SENESTE NYT I BLOGLAND #2 - Frederikke Egel

SENESTE NYT I BLOGLAND #2

I slutningen af januar udgav jeg mit første ‘Seneste Nyt I Blogland’-indlæg, og det blev taget vældig godt imod. Jeg skrev de daværende allermest populære trends, som folk i iveren efter popularitet vil give sin højre arm for at eje. Mig selv inklusiv. Jeg har efterfølgende gået og brygget på dette part 2-indlæg, da der er kommet en masse nye mærkelige, grimme omend medrivende trends til, som man næsten ikke kan have undgået at bemærke. Skulle det være tilfældet alligvel, så vil jeg bare lige sige; godt gået! That’s pretty impressive. Og lad mig så komme jer til undsætning, for I er gået glip af noget. Noget som vi alle efterstræber. Eller næsten alle, så.

Jeg er nok det man kalder ultimativt mainstream – i hvert fald når jeg krydser af på listen over hvilke af nedenstående ting, jeg selv ejer… Men jeg er jo også blogger. Sååå.. Hvor mange af disse ting ejer I?

MOM JEANS
Slim fit, skinny jeans og low waist – go home! Mom jeans, loose fit og en lang røv er det nye. Og det er hot. Hos alle andre end mændende. Men hey, skynd dig at køb et par inden trenden er ovre! Og inden du skal finde dig en kæreste. For hvordan skal han ellers vide, om du er noget for ham, hvis han ikke kan tjekke din røv ud?

BLOGGERBRILLEN – UDEN STYRKE
You know it, I know it – briller er det nye. Uanset om du skal bruge dem eller ej. En fedtede hinde foran dine øjne er super praktisk og moderne, så husk nu at købe dig et par selv. Det kan du gøre HER. Velbekomme.

GULE AVIATOR SOLBRILLER
Og nu når vi er ved briller, så kan du også lige så godt købe dig et par retro solbriller med gule linser, der overhovedet ikke skygger for solen, men som er pæne. Mega pæne. Og dem må man faktisk gerne have på, når solen ikke er fremme. Og indendørs. Det er jo nærmeste et par briller. Og de kan findes lige HER. Selv tak!

LOAFERS MED PELS
Eller bare loafers. Eller bare pels. Men helt sikkert også sammen. Og gerne så lang pels som muligt. Så langt af man jogger i dem. Og nej, du skal ikke tage dig af det, hvis dine fødder bliver svedige og stinkende nede i skoene. Det har pelsen kun godt af #patina #rustikt #brugshampoo Jeg har fundet 18 par mega fede loafers uden pels HER, hvis nogen skulle være interesseret.

SANDALER MED PELS
Hvis du har brug for lidt mere luft til dine svedige tæer, så skal du have et par sandaler til at erstatte loaferen. Og dérpå må der også gerne være pels. Meget gerne. Og meget gerne i så crazy en farve som muligt. Jo vildere, des bedre. Som man siger.

GENERELT PELS
Er du ikke så fan af loafers? Og vil du gerne pakke dine blege tæer lidt væk endnu? Så kan du stadig være med på moden – du skal bare bruge pels alle andre steder. På din taske, på din hue, om din hals, på dine sneakers, på dine bukser og selvfølgelig som din jakke. Men den trend var vi igennem sidst. Altså Meotine/Hafnium/Ifur-pels-der-ligner-hinanden-trenden.

Læs også: Seneste nyt i blogland #1

BAUM UND PFERDGARTEN JAKKE
Hvis du til gengæld gerne vil undgå pels, så har jeg et forslag til en anden jakke, som du kan hoppe i, så du kan ligne alle andre; Baum Und Pferdgarten jakkeN. Eller faktisk jakkeRNE. For der har været to jakkegates. Den ene er denne. Og den anden er denne. Hvilken er du mest til?

FISHNET
Det her er kun for det helt hardcores fashionistaer. For det er vildt. Det er S/M udført i gadebilledet og sat sammen med en choker er mand en omvandrende lolitadukke. Men det er fedt. Og det er selvfølgelig fishnet, jeg snakker om. Et lille, men utrolig iøjenfaldende og sexet stykke stof, der smør sig om røven på en. Eller om fødderne. De fåes også som strømper.

BANDANAER OM HALSEN. I HÅRET. PÅ TASKEN. OM CYKLEN
Til et lidt mere uskyldigt stykke stof, skal bandanaen selvfølgelig også nævnes. Vi nærmer også jo snart festivalsæsonerne, så nu er det med at gå fra det vilde lolita-liv til det lidt mere anstændige hippie-liv. Og hvad er bedre end en bandana til det?

GULVTÆPPETASKEN
Den skulle selvfølgelig med, selvom jeg faktisk ikke ville have taget den med i første omgang, men nu blev det påpeget af en læser. Den er jo også set rimelig meget i blogland. I hvert fald hvis man læser min blog. Det er nemlig sådan, at jeg var med til at stable det event på benene og arrangere de 5 bloggere, inklusiv mig selv, som var så heldige at stå for markedsføringen af tasken. Så jeg vil da gerne tage lidt credit for, at den taske er så set rundt omkring i gadebilledet. Muhahaha

GLIMMER SOKKER
It’s all in the details. Så frem med glimmeret og 90’er sokkerne, så du kan pifte dine gamle, stumpende mom jenas op. Og så er det bare med at smide sokker sammen med alle ovenstående trend. Og så er du sgu snart også ved at være der. En ægte blogger.

Har jeg glemt noget?

No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.