FUCKING GLANSBILLEDE - Frederikke Egel
PERSONLIGT

FUCKING GLANSBILLEDE

Mig. På en helt almindelig dag. Med morgenhår. Rander under øjnene. Bumser. Fedtet hår. Mig.
Læs mit personlige opslag på Facebook her.

Jeg bør ikke have det, men jeg har det altså alligevel. En nagende (dårlig) samvittighed. Det er ikke som sådan fordi jeg føler, at jeg har gjort noget forkert, for det ved jeg godt, at jeg ikke har, men jeg kan alligevel ikke lade være med at rammes i mit hjerte og på min ansvarsbevidste samvittighed, når jeg ser i tv’et, at flere og flere unge får lyst til at skade dem selv, fordi de ikke føler sig gode nok. Når jeg hører unge, smukke menneske klage over deres udseende. Eller når jeg læser et indlæg som dette, hvor man ønsker sig tilbage til en tilstand, som ingen mennesker bør befinde sig i. Av, hvor gør det ondt!

Det gør ondt, fordi jeg til dels føler, at jeg kan være med til at fremprovokere følelser og handlinger som ovenstående. Med min blog. Med min Youtube. Med min Instagram. Fordi alt ser godt ud. Alt virker nemt. Og alt er gemt bag et perfekt glansbillede. Fucking glansbillede. Jeg forsøger at være så realistisk, humoristisk og ‘normal’, som man nu kan på nettet. Og via mine skriverier. Men jeg kan ikke lade være med at tænke på, om jeg alligevel og stadigvæk virker mere perfekt end andre. End dem der læser mine tekster. Selvom det absolut ikke er meningen. Og selvom jeg absolut ikke er det.

Jeg får ofte kommentarer omkring, at folk godt kan lide min blog, fordi den virker jordnær, realistisk, hyggelig, humoristisk, og som en virtuel veninde. Det er de største fucking komplimenter, du kan give én. Mig. At folk kan lide den, jeg er. Indeni. Bag glansbilledet. (Omend det er ud fra mine bevidst udvalgte ord, selvfortalte handlinger og lettere tilbageholdte holdninger) Det er et fucking kompliment alligvel. Fordi jeg prøver at være så meget mig selv som muligt. Men hvordan fanden giver jeg lige dén glæde, det selvtillidsboost og de gode vibes videre til jer? Videre til dem, der har endnu mere brug for det end mig? Til dem der ikke får det at vide på daglig basis? Til dem der ikke føler sig perfekte, men som skal have at vide, at de er perfekte, som de er? Så de ikke føler sig mindre gode. Så de ikke har lyst til at slå sig selv i hovedet over deres vægt, deres performance i skolen, eller deres manglende kæreste. Og så de ikke mister modet eller troen på sig selv. Hvordan?!

Jeg ved godt, at jeg ikke kan redde verden, og at jeg ikke kan være veninder med alle. Jeg ved også godt, at det ikke er min skyld, at nogen har det svært. Og jeg ved godt, at det ofte er en kamp, man kæmper med sig selv, som andre måske ikke rigtig kan hjælpe med. Men jeg ville fandme ønske, at jeg/vi/verden kunne gør et eller andet for dem/jer, der har allermest brug for det. Give jer en kæmpe krammer, klappe jer på skulderen, rose jer, snakke med jer om de gode ting I gør i livet, og fortælle jer, at I er fucking gode nok, som I er! Og at I skal forblive som, dem I er født som.

Alle har en historie. Jeg kæmper ikke med de samme problemer som andre derude. Jeg har ikke angst. Jeg har ikke anoreksi. Jeg har ikke mistet en mor, far, søster eller bror. Jeg er ikke fattig. Men jeg kæmper. Med andre ting. Med mig selv for det meste. Og det er med udgangspunkt i, at vi alle kæmper, at vi alle har ting, vi bakser med, og at ingen er alene om det, at jeg gerne vil sætte fokus på det her område. Jeg ved bare ikke helt præcis hvordan. Endnu.

Da jeg læste det her indlæg, fik jeg en kæmpe klump i halsen og følte med det samme en lyst til at gøre noget. Så jeg inviterede skribenten på kaffe. Og den tog hun glædeligt imod. Så nu glæder jeg mig til at mødes med hende, så jeg kan fortælle hende, at hun er smuk, sej og perfekt, som hun er. Og det vil jeg også lige slutte dette indlæg af med at fortælle jer. Du er god nok, som du er. Du er smuk som dagen er lang. Du skal ikke ændre dig for nogen. Det du skal er at udvikle dig, blive klogere, lære nye ting, måske tage ved lære at disse og justere hist og her, men du skal kun gøre det, hvis du selv føler for det. Der er en plads til os alle derude, og den plads skal vi have lov til at tage. Præcis som vi er.

Læs også

12 Kommentarer

  • Svar
    Frederikkeegel
    30. november -0001 at 12:00 am

    Well spoken! ❤ Tak for din fine kommentar!

  • Svar
    pernilleskougaard
    30. november -0001 at 12:00 am

    AMEN!! – Det er så rigtigt, ærligt og vigtigt skrevet!!! Det er dybde om noget der virkelig betyder noget.

  • Svar
    Frederikkeegel
    30. november -0001 at 12:00 am

    Det er så vigtigt!!! Ville ønske vi kunne se på os selv med samme øjne, som vi ser på en, vi beundrer.

  • Svar
    Emma
    30. november -0001 at 12:00 am

    “The reason we struggle with insecurity, is because we compare our behind-the-scenes with everyone else’s highlight reel” Godt indlæg!

  • Svar
    Frederikkeegel
    30. november -0001 at 12:00 am

    Det kan du have ret i – tak for reminderen! Ingen mennesker er grimme, heller ikke mig selv <3 Tak for din kommentar!!

  • Svar
    Ano
    30. november -0001 at 12:00 am

    Hvor er du fantastisk Frederikke!!! Helt ærligt, så rørte dette mig utrolig meget. Jeg kæmper selv med at acceptere mit eget udseende og lade være med at sammenligne mig med andre – for vi er sguda for fanden ikke ens… Dog er dette problem bare med til at skabe så mange problemer for mig selv, som jeg kæmper med dagligt.. men at acceptere sig selv, er jo også lettere sagt end gjort. “Another woman’s beauty is not the absence of your own beauty.” – Du er herre skøn! TAK TAK TAK

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.