Vi siger hej til ænderne hver morgen på vej i vuggestue

Elviras vuggestueindkøring er i fuld gang, og i morgen er det 5. dag, at Elvira er i vuggestuen, siden vi i fredags var dernede til første intromøde og et kort visit (der endte med at blive 3 timer langt. Haha). Vi er så småt begyndt at ‘øve’, at jeg skal gå derfra i en stund, så hun ikke vænner sig til, at jeg er der i timevis til at lege med hende. Hun skal jo vænne sig til, at det er et sted, hvor hun leger med de andre børn og vokse og ikke mor og far, og det var nok dér, min største bekymring lå. Hvordan hun ville tage, at jeg gik fra hende. Det føles ikke rart for mig, men Elvira tager bare det hele så fint, må jeg sige. Hun ser ud til at hygge sig med de andre børn og virker tryg ved pædagogerne, og så synes jeg også, at vuggestuen er super hyggelig og har en tilpas størrelse. Så jeg er sikker på, at Elvira nok skal finde sig til rette, når hun lige bliver helt bekendt der.

I går sagde jeg for første gang farvel til Elvira, da alle børnene var blevet sat til bords og fik en lille bolle og frugt. Der var kl. ca. 9.30. Elvira rynkede lidt på næsen og pjevsede kort, da jeg kyssede hende farvel og gik ud ad døren, men få sekunder efter var det glemt, kunne jeg høre ude på den anden siden, og så kom pædagogerne 25 minutter senere og hentede mig nede i køkkenet. Elvira havde været glad, nysgerrig og legede med de andre børn, så pædagogerne var meget positive og glade. Det samme var jeg. Og Elvira virkede også helt fin. En stor lettelse, selvom jeg ikke havde forventet andet. Hun er god med andre, når hun først er tryg.

Læs også: Derfor skal Elvira i vuggestue

I dag gik jeg derfra kl. 9.15. Lidt tidligere. Nemlig efter deres lille velkomst/fælles/morgensang. Det gik nogenlunde på samme måde. Jeg synes dog, at Elvira lød lidt mere bevidst og utilfreds omkring, at jeg gik, men hendes pædagog havde hende på armen, hvor hun er allermest tryg, med det samme, og så var det hurtigt glemt. De kom også først og hentede mig 1 time og 15 minutter senere, og det var gået lige så fint. Så i morgen tror jeg, at hun skal blive og spise med til frokost, og så henter jeg hende selv hjem til lur. Sådan tænker jeg også at gøre det fredag, og så må vi se, om vi skal prøve at lade hende blive puttet dernede engang i næste uge, så hun er der til og med lur. Det er i øvrigt perfekt timing, at Elvira er gået fra 2 til 1 lur om dagen, da det passer perfekt med vuggestues rutiner!

Selvom det også føles mærkeligt, at der er andre mennesker, der passer ens barn, så er det virkelig også dejligt at se, hvordan hun nyder at sidde hos dem, hun er trygge hos, når jeg ankommer. Hun bliver siddende hos sin pædagog, kigger op på hende og peger så hen på mig, mens hun siger *HOOOV*, for så efterfølgende at række armene ud efter mig. Det betyder bare rigtig meget, at hun er så glad for sin pædagog, at hun lige skal vise hende, at hendes mor er her, inden hun kommer over til mig. Det varmer mit hjerte, at jeg skal efterlade hende hos nogle, der er så gode ved hende, og som hun er blevet så tryg ved på så kort tid.

Har I selv prøvet at køre jeres børn ind i vugger/dagpleje? Hvordan gik det?

Vi har været ret heldige med Elvira, når det kommer til søvn. Og mange andre ting, synes vi selv, selvfølgelig, men nattesøvnen har fra helt tidligt kun været afbrudt af få amninger fra puttetid kl. 19-20 til vågnetid næste morgen kl. 7-8. Vi har altid fået et oar gode timers søvn uden afbrydelser. Sådan har rutinen været i maaange måneder og er stadig rutinen herhjemme.

