TØJKRISE, INSPIRATION TIL GRAVIDE OG @PREGGOOFTHEDAY

GRITT OG BORIS KJOLE (lignende her) | ACNE JAKKE (her) | NIKE SNEAKERS (HER)

Forleden havde jeg den vildeste tøjkrise. Jeg prøvede alt i min garderobe – inkl. mine nye køb, jeg havde fået hjem fra ASOS. Men intet sad godt. Intet gjorde noget godt for min krop. Og intet matchede det humør, jeg var i, hvilket altid er det jeg klæder mig efter. Det føltes som en umulig opgave at finde et outfit, som jeg kunne have på hele dagen til møder inde i byen og afslutningsvis tøsemiddag, og jeg var simpelthen løbet tør for idéer.

Så jeg søgte efter outfitsinspiration til gravide på Google, Instagram og Pinterest. Men uden held. Der kom mange søgninger frem, men intet der gjorde det for mig. Heller ikke de profiler, jeg allerede følger, kunne hjælpe mine kritiske øjne i går. Det var træls. Og en rigtig humørdræber. Men det var ikke første gang. Og nok heller ikke sidste…

Og dét fik mig til at tænke på noget. På, hvordan jeg kan skabe et let tilgængeligt forum med outfitinspiration til gravide, så man altid har et sted at søge hen, når man mangler inspiration og inputs. Det kan både være til køb at nyt, men også til brug af tøj, man allerede har i gaderoben – det er nemlig ikke nødvendigvis ens garderobe, der fejler noget – man mangler bare inspiration til, hvordan man kan style de ting, man allerede har eller supplere med små detaljer. Til alle slags humør og alle slags begivenheder; alt fra hverdag, arbejde og hjemmehygge til bryllupper, tøsemiddage og dates. Bevares, nogle gange skal der nyt til, men andre gange skal det bare ses i nye sammenhænge.

Så jeg spurgte jer på Instagram, om en Instagramprofil med det formål kunne være en idé, og så væltede min Instagram ellers med tilkendegivelser fra jer! Det var helt vildt, som I tog imod min idé. Og så gik der ikke længe, før profilen @preggooftheday var oprettet. Med det ene formål at inspirere og dele outfits til gravide. Uanset om man er i uge 5 eller 40. Og i dag søndag, 48 timer senere, er der over 1500 følgere, en masse taggede billede, gode idéer til måder at inspirere og få delt outfits osv. Det er simpelthen så fedt at mærke jeres opbakning omkring at lave et fællesskab for gravide.

1. HER 2. HER 3. HER 4. HER 5. HER 6. HER

Jeg har allerede skrevet med flere af jer om muligheden for at udvikle på konceptet. Der er nemlig allerede enoooormt mange, der har spurgt, hvor tingene på billederne er fra, og om jeg ikke kan spørge ejeren af billederne, hvor tingene er fra, så jeg kan tagge dem. Men det bliver et helt enormt stort arbejde for mig at holde styr på, hvor alt er fra og så sørge for at få det tagget korrekt, når jeg deler de enkelte billeder. Der er så mange smukke gravide, der er allerede er med og har delt deres billeder, så det bliver en umulig opgave, hvis jeg skal have fat i alle angående hvert enkelt billede. Medmindre jeg får 25 praktikanter til at hjælpe. Kender I nogen? Haha.

Men, når det så er sagt, så vil jeg jo rigtig gerne være med til at inspirere og finde links til tingene eller finde noget lignende, fordi jeg selv synes, at jeg tit kan mangle inspiration. Og fordi det i forvejen er en del af det, jeg laver til daglig. Men i og med jeg ikke kan lave swipe op på Instagram, når jeg ikke har 10.000 følgere, så kan jeg ikke dele links til ting derinde, hvorfor jeg overvejer, om jeg skal lave en blog, der udelukkende handler om graviditet, tøj og inspiration. Så den har ét fokus; at hjælpe og inspirere gravide. Her kunne jeg dele alt fra outfitinspiration og collager til interviews med andre gravide, gode råd til gravide og kommende mødre, få jer på banen på en eller anden måde, lave shopping hauls osv. Kunne det ikke være mega nice med et forum, der kun handler om graviditet? Så man kan søge derind, når man har brug for det?

Jeg håber, I vil tage godt imod mit nyt initiativ og evt. hoppe ind og følge med på profilen eller dele den med en gravid. Dertil må I meget gerne skrive, om I synes, det kunne være en idé med en preggo-blog? Eller har I andre idéer?

