SØNDAG | SE VORES SOVEVÆRELSE OG NYE SENG - Frederikke Egel
BOLIG

SØNDAG | SE VORES SOVEVÆRELSE OG NYE SENG

SPONSORERET: VI HAR FÅET RABAT PÅ SENGEN AF BEDRE NÆTTER

BEDRE NÆTTER SENG (her) | DESENIO PLAKATER (her og her) | TURIFORM SENGETØJ (her) | BORÅS COTTON TÆPPE (her)

Så blev det søndag, og hjemme hos os er søndag lig med rengøring og huslige projekter. Bvdr. Jeg hader at gøre rent. Men jeg elsker projekter og indretning. Så i dag har den stået på begge dele, og det har resulteret i, at vi er kommet et skridt videre med vores soveværelse, omend der mangler en smule endnu.

For 14 dage siden modtog vi vores nye seng, som vi læææænge har drømt om. Vi har sovet i en halvandenmands seng, som Mark har ejet, siden han var 18 år gammel, i 5 år, så nu var det altså på tide med en opgradering. Og det føles såååå lækkert. Hold op hvor sover vi godt! Og højt. Det er så rart at stige ud ad sengen uden at skulle lave squats for at rejse sig. Haha. Sengen er købt på Bedre Nætter i januar, mens der var udsalg, så vi sparede rigtig mange penge. Derudover har jeg, som den forkælede blogger jeg nu engang er, fået en smule mere rabat på sengegavlen og benene, da jeg som altid vælger de dyreste ting.. Typisk. Deraf dette indlæg med en varm anbefaling til Bedre Nætter!

Normalt ville jeg ikke købe en seng online uden at have prøvet den først, men jeg skrev med kundeservice hos Bedre Nætter og de var fantastiske. Jeg fortalte dem, hvad vi havde brug for i forhold til støtte til ryggen/lænden, hårdhed på madrassen, højden på sengen, stilen i vores soveværelse osv., og så rådgav de ud fra deres produkter, som man kan se billeder af derinde. Det fungerede virkelig godt og så kunne jeg bare sidde på min flade og spise chokolade, mens jeg købte mig en ny lækker seng. Not bad if you ask me. Vi har nu sovet i den i 14 dage, og jeg kan bekræfte, at den er lige så lækker som håbet, og vi sover fantastisk!

Vores billeder på væggen er ikke rigtig nye, da I har set dem før her, men vi har valgt at rykke dem ind i soveværelset i stedet for, da vi følte, at der manglede lidt oppe over vores sengegavl. Og jeg synes egentlig, at det
er blevet ret godt. Sengetøjet er fra Turiform, og det er så lækkert blødt i stoffet og rigtig god kvali. Det vægter jeg ret højt med mit sengetøj.

Nu mangler vi bare nye natborde, et bedre loftlampe, og så tror jeg, at soveværelset er færdigt. For nu. Hvad synes I om det?

Læs også

10 Kommentarer

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.