Men selvom alting virker let som en leg på Instagram (det er det heldigvis også det meste af tiden, meeeen ikke altid), så har jeg også været tæt på at få grå hår i en meget tidlig alder. Af at stå og køre barnevognen frem og tilbage over et dørtrin ude på vores altan. For at putte/vugge Elvira i søvn (til lur). For fandme så at stå derude igen 30 minutter senere i håbet om at nå at få hende tilbage i søvnen, inden hun vågnede efter en lur på blot 40 minutter. Det er lykkes meget få gange, kan jeg allerede afsløre…

Næsten så længe jeg husker, har Elvira max sovet 2 x 40-45 minutters lure om dagen. 40 minutter kl. 9.30 og 45 minutter igen kl. 13.30. Det har fandme ikke givet ret mange alenetimer til mig. Og det skal lige siges, at det har taget mig mellem 15-30 minutter at få hende til at sove ved hver eneste lur. Jeg har skulle stå ude ved hende og synge og køre barnevognen, og hun har skulle sidde op, indtil hun faldt i søvn. Ellers flippede hun ud. Hvilket nok har trukket putningen endnu mere. Og når ja, i de 40-45 minutter hendes lur så varede, var jeg konstant obs på klokken, så jeg, som sagt, kunne nå ud og rokke barnevognen igen, inden hun vågnede. Hold kæft, hvor er der gået mange timer med det langsommelige pjat. Haha, shit mand! Dét har nok været vores største udfordring. Den er uskyldig, I know, bevares, men det har stadig været et element, der har fyldt meget i hverdagen. Et element jeg har været pæææænt træt af. Haha!

Læs også: Jeg skal lige spørge jer om noget … 

Men så skete der det, for 1,5 måneds tid siden, at Elvira simpelthen ikke gad at sove til formiddagslur en dag. Vi gjorde ellers alting, som vi plejede, men efter mere end 1 times forsøg på at få hende til at sove, hvor hun bare sad og grinede mig op i ansigtet, kastede med sutten, snakkede med edderkopper i hjørnerne og alt andet end at sove og slappe af, gav jeg op. Og så puttede jeg hende, da hun gav træthedstegn omkring kl. 12 i stedet for. Og så sov hun fa’me 1,5 time i streg!! Jeg var i chok! Hvor var det fantastisk! Tænk, at min datter var én af dem, der sov 1,5 times lur. Efter 11 måneder! Wow, hvor føltes det lækkert rent faktisk at kunne nå noget andet end at gå på toilettet i min eneste ‘pause’!

Siden da har vi kun puttet Elvira til lur 1 gang, og det går simpelthen bare fantastisk! Hun sover som regel 1,5 time – af og til skal jeg lige ud og vugge hende videre i søvnen efter 40-45 minutter, men det lykkes stort set hver gang og tager kun et par minutter, før hun er i dyb søvn igen. Og selve putningen tager MAX 5 minutter fra hun er blevet lagt, til hun sover. Det er simpelthen det bedste, jeg nogensinde har gjort for mig selv. Og nu skal hun starte i vuggestue. Ligesom jeg har fået lurerne og putningen til at spille. Det sgu typisk, hva’? 😉

Jeg ville ønske, at vi havde forsøgt os med 1 lur noget før! Ikke nødvendigvis allerede ved 6 måneder, men f.eks. ved 9 eller 10 måneder, hvor hun var pivfrisk efter blot 40 minutters powernap. Vi turde bare ikke. Fordi der stod alle steder på nettet og i bøgerne, at det først var omkring 12-15 måneder, at man gik ned på 1 lur. Og så tænkte vi, at det var enormt tidligt at begynde ved 9-10 måneder. Så vi trak den til 11 måneder. Hvilket vi ikke skulle have gjort. Vi skulle bare have lyttet til os selv – og Elvira. I stedet for at følge de ‘kloge’ i bøgerne og på hestenettet. Men det ved vi nu. Og det råd ville jeg give videre til jer. Måske I står i samme situation som os med et dejligt aktivt og friskt barn, der ikke sover så meget om dagen. Lyt til jer selv og jeres barn. I ved bedst! Prøv det af, hvis I ønsker. Måske det viser sig at være det bedste. Måske det ikke gør. Men så har I forsøgt. Og så er det jer, der har truffet beslutningen og ikke nogen andre.

Ingen børn er ens, og der er selvfølgelig ingen garantier for, at det virker for alle at skære ned så tidligt – der er I jo de klogeste, når det kommer til jeres egne børn. Men I kan overveje at prøve det, hvis I har børn under 1 år, hvor det vil give mening. Til jer med ældre børn; hvad gjorde I? Hvor meget sov jeres unger som små, og hvornår gik I ned til kun 1 lur?

