JEG KUNNE HAVE VÆRET I MAROKKO LIGE NU, MEN ... - Frederikke Egel

JEG KUNNE HAVE VÆRET I MAROKKO LIGE NU, MEN …

FRA MIN REJSE TIL PARIS I FORÅRET

Min Facebook, Instagram og Snapchat flyder lige nu over med lækre og misundelsesværdige sommerbilleder fra mange af mine bloggerkollegaer, der netop er landet i Marokko. Landet i et varmt land, som jeg aldrig har været i. Landet på en tur, som jeg også var inviteret med på, og meget gerne ville have deltaget i, men … Det er helt mit eget valg, at jeg befinder mig på sofaen i Ørestad i stedet for på stranden i Agadir. Der er flere ting, der har spillet ind på, hvorfor jeg har truffet denne beslutning, men på trods af det, så er jeg da lidt træt af mit valg og ærgrer mig, når jeg ser de lækre billeder derfra nu..

Jeg blev for en måneds tid siden inviteret derned sammen med en flok andre bloggere, og jeg havde i første omgang sagt ja, da jeg elsker at rejse og opleve verden. Og dette var jo en oplagt mulighed for at komme til Afrika i trygge rammer og med andre lige så billedesyge og sociale medier afhængige individer, hvor det er helt ok at blogge og være online non-stop. Men som I måske husker, så havde jeg en ubehagelig kropslig oplevelse for en måneds tid siden, hvor jeg begynde at skælve i hele kroppen og få hjertebanken midt på dagen. Uden nogen decideret ‘grund’. I hvert fald ikke en, jeg kunne komme på. Efterfølgende har jeg fået en masse søde beskeder både fra læsere, kollegaer, venner og familie, der mener, at det var min krop, der fortalte mig, at jeg havde lige lovlig travlt i øjeblikket. Og det havde/har jeg også. Derfor besluttede jeg også, at måtte jeg takke nej til denne tur.. Jeg skal passe på mig selv, også selvom det er på bekostning af fede oplevelse og en kamp med min FOMO.

I tirsdags var jeg i Antwerpen og på onsdag rejser jeg til Milano på en anden pressetur, så jeg har får rejst og oplevet nok, så selvom det var ærgerligt og træls, at det ikke bliver Marokko i denne omgang, så er jeg stolt og tilfreds med mit valg om at passe på mig selv og ikke fylde kalenderen mere end højest nødvendigt. Så jeg følger med hjemmefra, mens jeg hygger mig med min mand, som jeg også ville komme til at savne alt for meget.

No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.