POPULÆRE INDLÆG

RANDOM

imageimageDet venstre billede er det orignale billede - det højre billede er redigeret og fra min Instagram @frederikkeegel

Debatten er evigt diskuterbar og efter at have læst min veninde Amalies indlæg om redigering af billeder på Instagram anno 2016, satte det nogle tanker i gang hos mig; Er det virkelig så forkert at redigere sine billeder? Påvirker det folk (især piger) i så høj grad, når jeg smider farvemætning, kontrast, skarphed, gør mig selv lidt brunere samt min baggrund hvidere, at det er 'snyd'? Eller kan vi godt have en forventning om, at folk har lidt sund fornuft og realitetssans og måske selv kan trække et par procent fra i forhold til billedets reelle virkelighed, efter det er delt på de sociale medier? Det mener jeg jo godt, at vi godt kan. Hver dag sidder vi foran spejlet og tager make-up på, hver 3. måned er vi hos frisøren for at få farvet hår, hver weekend render vi i høje hæle, hver søndag beslutter vi, at vi skal spise sundere og starte i fitness fra mandag af, hver dag shopper vi efter pænt tøj osv. Alt dette for at frembringe det bedste af os selv og 'hjælpe' det lidt på vej, så vi hver dag er glade og tilfredse med vores udseende. Hvorfor er det så ikke også i orden at gøre det samme med billeder? Hjælpe det lidt på vej, så vi er glade og tilfredse med det? Læs også: Når den online verden overtager den offline Jovist, der er rigtig mange derude, der tager redigeringen til et højere niveau ved at ændre deres kropsformer, gøre deres bryster og røv større, forlænge deres ben med et par meter samt trække deres mave og lår ind til uigenkendelighed i Facetune, og det synes jeg er en rigtig ærgerligt tendens, for dér går det hen og bliver Instagramsnyd. Og det er samtidig med til at forvrænge billedet af, hvordan man (åbenbart) skal se ud som ung pige, og at sætte idealet i sådan en bås bryder jeg mig slet ikke om. Men kan vi i princippet ikke bare være ligeglade med, om folk gør det? Kan vi ikke bare lade folk om at redigere deres billeder, hvis de vil det? Kan vi ikke bare bruge billederne til at lade os inspirere? Eller så bare vælge at unfollowe personen? Jeg tænker, at det umiddelbart er ret ligetil. Der er ingen, der tvinger nogen til at følge nogen, som de ikke har lyst til, så hvis du synes, at en pige er lækker på hendes Instagram, men ikke virkeligheden, så er det vel bare op til dig, om du vil følge hende eller ej. Bliver du inspireret? Så følg hende. Føler du dig motiveret til at træne og gå op i din krop og sundhed? Så følg hende. Føler du dig ført bag lyset og 'snydt'? Så lad være med at følg hende. Længere er den vel ikke. Instagram er en visuel dagbog, hvor vi kan dele billeder fra vores hverdag, og noget af det som Instagram er kendt for er det smukke, æstetiske, visuelle online univers, som vi kan skabe derinde via vores billeder og vores redigeringer. Et drømmende 'virkeligt' liv. Når det så er sagt, så vil jeg gerne understrege, at jeg ikke opfordrer til eller er fortaler for at ændre sine billeder for meget, hvadenten det er farve, kropsform eller noget helt andet, men jeg mener samtidig, at det er okay at redigere dem, så man er glade for dem og stolte over at dele dem på sine kanaler. Jeg selv er glad for kontrast, farvemætning og at gøre min baggrund hvid, for jeg synes ikke nødvendigvis, at billedet er visuelt 'flot' uden redigering. Jeg er ofte tilfreds med mig selv på billedet, men ikke altid tilfreds med farverne. Derfor redigerer jeg. Heldigvis tyder det dog på, at den seneste tendens på Instagram er de 'uredigerede' billeder, hvor det ikke ligner, at billederne er så redigerede (ligesom no make-up make-up), og det er jeg ret meget fan af. Jeg er ikke selv så god til det endnu, men jeg er fan. Hvor meget redigerer I selv jeres billeder? image

Likes

Comments

@frederikkeegel