Læs også: Jeg … Facts om mig

Lige nu ser vores rutiner sådan her ud:

Kl. 7-8: Vågner prompte med et “HEEEEJ” efterfulgt af et “HOOOOOV”. Så hyggeligt!
Kl. 8.15: Ren ble og evt. i tøjet allerede her
Kl. 8.30: Morgenmad og morgen TV
Kl. 8.45: Ren ble, da morgenmaden altid sætter gang i maven hos den mindste (og ældste) herhjemme
Kl. 8.50-11: Leg, gåtur, snacks og hvad dagen ellers byder på.
Kl. 11: Frokost (hvis hun er sulten efter alle formiddagens snacks)
Kl. 11.25: Ren ble, sut og ninus
Kl. 11.30: Puttes til lur i barnevogn
Kl. 12.15: Vugges videre i søvn
Kl. 13: Vågner, ligger og kigger lidt for sig selv og skriger så højt, hvis jeg ikke har opdaget, at hun er vågen. Efterfulgt af et uskyldigt “HEEEEJ”
Kl. 13.15: Ren ble
Kl. 14: Tilbydes resterne af frokost eller banapandekager/bolle og frugt
Kl. 14.15-17: Leg, ren ble, flere snacks
Kl. 17: Far kommer hjem, mor går på toilettet med sin telefon. Så længe som muligt.
Kl. 17.30: Aftensmad
Kl. 18: Ren ble, nattøj, tandbørstning
Kl. 18.15-19: Leg
Kl. 19: Påbegynder putning og sover typisk inden kl. 20. Aftenputning tager længere tid end middagsputning.

Lyder jeres rutiner meget anderledes end vores?

Jeg håber, I kunne bruge mine erfaringer omkring det her punkt. Jeg ville selv ønske, at jeg havde haft en veninde, der havde givet mig det råd for et par måneder siden.

Fik I forresten også svaret på det, jeg lige ville spørge jer om på et tidspunkt her?

Vi har jo købt en fucking boooooliiiig, og vi glæder os såååå meget til, at vi skal flytte. Vi skal faktisk ikke flytte ret langt, da vores kommende lejlighed ligger pænt tæt på vores nuværende – så vi bliver altså her i Ørestad. Haha. Det lyder måske skørt at flytte ‘lidt længere ned ad gaden’, når vi nu var så tætte på at købe hus i et villakvarter, men det føles bare helt rigtigt for os, og vi er så spændte! Vi bliver i lejlighed uden bekymringer og (ret mange) huslige pligter i et par år endnu – i et område som vi er mega glade for – og så må vi se, om vi finder vores drømmehus om et par år. Det er den helt rigtige løsning for os.

Dagen for overtagelse (og overdragelse af vores nuværende bolig) nærmer sig, og vi er så småt ved at få styr på alting … Hvis man altså overhovedet kan det i en flytning. Haha. Men vi er i hvert fald godt i gang med at pakke ned og rydde ud, så vi kan få en blid overgang. Vi har kun lige 4 dages overlap fra vi overtager den nye, til vi er ude af den gamle, så vi er nok nødt til at få vores ting opbevaret samt overnatte hos familie i et par dage, mens den nye lejlighed lige får en kærlig hånd på gulve, vægge og loft. Den står rigtig fint og velholdt, men gulvet skal slibes og bejdses, så det bliver lidt mørkere, og væggene og loft skal males. Det bliver så godt!

Jeg ville også lige vise jer plantegningen for vores hjem, så I har en idé om, hvordan det kommer til at se ud. Lejligheden er som sagt 120 kvm, har 3 fine soveværelser, et stort køkken og et stort alrum. Og når ja – en kæmpe altan! 😉 Lejligheden ligger ikke ret langt fra vores nuværende lejlighed, men vi får 40 kvm mere bolig og bevarer stort set samme udsigt – bare et par etager længere nede, og det er så genialt! Nu må februar godt bare gå stærkt!