1. HER 2. HER 3. HER 4. HER 5. HER 6. HER

1. HER 2. HER 3. HER 4. HER 5. HER 6. HER

1. HER 2. HER 3. HER 4. HER 5. HER 6. HER

6 GODE BØRNEBØGER 0-3 ÅR

1. HER 2. HER 3. HER 4. HER 5. HER 6. HER

Jeg lavede tidligere i dag en story, hvor Elvira sad og legede med en bog, mens jeg lavede bananpandekager til hende. Der kom en del henvendelser på bogen, hvilket jeg slet ikke havde forventet, men selvfølgelig godt kan forstå. Det er nemlig en super skøn bog, som Elvira er mega glad for. Hun fik den af min gode veninde Nathalie og hendes kæreste til barnedåben i sommer, og vi har faktisk lige siden haft stor glæde af den. Især da Elvira lærte dyrene og deres lyde at kende – der legede hun sådan rigtig med figurerne og begyndte så småt at kunne sætte dem rigtig ind i bogen. Så nu ville jeg lige samle vores 6 favoritbøger til Elvira, som vi er blevet brugt med glæde og nysgerrighed.

LARM I JUNGLEN
Denne bog indeholder 5 dyr, som man kan røre ved dem og trykke på, så de siger lyde. Den er super sød, og det er nogle rigtig gode lyde, som børnene kan genkende og gentage.

HVOR ER HR. LØVE?
Det har var den første bog fra den her serie med bøger, vi fik, og så har vi selv efterfølgende købt den med mariehønen. De er super søde, fordi børnene selv skal finde dyrene inde under stoffet og til sidst er der et spejl, hvor ungerne kan finde sig selv.

HVOR ER FRU MARIEHØNE?
Denne er den nye favorit, da Elvira elsker mariehøner og snegle, og begge dele indgår i denne bog. Der kan også findes Hvor er Hr Hund? og Hvor er Fru høne? og Hvor er Fru Zebra? og Hvor er Hr Enhjørning?

HOP OMBORD PÅ MIT LASTVOGNSTOG
En lille fin foldebog man nemt kan have med på farten. De forskellige sider hører sammen på forskellige måder.

VILDE DYR
Det var denne bog, der var yderst efterspurgt i min story i dag. Jeg lavede et swipe up link senere i storien, fordi der var så mange, der spurgte, og der har allerede været over 250 kliks på linket. So here you go. En super sød bog med tilhørende trædyr, der kan leges med sammen og seperat.

BONDEGÅRDENS SPEKTAKEL
En lydbog med en masse forskellige dyr, der vækker hinanden på skift, og så kan man høre de forskellige dyrelyde. Elvira elsker også den her bog, og er så dygtig til at pege på de rigtig dyr.

Jeg håber, at I kan få inspiration til, hvilke bøger I evt. kan købe til jeres egne unger eller til jeres venners børn, hvis de skal døbes, har fødselsdag, snart bliver født, skal forkæles eller andet. Det er meget forskelligt, hvornår børn bliver fanget af bøger og kan koncentrere sig om at sidde og læse i dem, men det er aldrig dumt at have dem på lager. Vi brugte ikke vores bøger de første 8 måneder af Elviras liv. Der kunne hun simpelthen ikke finde interessen ved dem. Men det kan jeg love for, at hun kan nu. Det er så hyggeligt! Vi er f.eks. også glade for de her små bøger, man kan tage med på farten, der hedder Mimbo Jimbo. Det er sådan en 4-pack.

EN LILLE HVID LØGN (OM MIN DATE MED C MORE)

Annonce for C More

PSSST: FÅ 5 UGERS GRATIS C MORE ABONNEMENT HER! #heltsikkert

Jeg kan seriøst ikke huske, hvornår jeg sidst har haft tid (eller prioriteret det) for mig selv. Hvor jeg ikke skulle underholde Elvira. Hvor jeg ikke skulle arbejde. Hvor jeg ikke havde gæster. Hvor jeg ikke sad med computeren (eller Elvira) på skødet. Hvor jeg ikke lod mig overvinde af den dårlige samvittighed over, at vores hjem pt. sejler, og der er vasketøj og legetøj, der burde ryddes op, overalt. Hvor jeg ikke lavede noget som helst. Andet end at glo serier og slappe totalt af. Men ve’ I hva’? Det lykkedes mig i sidste uge! Sgu! At ligge på langs, spise en hel skål popcorn alene og bare binge serier i massevis uden at tænde computeren eller ordne vasketøjet! Og det var såååå skønt! Og tiltrængt.

