Frederikke Egel Instagram tips

AFFILIATE: DISEL JAKKE (her - udsalg) | NELLY STRIK (her) | YSL TASKE | NELLY JEANS (her) | TIMBERLAND STØVLER (her)

Det kommer nok ikke som en overraskelse for nogen, at vores fremtid afhænger af vores Instagram og vores følgerantal herpå. Det er klart. Vi kan ikke blive til noget, hvis vi ikke har mange følgere på Instagram, og vi kan ikke vokse med os selv som mennesker, hvis vores feed ikke er pænt og idealistisk. I shit you not. Hvad skulle der ikke blive af menneskeheden, hvis Instagram ikke er vores livssyns udgangspunkt? Hvad skulle vi bruge sammenlagt 4-5 timer på hver dag, hvis Instagram ikke eksisterede? Jeg ved det ikke.

Derfor har jeg tænkt lidt over, hvad det er for nogle behov, der mangler at blive dækket på Instagram for, at jeg, vi, kan være helt trygge ved at overlade vores fremtid i hænderne på en app. Lad mig vide, hvis I ligger inde med flere behov, der endnu er udækket, så laver jeg et indlæg mere til Instagram. For de læser med sikkerhed min blog.

LA' VÆR' MED AT BLIVE TIL FACEBOOK
Ja, det er sgu nok mit bedste råd, så vi starter med det; please lad være med at blive til Facebook. Jeg ved godt, at I har haft kæmpe succes med Facebook og tjener kassen på en masse visninger frem og tilbage, men vi vil bare gerne have, at Instagram forbliver, som det altid har været. Lad os få billederne i news feed tilbage i kronologisk rækkefølge, så vi igen ved, hvor vi nåede til i går aftes, inden vi lagde os til at sove, og så vi er sikre på, at vi ser alle opslag fra vores idoler i steder for kun de opslag, som I mener, at vi skal se. Det er altså pisse irriterende. Lad nu være..

UDVÆLGE STORIES
Det skal selvfølgelig være muligt, at jeg selv kan udvælge, hvilke Stories jeg gerne vil se under mit nyhedsfeed. Det er ikke op til jer at vælge, hvem I tror, jeg gerne vil se - det er op til mig at vælge, hvem jeg vil se. Altså, det er jo ikke dem alle, jeg følger, som jeg gider at høre på, selvom jeg gerne vil se deres billeder.. Right?

PLANLÆGNING AF OPSLAG
Derudover skal det selvfølgelig være muligt for os at planlæge vores opslag, så vi ikke glemmer at holde vores fans i live. Det går jo ikke, at bare fordi jeg er på en sponsoreret rejse, hvor jeg ikke har net udenfor hotellet, så kan jeg ikke opdatere min profil. What?!

INDDELING AF LIKES, KOMMENTARER OG FØLGERE
Det her er klart en mangelvare! Det skal være nemmere at overskue ny aktivitet på ens profil. Når jeg åbner min Instagram hver 5. minut, og det er væltet ind med 459 nye likes, 118 nye følgere og 96 kommentarer (hvilket sker hele tiden), så er det vigtigt, at jeg kan skelne dem fra hinanden og fokusere på dét, der er vigtigst (det ene er selfølgelig ikke vigtigere end det andet, men stadig. Følgere. Klart.) Jeg foreslår derfor, at I, under notifikationer, tilføjer tre kategorier, ligesom det der hedder 'Følger' og 'Dig', der hedder 'Likes', 'Følgere' og 'Kommentarer'. På den måde kan jeg klikke mig ind på de enkelte kategorier og få et overblik over, hvem, hvad, hvor mange, hvornår, hvorfor, og hvorfor ikke flere? Forstår I? Altså således at alle likes er under én kategori, så jeg kan se dem alle samlet, at alle kommentarer er under én kategori, så jeg kan se dem alle samlet, og at alle nye følgere er under én kategori, så jeg kan se dem alle samlet. Lige nu forsvinder de, når der er kommet for mange. Og det er jo en skam, bare fordi man er populær. #toughlife

FLERE BILLEDER UNDER SAMME BILLEDE
Jeg ved godt, at man bare kan smide flere billeder op af samme outfit, samme mad, samme boligindretning osv, og det gør jeg da også selv glædeligt brug af, men kunne det ikke være fedt, hvis man kunne lægge flere billeder ind under samme billede? Sådan så der under det overordnede billede, som er dét, man kan se i mit feed, kan ligge 2-3 tilhørende billeder af samme outfit/lokation/situation/mad osv.? Jeg tænker, at det ville være herre smart. Måske er jeg bare lidt for narcissistisk.

Men altså, Instagram. Tag lige mine råd til dig. Dem allesammen. På forhånd tak.

Flyt din blog til Nouw - nu kan du importere din gamle blog - klik hér!

Likes

Comments

LÆS OGSÅ

@frederikkeegel