OPSAMLING: DROPPER JEG SÅ UD AF UNIVERSITETET?

Droppe universitetet

Igen vil jeg gerne takke jer rigtig mange gange for alle de søde beskeder, kommentarer og hjælpende ord, som I har sendt min vej siden mit indlæg omkring en svær eksamensperiode her i december og januar. Jeg kan afsløre, at jeg allerede ved bare at skrive indlægget, åbne mig op for jer og sætte ord på tingene, fik lettet mit hjerte. Det hjalp simplethen så meget, at I tog så godt imod de ting, jeg havde på hjertet og kom med gode råd og feedback – det viste sig jo, at jeg slet ikke var den eneste, der har eller har haft det sådan omkring sin skolegang. Uanset om det er folkeskolen, gymnasiet eller universitetet, kan man ubevidst komme til at lægge et unødvendigt stort pres på sig selv, og dette kan være svært at kontrollere som ungt menneske, der gerne vil opnå det bedste. Det er rart at tale med andre mennesker om det, for her indser man virkelig, at det egentlig er meget normalt, og at det blot handler om, at man gør det, der gør en glad. Man skal ikke lade sig påvirke af andres forventninger til en, men tænke på ens egne forventninger til livet. Det skal jo være godt, ikke? Ikke hermed sagt at man aldrig skal gå i skole, men at man også skal huske at leve ved siden af.

Efter min sidste eksamen har jeg haft en uges tid til at tænke over tingene, få styr på mig selv, få blogget, set veninder og familie og hygget med Mark, og det har givet mig rigtig meget overskud og glæde tilbage. Jeg har derfor også besluttet, at jeg selvfølgelig skal gøre min tid på universitetet færdig. Jeg er jo så glad for selve uddannelsen, og det den kan medføre sig. Desuden skal jeg i praktik fra sommer, så jeg kan få selve studielivet lidt på afstand der. Det ser jeg frem til. Jeg glæder mig allerede til at starte på en frisk og gå ind til dette semester med en fuld forståelse for, at jeg ikke skal ligge på 1. pladsen i alt, men at jeg skal prioritere mine fag og de ting, der gør mig glad. Og det gør jeg fra nu af! Jeg håber, at jer, der sidder derude og kan genkende dette, kan bruge mine indlæg til noget konstruktivt selv. Skriv endelig, så vi kan hjælpe hinanden.

2 Comments
  1. Hej Frederikke,

    Det lyder virkelig dejligt, at du har fået mere overskud nu, og det er så dejligt at du har fået så god feedback på dit indlæg! Jeg er glad for at høre at du har valgt at blive. Det lyder også som noget du helt vildt gerne vil! Men jeg tror at mange har de perioder, hvor man er så stresset så man bliver helt i tvivl om det er det rigtige! Jeg ønsker dig al held og lykke med det, det lyder super spændende! Hvor mange år mangler du så at læse i?

    Knus Maria <3

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.