Jeg sendte Mark og Elvira ud af huset for at hygge bare de to – med undskyldningen om, at jeg skulle arbejde. Og det er her, den lille, meget uskyldige, hvide løgn kommer ind i billedet. For i virkeligheden skulle jeg ikke sådan rigtig arbejde – jeg skulle bare fla’e u’ og se serier. På C More. Fordi jeg trængte til det. Fordi jeg endelig var alene hjemme. Og fordi de har sygt mange gode film og serier, jeg gerne vil se! Uden forstyrrelser. 😉

Men inden I tænker, at jeg er et dårligt menneske, der sådan lyver over for sin kommende mand og barn, så fik jeg i løbet af min (arbejds)dag lavet lidt research, hvorfor det godt kan argumenteres, at jeg ikke bare dovnede den, men rent faktisk arbejdede. 😉 Jeg fik nemlig lavet en hel liste med film og serier fra C More, som jeg gerne vil se, og som jeg tænkte, at jeg lige ville dele med jer. Og fordi det jo er i forbindelse med et samarbejde, så kan man vel godt kalde det arbejde, selvom det er en yderst luksus tjans. Ikk?

Listen er der taget hul på, og der skal allerede lyde en anbefaling til dramaserien UnREAL (som virkelig er en dramaserie. Haha). Den handler om alt det kaos, der er bag om et reality dating program (altså bag om programmer som Bachelor/Bachelorette, Love Island osv.), hvor man hele tiden skal tænke på høje seertal. Der indgår en masse lækre mænd, lækre damer, grinern situationer, sørgelige elementer, kærlighed og hele molevitten, så jeg har allerede slugt en del afsnit og er totalt afhængig. Derudover så har Mark og jeg aftalt, at vi skal bruge de næste mange aftener på at se og gense alle 8 Harry Potter film. De kan nemlig allesammen findes på C More, og selvom jeg virkelig godt kan lide de film, så har jeg aldrig fået set dem allesammen. Og dem jeg har set, har jeg vist ikke set i rigtig rækkefølge. Og det er Mark, som stor fan, ikke helt tilfreds med. Så det har vi en date om nu. Hver aften på sofaen skal vi se en hel eller noget af en Harry Potter film. Det glæder jeg mig ret meget til!

Men når jeg er færdig med at se UnREAL, hvilket jeg er meget snart, for jeg æder de afsnit råt, så skal jeg, når Mark er faldet i søvn på sofaen midt i Harry Potter, også se følgende:

  • Little Drummer Girl: handler om en smuk kvinde (Florence Pugh), der på sin ferie i Grækenland møder en forførende mand (Alexander Skarsgård), der arbejder for den Israelske efterretningstjeneste. Her bliver hun bedt om at hjælpe ham i kampen mod terroisme og skal forføre en mulig terroist for at hjælpe.
  • Harry Quebert Affæren: skulle eftersigende være ret uhyggelig, så den skal jeg lige tage mig sammen, før jeg tør se. Haha. Men den handler om Harry, en forfatter, der bliver mistænkt for at have dræbt en 15-årig pige, hvis lig bliver fundet i hans have. Men har han gjort det? Dum, dum, dum, duuuuum. PS: det er iøvrigt Mr. McDreamy aka Patrick Dempsey fra Greys Hvide Verden himself, der spiller hovedrollen, hvilket i sig selv er grund nok til at se den! Haps!
  • Fantastiske Skabninger Og Hvor De Findes: den her var Mark og jeg i biografen for at se, så den skal vi helt sikkert gense sammen. Den er SÅ god! Det er forhistorien til Harry Potter, så den bør vi nok se, inden vi går i gang med vores marathon.
  • The Girlfriend Experience: er fyldt med lækre skuespillere og handler om en klog kvinde, der lader sig rive med at sin venindes bedrifter og ender i i ‘et net af løgne og bedrag’. Den lyder enormt spændende og fangende! Bonus info: det er Elvis’ barnebarn, der har hovedrollen i sæson 1.
  • Three Billboards Outside Ebbing, Missouri: handler om en mor, der er er nødt til at tage sagen i egen hånd for at finde den skyldige i mordet på sin datter. En film jeg er sikker på rammer lige i hjertet.

Derudover så vil jeg selvfølgelig også gerne tilbringe så mange timer med Elvira som muligt, så jeg har også fundet lidt familiefilm og -serier, som vi kan se sammen med hende:

  • Vaiana: den er simpelthen så sød og med det fineste budskab – og den bedste sang! Så den skal vi helt sikkert også se med Elvira!
  • Gurli Gris: vi har længe sat Gurli Gris på til Elvira, men hun har nok været for lille til at forstå det, for det er først nu, at hun sådan rigtig bliver fanget af det. Der er også nogle gode temaer i de forskellige afsnit med gode værdier og budskaber.

