NOGET OM SAMVITTIGHED

 Jeg læste for noget tid siden et indlæg på Sillewhos blog, som hun havde kaldt samvittighedkvaler. Hun har desværre slettet indlægget (ellers kan jeg bare ikke finde det igen), men det gav mig inspiration til også lige selv at klaske fingrene i tastaturet og prøve at sætte nogle ord på det der med ens samvittighed. Jeg har f.eks. dårlig samvittighed lige nu..

Jeg er en pige, der altid har fulgt reglerne, opført mig ordentligt og anstændigt og tænkt meget over, hvordan min handlinger afspejlede mig som person, og hvordan de muligvis påvirkede andre mennesker. Alle de tanker har gjort, at jeg rigtig mange gange har stået tilbage med en følelse af at have skuffet enten andre eller mig selv. Med andre ord; jeg har fået dårlig samvittighed. Jeg er en meget følsom pige, så når jeg først føler, at jeg har gjort noget forkert, skuffet nogen jeg holder af eller ikke har handlet, som jeg troede, at folk forventede af mig, så fik/får jeg dårlig samvittighed. Det er en virkelig stor byrde at bære rundt på, særligt fordi jeg egentlig ikke har noget at have dårlig samvittighed over. Jeg er i gang med en uddannelse, jeg har et arbejde, jeg betaler alle mine regninger, jeg foretager mig ikke noget, som kan skade nogen, jeg er ikke et dårligt menneske, jeg mangler ikke noget i mit liv, som jeg burde have opnået eller indhentet, og jeg er glad, positiv og ser det gode i alt og alle, men alligevel så lykkes det mig at bilde mig ind, at jeg burde gøre mere, end jeg gør. Eller gøre det bedre. For eksempel har jeg dårlig samvittighed over, at jeg ikke bruger den tid på min skole, som jeg burde – den tid, som jeg TROR, at nogle forventer af mig, at jeg burde bruge på den. Jeg har dårlig samvittighed over, at jeg ikke har blogget i weekenden, selvom jeg har været på weekend med Mark – simpelthen fordi jeg brænder så meget for bloggen. Jeg har dårlig samvittighed over, at jeg ikke ser min familie eller nogle af mine gamle veninder nok – fordi jeg har for travlt. Og jeg har dårlig samvittighed over, at jeg ikke kan være flere steder på en gang. Og fuck hvor lyder det egentlig dumt, når man sidder og skriver det ned. Det er jo helt uskyldige ting. Men jeg tror, at det er ting, som man mennesker egentlig gruer med – nogle er bare bedre til at tackle det end andre – men vi skal alle huske på, at hvis vi har det godt, gør hvad vi kan for at opnå lykke både for os selv og for andre, og lever livet med oprejst pande, så er der egentlig ikke noget at have dårlig samvittighed over. Og når jeg siger vi, skal jeg selvfølgelig starte med mig selv, og jeg starter nu.

No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.