Annonce for Sanex

Jeg får rigtig mange beskeder fra piger, der skriver, at de er så glade for at følge med i mit univers, fordi ‘alt ikke er perfekt’. Eller fordi jeg viser ‘det uperfekte’ – viser min krop som den er med strækmærker, hængedutter en blød mave og make-up-frie-joggingtøjs-dage. Og det er jeg mega glad for og stolt over! Men samtidig med at jeg bliver enormt glad og berørt over de beskeder, fordi jeg selv føler mig ret gennemsnitlig, almindelig og normal, og derfor tager det som et kompliment, at der er så mange, der kan relatere til mig og dét jeg deler, så er jeg samtidig også lidt ked af, at alt måles i perfekthed. Ikke for min egen skyld. Men for alles skyld. Sådan helt generelt. For ordet perfekt er blevet så uopnåeligt, og det synes jeg ikke nødvendigvis, det burde være.

Det er individuelt, hvornår noget eller nogen er perfekt, men i min optik så bør udgangspunktet være, at alle er (i hvert fald tæt på) perfekte, som de er – i stedet for at være tættere på uperfekt. Perfekt er et stærkt ord, I know, og det er også ment med modificeringer. Jeg har selv i mange år brugt vendingen, at ‘ingen er perfekte’, men det er som om, at jeg ikke synes, at den rammer så plet længer. På noget. Eller nogen. For det lyder sgu så ærgerligt at sige, at intet eller ingen er perfekte. Jeg kan f.eks. nævne mange ting, der i mine øjne er perfekte; Elvira. Mark. Min familie. Min pose med bland-selv slik. Min garderobe. Min hud.

Jeg kunne også vælge at fokusere på det negative. F.eks. at mine strækmærker på siden af mine baller er tydelige, trælse og, ifølge idealet, signalere en ‘fejl’ på min krop. Eller at mine bryster hænger betydeligt mere efter Elviras ankomst – og er betydeligt mindre faste. Eller at min mave er blød som smør efter graviditeten. Eller at min næseknogle er mega tydelig i profil. Eller at jeg har enormt tyndt hår og høje tindinger. Men i stedet for fokuserer jeg på, at strækmærker skyldes, at min krop (heldigvis) har udviklet sig og er blevet til en kvindekrop i stedet for teenagerkrop, at mine bryster har ammet min datter i over 1 år, at jeg har skabt et barn inde i min mave, at min næse er en del af mig, og at min dårlige hårvækst også betyder, at jeg aldrig barberer ben. Jeg fokuserer altså på det positive ved alle mine ‘fejl’. Og det føles simpelthen så godt. Sådan vil jeg også gerne have, at I skal føle!

Læs også: Fucking glansbillede

Det er et budskab, som jeg vil forsøge at give mere taletid her i 2019. Det der med, at det ‘uperfekte’ ikke nødvendigvis er mere perfekt. At man måske kan starte med at se positivt på udgangspunktet – i stedet for at se negativt på det. Så man kigger på, hvad der egentlig fungerer skide godt i sit liv, hvad man er glad for, hvad man synes er smukt og nice ved sit eget udseende, hvad man elsker at lave, gøre, bruge tid på osv. I stedet for at finde fejlene og manglerne først, så find det gode. Det er fungerer. Det andet skaber ærgerlige og negative ringe i vandet. Og det skal det ikke. For det er alle bedre tjent end. Fordi jeg er et sted, hvor jeg har det godt med mig selv, og dér hvor jeg er, vil jeg gerne hjælpe andre til også at have.

Og det vil jeg bl.a. gøre i samspil med min tætte samarbejdspartner Sanex, som jeg faktisk kan kalde mig stolt ambassadør for i hele 2019! Et ganske almindeligt, jordnært, relaterbart brand, der gerne vil have, at jeg, som ganske almindelig, jordnær og relaterbar kvinde, repræsenterer dem og er ansigtet for dem udadtil. Fordi vi begge to er gode nok, som vi er tæt. Tæt på perfekte. 😉 Hold kæft, det føles fedt! Og det gør lige mit perfekte liv lidt mere perfekt.

Sanex er for mig et gennemført brand med vildt gode produkter til vildt gode priser. De prøver ikke at være noget, de ikke er, men de lever til gengæld 100% op til de forventninger, der er til det. Og det kan jeg godt lide! Troværdigt. Identifikationsbart. Relaterbart. Opnåeligt.

