Hjem REJSER OPDATERING FRA AUSTRALIEN

OPDATERING FRA AUSTRALIEN

af Frederikke Egel

Jeg beklager den sidste tids stilhed her på bloggen, så jeg vil derfor gerne komme med en lille forklaring. 🙂 D. 28 december tog Cecilie og jeg til Sydney for at holde nytår, og det var virkelig flot og fedt at prøve. Der mødte vi 4 danske drenge, som vi hang ud med hele dagen og aftenen på Sydney Harbour. De tog de fleste af billederne, da de havde deres lækre kamera med, og de billeder har jeg endnu ikke fået. Derfor har I ikke set nogle nytårsbilleder endnu, MEN DE KOMMER! For der er rigtig mange gode, og det var en fantastisk oplevelse, som jeg meget gerne vil dele med jer. Fra d. 2. januar til og med i dag d. 8. januar har vi været i henholdsvis Sussex med familien og Bendethera med nogle andre venner på camping. Der var ikke noget internet. I morgen d. 9. januar tager vi et tog fra Sydney til Brisbane. Det tager ca. 12 timer. Omkring Brisbane og lige længere op nordpå er vi i et par dage, og derfra rejser vi ned ad kysten og er tilbage i Sydney d. 23. januar. Derefter får vi en MASSE skønne veninder fra Danmark på besøg. Så det sidste stykke tid og det næste stykke tid er meget booket, så derfor er der lidt stille på bloggen, indtil jeg kan få lavet nogle ordentlige indlæg til jer med billeder og forklaringer. De skal nok allesammen komme, både nytår, Sussex, Bendethera og Brisbane, men det bliver først, når jeg har fået billederne og har tid til at smide dem ind. 🙂 Jeg glæder mig til at vise jer dem allesammen, for vi har oplevet nogle helt fantastiske ting!! Men bare fordi der ikke kommer billeder på bloggen, betyder det jo ikke, at der ikke kommer billeder på min Facebookside eller min Instagram: frederikkeegel, hvor I kan følge mig det meste af tiden. De bliver jævnligt opdateret, da Facebook indgår i mit abonnement hernede og derfor er unlimited, mens Instagram ikke tager nær så meget data som bloggen. Så vi ses der, indtil jeg er tilbage og har en normal hverdagsrytme med WiFi igen. Hvis I eller har nogle spørgsmål eller indvendinger, kan I jo altid sende dem til min Facebook eller min mail: f_bkce@hotmail.com.

XXX

20130108-152449.jpg

You may also like

Skriv en kommentar