HVOR VIGTIGE ER GODE KARAKTERER? + SE MIT GENNEMSNIT FRA GYM

aUntitled-1

Billeder fra min gymnasietid, der både indeholdte en masse lektier, hårdt arbejde i 3 år, job ved siden af studiet, fester, en stor 18-års, “Årets Babe”, Roskilde Festival, at falde i søvn i timerne og en masse andet

Det her indlæg har faktisk ligget i mine kladder i en måneds tid nu. Hvis ikke mere. Jeg har ikke rigtig vidst, om jeg skulle tage diskussionen/snakken op, men jeg synes, at det er et rigtig vigtig område at tage fat på, så nu gør jeg det altså. Hvor vigtige er gode karakterer? Og hvad er gode karakterer? “Gode karakterer er meget vigtigtDu kan ikke komme ind på din bachelor, hvis du ikke har et højt gennemsnit i gymnasiet, og du kan ikke komme ind på din kandidat, hvis du ikke har et højt snit på din bachelor” – citat alle undervisere, der er underlagt et pres fra staten om, at man skal have et karaktergennemsnit, der springer skalaen, før man kan blive til noget. Og der er jeg dybt uenig!

Jeg vi lige starte med at slå fast, at karakterer er vigtige. Jovist. Det er der ingen tvivl om. Det er vigtigt, at man kæmper og presser sig selv, så man hele tiden yder sit bedste og bliver bedre. Lige præcis dét har jeg lært rigtig meget af. Men når det så er sagt, så er karakterne ikke det vigtigSTE! De er ikke vigtigere end ens velvære, livsglæde og tilfredshed, og man skal ikke gå på kompromis med sig selv, sit liv, sin familie, venner eller andre aspekter for at få gode karakterer, for de ting er mindst lige så vigtige for ens fremtid – hvis ikke vigtigere.

Jeg er sikkert ikke den eneste, der hele mit studieliv er blevet præget af sætninger som førnævnte, og jeg er sikkert heller ikke den eneste, der har brugt rigtig meget tid på at have dårlig samvittighed over ikke at have fået topkarakterer eller leve op til de forventninger, som jeg troede, at folk havde til mig. Presset er aldrig kommet fra min familie, men det er kommet fra undervisere, der har det fra staten. Det var værst på gymnasiet, hvor vi konstant blev fodret med, hvor vigtige karakterer var, og hvor vigtig det var at trække matematik op på B-niveau, hvis vi ville læse videre og regne med at blive til noget.

Når jeg den dag i dag står på den anden side og nu er færdig med min bachelor (som jeg kom ind på uden problemer) så synes jeg virkelig, at det har været spild af kræfter – både for skolens side og for min egen dårlige samvittighed side – at jeg har spekuleret så meget over karakterer, stilet efter noget, jeg måske ikke havde lyst til og grublet så meget over, om jeg gennemførte gymnasiet med et godt snit. Jeg afsluttede gymnasiet med et snit på på 7.8, som jeg havde kæmpet ret meget for. Umiddelbart er 7.8 et fint snit, da det er over gennemsnitskarakteren 7, men når der bliver lagt vægt på, at man skal have høje karakterer, som i min opfattelse altså er 10 og 12, fordi det KAN være et krav på din næste uddannelse, så lyder et snit på 7.8 altså ikke ret godt. But guess what? I mit tilfælde var snittet ikke engang en afgørende faktor, da det så endelig som til stykket. Snittet på min uddannelse på universitetet var 6 (mener jeg). Det betyder ikke, at uddannelsen er dårlig eller mindre værd en uddannelser med et højt snit – det betyder bare, at det vigtigste var, at jeg havde haft engelsk og samfundsfag på højt niveau i gymnasiet, da det er ret vigtige fag i min universitetsuddannelse. Min uddannelse hedder International Virksomhedskommunikation og foregår 50/50 på dansk og engelsk og er en uddannelse, jeg har været rigtig glad for. Så hvorfor i alverden har jeg så brugt så meget krudt på at være nervøs, have dårlig samvittighed og presset mig selv ukendeligt for at få et ‘godt’ snit, når det ikke var nødvendigt?

Jeg siger ikke, at man ikke skal gå op i sin skole, eller at man ikke skal presse sig selv til at blive bedre og få gode karakterer – jeg har lært meget om mig selv og fra mit studie, fordi jeg har presset mig selv. Virkelig. Og det er noget, jeg nok egentlig ikke ville være foruden. Men i min optik er der ikke nogen grund til at køre sig selv ned over eksamener, et godt snit og at leve op til samfundets ‘forventninger’, som er helt forskruet i mange tilfælde… Hvis du virkelig vil noget, så skal du sgu også nok klare det – uanset om du har haft matematik på B-niveau og går ud fra gymnasiet, bacheloren eller kandidaten med et snit på 10 eller 4. Jeg vil råde jer til, at gøre alt hvad I kan for, at I kommer igennem jeres uddannelser med et god snit og med en masse ny læring, men jeg vil også råde jer til at mærke efter i jeres maver, hvor jeres interesser ligger og så fokusere mere på dét end på f.eks. matematik, hvis I ikke skal bruge matematik. Det er en rigtig god idé at sætte sig ind i, hvad det er, man gerne vil. Man skal ikke nødvendigvis vælge – det kan man ikke i en alder af 15 år – men det er en god idé at sigte efter noget, så man ikke farer i blinde. Nogle uddannelser kræver et super højt snit, og hvis det er den uddannelse, man gerne vil ind på, så nytter det ikke noget at læne sig tilbage og starte en blog, fordi man keder sig. Så skal man kæmpe for det!

Jeg ville ønske, at jeg på forhånd havde undersøgt en lille smule, hvilke uddannelser der interesserede mig, så jeg kunne have gået mere op i de fag, der var relevant for det end i de fag, der ikke var relevant. I mit tilfælde havde engelsk, samfundsfag, medie, psykologi og historie være mere relevant at få gode karakterer i end matematik, biologi, naturgeografi og fysik, som ikke interesserer mig en skid eller er relevant for min fremtid.

Konklusionen på dette indlæg er derfor; mærk efter. Hvad interesserer dig? Hvad vil du (måske) gerne? Hvordan opnår du det? Og så giv den en kæmpe skalle og gå efter det. Også selvom du fortryder og går i en anden retning i dag – i det mindste har du kæmpet med lyst. Gå efter de gode karakterer, hvis du vil og føler, at de er vigtige for dig, men du skal ikke gå ned pga. dem! Så vigtige er karakterer heller ikke. Og så være glad for dælen! En livsglad person, der ser mulighederne frem for begrænsningen har alle forudsætninger for at blive til noget mere end en deprimeret og træt top-elev! Tro på dig selv og gå efter det, du vil!

2 Comments

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.