Jeg skal gerne være den første til blankt at indrømme, at jeg er noget så Instagram afhængig. Jeg tjekker dagligt den lille app flere gange, end hvad sundt er, og det er ikke den eneste app, jeg kommer igennem. Hvis jeg skal uploade et billede, så er jeg nemlig også igennem et par forskellige redigeringsapps, og det er disse, dette indlæg skal handle om i dag. Altså, rolig nu. Jeg har selvfølgelig også apps som Facebook, Snap, Youtube, mail osv. Men efter jeg udtrykte min holdning til billederedigering i dette indlæg, hvor jeg delte nogle af mine seneste redigerede billeder, så har rigtig mange af jer spurgt ind til, hvordan jeg redigerer mine billeder. Det tænker jeg at lave et seperat indlæg (måske en video) med, men lige i første omgang, så får I de apps, som jeg bruger, og så kan I måske selv udforske dem lidt.

Jeg har ikke én bestemt måde at redigere mine billeder på. Jeg redigerer dem alt efter humør og motiv, så det er meget forskelligt, hvilke apps jeg bruger. Jeg går selvfølgelig op i, at jeg har et pænt filter, men jeg sletter ikke et billede eller ændrer redigeringen pga mit feed. Jeg redigerer et billede, så jeg synes, at det ser nice ud for sig selv, og så satser jeg på, at det passer til mit feed. Jeg elsker, når et feed er flot og ens redigeret, men det kan jeg ikke finde ud af, og jeg gider ikke bruge så meget tid på det. Haha. Det kan man måske også se på mit feed på min Instagram her @frederikkegel. Nå, men her er de der apps:

Læs også: Er det snyd at redigere sine billeder?

FØR / EFTER


SNAPSEED (gratis)
Den første app jeg bruger, og nok faktisk også den, jeg er mest fan af, er Snapseed. Det er min nyeste app, men den har fuldstændig erstattet min VSCO, som jeg tager en pause fra nu, og jeg bruger den hver gang, jeg skal redigere et billede. Hvadenten det er en lille smule eller meget. Jeg bruger app'en til at gøre farverne mere mættede, fremhævede og mørkere. Det gør man ved at tegne henover det motiv, hvis farve skal gøres lysere, mørkere, mere eller mindre mættet eller have mere kontrast. Derudover bruger jeg også skarpheden derinde. Man skal lige lære den at kende, for den er lidt kringlet, synes jeg, men når man først har styr på det, så kan den virkelig mange cool ting.

POMELO (gratis)
Hvis jeg gerne vil have et filter på mine billeder (og ikke bare redigere farve, kontrast, lys, skarphed osv), så bruger jeg Pomelo, som jeg har brugt i en lille halvt års tid nu. Det er ikke så tit, at jeg bruger den, men hvis et billede godt kunne bruge lidt flere effekter, end hvad Snapseed eller Instagram selv kan hamle op med, så smider jeg det ind i Pomelo og vælger det filter, som jeg synes passer på billedet. Jeg skifter mellem lidt forskellige derinde og skruer det altid ned, fordi filtrene derinde er meget markante, men der er tilgengæld rigtig mange fine filtrer. De giver billedet et overordnet farvelag og så justerer de ved kontrasten selv - enten op eller ned - så det er bare med at vælge det, der tiltaler en mest. Efterfølgende kan man også justerer kontrast, lys og mætning på det valgte filter, men det bruger jeg ikke så meget.

PHOTOWONDER (gratis)
Hvis jeg er i et mørkt lokale, det er aften, eller billedet har mørke farver, så bruger jeg altid Photowonder til at gøre billedet lysere. Jeg bruger det stort set kun på det tidspunkt, men der er det tilgengæld også uundværligt. Den app er fantastisk til både blitzbilleder og almindelige billeder, fordi den giver et blødt touch, når den gør billedet lysere, så det ikke bliver alt for redigeret. Jeg bruger skiftevis de 3 første filtre under "effects" derinde, og andet bruger jeg den faktisk ikke til.

FACETUNE (39kr)
Hvis I ikke allerede kender Facetune, så skal I til det. Det er en uundværlig app, som jeg også stort set bruger hver gang, jeg skal uploade mine billeder. Som udtrykt i dette indlæg, så er jeg overhovedet ikke fortaler for, at man redigerer sin kropsform, kindben, bryster, talje eller noget andet, men den app kan altså også meget mere end det, så den er virkelig de 39kr værd. Jeg bruger ret tit "whiten" til at gøre mine baggrunde hvide(re), og så bruger jeg det der hedder "details" til at fremhæve ting i billedet, så de bliver skarpere. Det er faktisk primært de to ting, jeg bruger derinde. Nogle gange bruger jeg "tones" som er farve, hvis jeg har ramt noget med den hvide eller vil fremhæve noget grønt, blåt eller andet. Man skal ikke prøve at farve sin hudtone med en brun farve derinde! Det kommer til at se SÅ fake ud, fordi man tegner et jævnt lag farve over det hele! Jeg ser det ret tit på Instagram and it's not good if you ask me. Læs næste afsnit for tip til brunere hud. 
INSTAGRAM (gratis)
Jeg føler nogle gange, at jeg er den eneste i verden, der elsker Instagrams egne redigeringsmuligheder. Jeg bruger dem hver evig eneste gang, jeg skal smide et billede op - særligt til at gøre min hudtone brunere. Jeg bruger altid lys, kontrast, varme, farvemætning og skarphed. Ofte trækker jeg ret meget varme ud, men tilfører tilgengæld ret meget farvemætning, så farver stadig bevares og er godt mættet. Det er ofte her, at jeg kan gøre min hud brunere, hvis lyset er godt, altså trækker noget varme ud så det ikke bliver gult og så skruer op for farvemætning, så den brune tone træder frem. Og så selvfølgelig masser af kontrast og skarphed.

Jeg håber, at I kunne bruge mine app tips til at redigere billeder. I må meget gerne give indlægget et like, hvis I kunne bruge det og kan lide disse 'tips' indlæg, så jeg ved, om det er noget, jeg skal forsætte med. Og dele må I selvfølgelig også gerne, hvis jeres veninder kunne bruge redigeringstips. Til sidst må I også gerne dele jeres favoritapps og redigeringstips i kommentarfeltet, så jeg måske kan lære noget af jer. :)

Blog på mobilen - Blog via mobilen - Nouw har en af markedets bedste blogging apps - klik hér!

Likes

Comments

LÆS OGSÅ

@frederikkeegel