NEON BIKINI & SCHOOL TALK - Frederikke Egel

NEON BIKINI & SCHOOL TALK

Untitled-1 AFFILIATE: CLICK TO SHOP

Godmorgen bloggen. Jeg tænkte, at vi kunne hylde weekendens lækre vejr med disse strandbilleder – som jeg selv synes er blevet ret cool – selvom jeg godt har hørt rygter om en grå og overskyet kommende uge.

Jeg er gået ind i den allersidste uge af min sommerferie, inden jeg påbegynder 5. semester på SDU og et fag på KU, så den har bare at være lækker! Og apropos studie, så er jeg ved at skrive et opfølgende indlæg til dette meget personlige indlæg, som jeg skrev i vinter. Jeg havde virkelig studiekrise, og jeg kan stadig ikke helt finde ud af, hvordan jeg har det med at starte på studiet efter 2,5 måneds sommerferie. På den ene side så glæder jeg mig ret meget; det er sidste år på bacheloren, jeg skal have nogle sygt spændende fag, jeg skal kun til Slagelse 2 gange om ugen, og så skal jeg tage et valgfag på KU. Men samtidig så er jeg bare ikke helt tilfreds med denne uddannelse, og jeg er slet ikke tilfreds med de muligheder – eller mangel på samme – som den tilbyder, når jeg er færdig. Og det ligger et ret stort pres på mig, da det jo ligesom er altafgørende – i hvert fald ifølge fremdriftsreformen. Derudover har jeg på en eller anden måde fået banket ind i hovedet på mig selv, at bloggen ikke er relevant nok som studiejob, hvorfor jeg bør finde mig et relevant arbejde, så jeg kan få pyntet mit CV. Men jeg har ikke nok timer i døgnet til at nå/finde ud af det hele, så jeg er lidt blandet, når jeg nu skal tilbage til virkeligheden igen..

Nå, mere om det en anden gang. Nu vil jeg gøre mig klar til en løbetur, så jeg kan få tankerne på noget andet. Vi blogges.

No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.