Hjem PERSONLIGT 3 ÅR OG HVAD SÅ?

3 ÅR OG HVAD SÅ?

af Frederikke Egel

10921931_10205289387532304_2053847066_n

3 år og så overrasker han stadig! Hvor heldig har man lov at være? I onsdags kunne Mark og jeg fejre, at vi har holdt hinanden ud som par i 3 år, og det bød på overraskelser x3! Planen var egentlig bare, at vi skulle ud og spise, hygge og have en rigtig dejlig dag i hinanden selskab, så vi kunne glemme lidt om eksamen, fuldtidsarbejde og dårligt vintervejr. Mark sagde, at han gerne ville bestemme, hvor vi skulle hen og spise om aftenen, og det fik han lov til.
Kl. 10 om morgenen, kort inden jeg fik besøg af studiegruppen for at læse lidt eksamen, tjekkede der den smukkeste buket blomster ind af døren. Jeg blev meget overrasket og rørt, da det jo ikke var aftalen, at vi skulle give hinanden noget, men det er den smukkeste og mest romantisk buket, jeg nogensinde har set! Den står fint og pynter på vores nye kommode ude i gangen, og jeg kigger på den hele tiden. Derefter modtager jeg en besked om, at jeg skal vælge, hvilken film jeg gerne vil se, da vi skal i biografen efter maden om aftenen. Endnu en overraskelse. Jeg beslutter, at vi skal se Taken 3, selvom jeg er lidt bange for, at den vil være for uhyggelig til den vilde lyd og oplevelse, der er i en biograf. Den var dog helt tilpas, kan jeg afsløre. Inden biografen skulle vi så ud og spise, og Mark havde reserveret bord på Retour – et rigtig herre sted med store portioner og lækre bøffer. Mums! Det er lige mig! Hehe. Mens vi sidder og hygger, skåler i rødvin og guffer maden i os, beder Mark mig om at tage et brev op fra hans taske. Jeg siger med det samme, at det ikke var aftalen, da jeg ikke har noget til ham! Da jeg åbner brevet, har han skrevet en lang og sød hilsen, der til slut beder mig om at vende et stykke papir om. Det første jeg får øje på er ordene “Om Paris“. Tror I så ikke, at han har givet mig en rejse til Paris!!!! Det er jo for crazy! Tudefrans kunne selvfølgelig ikke holde tårene tilbage, så jeg måtte lige trække vejret dybt en gang. Vi skal selvfølgelig afsted sammen, og jeg glæder mig så meget til at planlægge turen og pakke mine tasker! Wee, hvor blev jeg glad! Sikke en skøn dag, og endte med at blive over al forventning!

You may also like

1 kommentar

Ana 30. november -0001 - 0:00

Neeeej hvor sødt, ihh hvor har han da ramt plet! He is a keeper, god tur til paris!!

Svar

Skriv en kommentar