Kender I nogle af de film/serie, som jeg nævner ovenover? Kan de anbefales? Eller har I nogle andre serier/film, I kan anbefale? Det må meget gerne være fra C More, da jeg er blevet ret hooked på deres udvalg. Hvis I ikke selv har C More, så husk at få jeres 5 ugers gratis abonnement ved at signe jer up lige her.

SE LIGE HVAD JEG HAR BESTILT TIL ELVIRA

1. HER 2. HER 3. HER

Annonce for Junkyard

KODEN FREDERIKKE15 GIVER 15% RABAT PÅ ALT HOS JUNKYARD (gælder ikke nedsatte varer)

Overvej lige hvor skønt det her lille Adidas sæt er! Ej, jeg smelter!! Jeg har netop bestilt det hjem til Elvira, og jeg glæder mig så meget til, at hun skal have det på. Hold kæft, hvor er det fint! Kan I lige se for jer, at hun render rundt i hallen og charmerer alle i sit Adidas sæt, mens far spiller håndbold? Hahaha.

Både Mark og jeg har iøvrigt også hver vores sæt, så vi skal da så meget have taget det mest kliché familiefoto. Hvad siger I så? 😉 Jeg har forresten også fået forlænget min rabatkode til Junkyard. Koden FREDERIKKE15 giver 15% rabat på alt pånær nedsatte varer. Så hvis I finder noget, der ikke er sat ned, men som I gerne vil have, f.eks. de 3 ting her, så kan I spare 15% med min kode. Koden gælder også på tøj til jer selv eller jeres kære mænd. I kan se deres store udsalg og alle nyheder her. God fredag!

VORES JULEGAVE(R) TIL HINANDEN

“Jamen, Frederikke, var det ikke de gaver, vi kunne se i den video, du delte i går?” Jo, jo. Bevares. Det var det. Og hvis du var så nice at se min video (eller så gør det lige!), så har du måske også helt styr på, hvad jeg fik i gave af Mark (sødt, ikk?) og hvad han fik af mig. Og hvad vi gav hinanden. Men hvis du ikke så den, så er det her indlæg lige noget for dig. Og så synes jeg nu altså også godt, at de her gaver kan tåle et indlæg for sig selv, hva’?

Som bekendt har Mark og jeg solgt vores nuværende bolig, en lejlighed på 80kvm, for at finde noget større at bo i, som den lille, grådige familie, vi nu engang er. I den anledning blev vi enige om, at vi i vores nye bolig skulle have opfyldt et længevarigt ønske om at få drømme spisebordsstolene. Y-stolen fra Wegner. En klassiker. Vi blev dog også ret hurtige enige om, at det var en rimelig pricy post bare sådan lige at slynge ud, indtil en af os foreslog, at vi kunne give hinanden stolene i julegave. Det er sådan en god undskyldning, og med den rette undskyldning gør det ikke lige så ondt på kontoen at klikke en håndfuld af sådan nogle hjem. Kender I det? Haha. Vi klikkede stolene hjem, kyssede hinanden og sagde glædelig jul. Det gjorde vi omkring d. 10. december.

Da juleaften så nærmede sig, syntes vi begge, at det var lidt mærkeligt, at der ikke var nogen gaver fra hinanden under træet. Så vi fik hver tilladelse til at finde en lille, sød ting til den anden som en symbolsk tanke.

Jeg selv gav min kære mand en lommeklud, der matcher hans jakkesæt, samt et grillkursus til den grill, vi ikke har. Endnu. Det er også et ønske. Vi er bare snart løbet tør for anledninger til at købe så dyre gaver til hinanden. Haha. Mark skal derfor på grillkursus med min far og mine to svogre, og det bliver så sjovt for dem!

Af Mark fik jeg den mest hjertevarme og dejlige gave. Den betyder langt mere for mig end nogen anden gave. Jeg fik nemlig en nøglering. En elefantnøglering med ‘E’, ‘F’ og ‘M’ indgraveret. Og der er gjort plads til flere bogstaver. Det er så fint! Grunden til at Mark valgte, at det skulle være en elefantnøglering er, at Elviras første dyrelyd var at pruste en elefant. Brruuuuh. Hihi. Det er så sødt og gennemtænkt af Mark, og jeg blev virkelig glad og varm om hjertet. Hver dag ser jeg på den nøglering og tænker på min lille familie. <3 Så kan de der stole altså ikke hamle op med noget som helst andet ønske!

Hvad fik I egentlig i gave af jeres mænd? Og hvad gav I dem selv?