet der stod for tur var vores forældrerolle. Den blev sat lidt på prøve.

I juni havde jeg fødselsdag og blev flotte 26 år. Jeg glemte helt at planlægge en fødselsdag for mig selv, så det blev bare lidt hygge med familien og de nærmeste. I stor kontrast til det lykkelige moment, fik jeg også et stort chok, da jeg fik kørt mig selv op omkring en knude, jeg fandt på min hals. Midt i min lykke over at have Elvira og være gravid med Valdemar, blev jeg simpelthen så bange for at miste alt det. Heldigvis var der ingenting. Det skulle dog vise sig ikke været det sidste chok i 2019. 30. juni fik vi nemlig endnu et chok, da min søster, 8 uger før termin, gik i fødsel og fødte min lille niece Merle. ❤

Juli gik med at besøge min søster, svoger og Merle på hospitalet, så bloggen stod ret stille. Men vi kom nærmere en liste med navne til lillebror. Og så skulle Elvira tilbage i vuggestuen, hvilket ikke var så sjovt.

August var en begivenhedsrig måned. Vi måtte forbi fødemodtagelsen, jeg var ude og skyde kampagnefilm, jeg blev overrasket med babyshower, vi ramte en måned til termin, og så var jeg vært på mit første event. Som ambassadør for Sanex. Det var en fed oplevelse. Og en vild følelse at skulle stå for ansvaret og forventninger omkring sådan et arrangement. Mega nervepirrende! Men det var en mega god dag, og alt gik så godt. Jeg stod selv for gæstelisten, så jeg havde inviteret en flok piger, som jeg vidste selv ville være glade for Sanex og ligeledes omvendt. Og det ramte plet! Det kan I se meget mere om her.

I september offentliggjorde vi lillebrors navn. Spoiler; I kender det vidst nok nu 😉 Derudover kom vi videre med planlægning af vores bryllup. Endelig. Lokation, dato, kirke og bryllupsplanlæggere er på plads. Så langt så godt! Ooog så ramte vi terminsdatoen. Men ingen baby.

Oktober kom. Stadig ingen baby. Så jeg fik skrevet lidt tanker ned omkring mine forventninger til amning samt mine tanker omkring kroppen som gravid og alle de forandringer, der medfølger. Alt imens jeg udadtil fokuserede på min graviditet, så kæmpede vi en kamp hjemme på privatfronten. Med mit livs største chok. Noget der stadig sikker dybt i mig. Og Mark for den sags skyld. Det var virkelig hårdt. Men vi fik de bedste nyheder nogensinde og få dage efter kom Valdemar til verden. En helt perfekt skabning, der kom på et helt perfekt tidspunkt. De første 3 uger gik med ham, og det var (og er) over al forventning. Noget andet der gik over al forventning var min indsamling til lige netop Kræftens Bekæmpelse. Sanex og jeg samlede 5700kr ind sidste år, så det satte vi os for, at vi også ville i år. Jeg forhøjede tallet en smule og sagde til Sanex, at jeg ville gå efter 10.000kr. Det var højt sat, og jeg var mega nervøs for at skuffe dem. Især da vi efter de første par dage kun havde indsamlet 4500kr. Men pludselig tog det fart, og bidragene strømmede ind. Det var den fedeste følelse! Og vi endte på mere end 19.000kr! Takket været jer! Jeg var såååå stolt!

November gik alt for hurtigt. Barsel og en travl måned i mit erhverv er en farlig kombi. Haha. Men jeg fik da delt et indlæg med et rigtig godt råd mod luft i maven til både mor og baby, hvis man døjer med det. Og så skulle jeg for alvor prøve kræfter med livet som mor til to, da Valdemar og jeg alene skulle ned og hente Elvira.

Og så kom december. Skønne december. En travl, men hyggelig måned. Der var særligt 9 ting jeg skulle/ville i december, så de fik dedikeret et indlæg til sig. Og det var faktisk meget rart at nedskriv sin kalender og forventninger på den måde. Det forpligter på en måde. Haha. Alle punkter blev heldigvis opfyldt, kan jeg her på den anden side konkludere. Så det er jo ret godt. Jeg fandt endda også tid til at lave et indlæg med Valdemars ønskeliste og idéer til babyønsker samt Elviras ønskeliste og idéer til tumlingeønsker. Derudover offentliggjorde jeg også en stor beslutning, som jeg har truffet sammen med en flok dejlige damer. Nemlig at gå sammen i et netværk, hvor vi kun er få piger med samme agent. Dét skal nok blive retti’ retti’ godt. Dét glæder jeg mig i hvert fald til!

2019 har været et magisk og fantastisk år, og jeg glæder mig så meget til 2020. Jeg glæder mig til at finde en balance i mit arbejds- og privatliv, og så glæder jeg mig til at lave en masse fed indhold til jer. Både her på bloggen, på Instagram og på Youtube. Men nu runder vi lige året af med Elviras 2-års fødselsdag på tirsdag d. 31/12. Tænk, at min lille pige bliver 2 år! Hurraaa