Herhjemme er Sanex, særligt Sanex Zero %, uundværlige produkter, som vi altid sørger for at have på lager. Til hele familien. Jeg bruger produkterne hver dag, Elvira og jeg bruger produkterne, når vi er i bad sammen, og Mark bruger både produkterne herhjemme og har et lager liggende i håndboldtasken. Derudover bruger Mark også Sanex Men, når han skal dufte lidt lækkert. Og når jeg er alene i bad, bruger jeg nogle nye og spændende produkter, som I skal glæde jer til at høre mere om! De bliver snart lanceret!

Jeg glæder mig rigtig meget til at tage jer med på min rejse sammen med Sanex i 2019. Der kommer til at ske rigtig mange spændende ting både for mig og for jer, og vores fokus kommer til at omhandle alt det her med at være almindelig, god nok og tro på sig selv. For det er så vigtigt i dagens Danmark.

I mellemtiden vil jeg bare opfordre jer til at give jer selv lidt credit. Rose jer selv for den I er, og det I gør. Tro på at I er gode nok, som I er. At I er (i hvert fald rigtig tæt på) perfekte. I skal bare tro på jer selv. Og have tillid til jer selv. Så skal livet nok tilsmile jer. Eller så kan I altid tage et dejligt bad og smøre jer ind i Sanex. Så er I godt på vej. 😉

Jubiii!! Vi fik lige en god nyhed ind ad E-boks-brevsprækken forleden. Nemlig at Elvira har fået vuggestueplads i vores ønskede institution fra 1. februar! Hvor hun så er 13 mdr. gammel. Ih, vi glæder os så meget til, at Elvira skal starte og have nye oplevelser, nye legekammerater og en masse ny læring med i bagagen.

Elvira skal derfor ikke hjemmepasses. Hun skal i institution og hygge og lege med en masse andre børn i et par timer om dagen et par gange om ugen. Selvom jeg elsker at tilbringe tid med Elvira, så er jeg sikker på, at det er det helt rigtige for hende og for os, at hun skal starte i institution. Ikke fordi jeg ikke vil være sammen med hende, eller fordi jeg hellere vil have, at andre skal passe hende end mig selv, men simpelthen fordi jeg tror på, at institution og daglig leg med andre børn i andre omgivelser end derhjemme vil være rigtig godt for hende. Nu har vi været sammen 24/7 i snart 13 mdr, og hun er blevet et enormt omsorgsfuldt, ekspressivt, kærligt, nysgerrigt, selvstændigt, insisterende, lærenemt lille menneske, som jeg elsker så højt, og jeg tror, at hun vil have en fest i institution!

Det har aldrig været min tanke, at Elvira skulle hjemmepasses. Det var ikke rigtig noget, jeg havde overvejet, før den her hype, der er omkring det lige nu, opstod. Jeg har den dybeste respekt og forståelse for mødre og/eller fædre, der gør det og kan hjemmepasse og dagligt kan finde på nyt at lave med de små. Det kræver enormt disciplin, tålmodighed, kreativitet, hårdt arbejde og konstant aktivitet. Og det er så sejt, at man vælger at gøre det. Vi laver bare en lidt anden løsning herhjemme. Fordi dét fungerer for os.

Det er tanken, at Elvira kommer til at være i institution et par timer om dagen. I det tidsrum kan jeg få arbejdet, holdt møder, deltage i events, få trænet, få slappet af, ryddet lejligheden op osv. Om hun skal i institution 3 eller 5 dage i den pågældende uge, og hvor lange hendes dage bliver, det afhænger af, hvor godt det går dernede, og hvor meget arbejde jeg har.

Det er ikke alle, der har mulighed for at lave den konstellation, hvis ens arbejdsplads ikke tillader det, eller hvis det ikke giver mening økonomisk at betale fuld pris for noget, man ikke bruger fuldt ud. Men det er den helt rigtige løsning for os, og jeg tror, at det bliver så godt. Vi glæder os i hvert fald til at følge hendes udvikling og se, hvem hun bliver venner med, og hvor meget hun kommer til at lære 😀

Vi skal ned i vuggestuen for første gang i morgen og have rundvisning og intro. Det bliver spændende! Hjemmepasser I jeres børn? Eller går de i vuggestue/dagpleje?