SÅDAN FORTALTE VI VORES FORÆLDRE OM GRAVIDITETEN - Frederikke Egel

SÅDAN FORTALTE VI VORES FORÆLDRE OM GRAVIDITETEN

Efter offentliggørelsen af graviditeten her på bloggen har det væltet ind med søde og nysgerrige beskeder fra jer, venner og bekendte. I stiller både alle de spørgsmål, som jeg selv ligger inde med, men I stiller også spørgsmål, som jeg faktisk godt kan besvare. #what Spørgsmål som; var graviditeten planlagt? Hvordan fandt du ud af, at du var gravid? Hvordan sagde I det til jeres forældre, og hvordan tog de imod det? Skal I have flere børn? Har I lavet børneværelse? Hvad med scanninger? Osv. osv. Jeg elsker jeres spørgsmål og overvældende nysgerrighed, og jeg vil hjertens gerne besvare dem alle, så jeg laver stille og roligt et par indlæg hen ad vejen, der forhåbentlig besvarer de fleste. Ellers må I gerne stille dem igen..

Et af de spørgsmål jeg får stort set hver gang, jeg snakker med nogen om graviditeten er; “Hvordan tog jeres forældre imod det, da I fortalte om graviditeten?” Så det tænkte jeg, at jeg lige ville besvare, for det er faktisk en enormt sød historie, hvis jeg selv skal sige det. Hihi.

Weekenden d. 5-7. maj planlagde Mark og jeg at lave en ‘Tour-De-I-Skal-Være-Bedsteforældre‘, hvor vi besøgte begge vores familier for at fortælle om den fantastiske nyhed. Det var faktisk i den weekend, at opkasten tog til, og hvor jeg fik mit blodsprængte øje, der gav anledning til en god undskyldning, når jeg ikke drak til fester og arrangementer. Haha. Det var ret heldigt, at vi fik fortalt vores forældre det inden øjet tog til, så jeg ikke også skulle lyve for vores familier om årsagen til det meget makabre øje.

MINE FORÆLDRE
Fra fredag til søndag skulle vi være hos mine forældre i Faaborg. Jeg havde aftalt med dem, at vi kom hjem for at hygge og tage revanche for påsken, hvor jeg lå syg hele ugen og ikke rigtig kunne deltage i noget, og den var de med på. Mine søskende kunne desværre ikke komme med til Fyn den weekend, så de havde fået nyheden at vide om mandagen. Det kan I læse mere om her. Fredag efter arbejde kørte Mark og jeg i spænding mod øen, hvor jeg er vokset op. Vi snakkede om, hvordan de mon ville reagere, og om det nu var den rigtige måde, vi havde valgt at fortælle dem det på; jeg havde pakket to goodiebags til dem, fordi jeg altid plejer at have lidt lækre ting med hjem af de overskydende produkter, jeg ikke når at få brugt. Det skulle jeg, traditionen tro, også have denne gang, men i stedet for produkter, havde jeg været ude og købe babyting (de første babyting overhovedet i forbindelse med lille fisen!!), der forhåbentlig skulle få klokken til at ringe hos dem. I min mors pose var der en lillebitte sparkedragt og sutter, og i min fars pose var der babywipes og en hagesmæk.

Da vi ankom til Faaborg tog mine forældre imod os med godt humør, som de altid gør, og så havde de lavet lækker aftensmad. “Perfekt timing, så kan vi fortælle dem det, mens vi sidder ved spisebordet”, tænkte jeg og kiggede over på Mark, der nærmeste kunne læse mine tanker og bekræftede med et snedigt smil. Vi gik indenfor, fik pakket vores tasker ud på mit gamle teenageværelse, og jeg stillede de to goodiebags klar, så jeg lige kunne hoppe ind og hente dem, når tiden var. Vi gik så småt i gang med at spise og snakken flød derudaf. Jeg havde bildt mine forældre ind, at jeg skulle filme en vlog fra weekenden i min gamle hjemby, så jeg havde sat kameraet til at filme med den forklaring, at jeg ville tage lyden fra og sætte det på speed. Den hoppede de ganske nemt på, for det er ikke unormalt, at jeg kommer med sådanne idéer, og mine forældre støtter og hjælper alt det, de kan, så selvfølgelig skulle jeg bare filme. Hæhæ. Da vi havde spist færdig og havde snakket om alle mulige ting, som jeg slet ikke kunne koncentrere mig, udvekslede jeg endnu et blik med Mark. Denne gang nikkede han og bekræftede mit utålmodige jeg i, at nu kunne jeg godt hente poserne.

Jeg har taget lidt lækre ting med til jer. De minder bare ret meget om hinanden, så I skal åbne dem samtidig“, sagde jeg til mine forældre, mens jeg prøvede at nedtone et kæmpe smil og spændingsfnisen. Mark tog mig i hånden, da jeg satte mig ned igen, og vi udvekslede et stolt blik til hinanden. Imens fik min mor og far styr på brillerne og tog tilløb til at åben poserne, men inden min far havde chance for at få brillerne ordentligt på, glemte min mor alt om de instrukser, jeg lige havde givet hende, og åbnede posen. Det tog hende godt og vel 1,5 sekund at kigge i posen, før hun udbrød: “NEEEEJ, VENTER I JER?” efterfulgt af et kæmpe smil og spørgende øjne, der hungrede efter svar. Min far sad stadig fumlede med at få sine briller på og havde slet ikke åbnet posen endnu, så han gik helt i stå og kiggede op, hvorefter jeg kunne se, at han blev rød i hovedet og fik våde øjne. Jeg svarede; “Ja, vi gør“, og så begyndte tårerne atter at løbe ned ad kinderne på mig, som de gør hver gang, jeg skal fortælle nyheden eller bare tænker på den. Min mor tilføjede: “Skal jeg være mormor? Skal min lille baby have en baby?” og så sluttede aftenen i kys, kram og en masse spørgsmål. Det var helt perfekt, og de blev så ovenud glade og lykkelige. Mormor og morfar. Til den første baby i vores lille familie. Årh altså…. <3

MARKS FAR/MIN SVIGERFAR
Efter et par dejlige dage hos mine forældre, hvor min mor gik mere op i passe på mig, end jeg selv gjorde, kørte vi om søndagen hjem til Marks far, der bor på campingplads i Nyborg. Vi havde inviteret os selv på frokost hos ham, inden vi vendte snuderne mod Sjælland igen, og hertil havde han foreslået hotdogs, hvilket særligt jeg takkede glædeligt imod. Mums! Da vi ankom på campingpladsen, tog svigerfar imod os og viste os lidt rundt i vognen, som han var faldet godt til i, inden vi satte os ved havebordet for at sludre og få en tår koldt at drikke. Vi fik vendt en masse emner, som jeg, igen, ikke kunne koncentrere mig om, men jeg fik fortalt, at jeg filmede vlog til min Youtube, hvorfor jeg lige ville filme lidt rundt med kameraet. Mens jeg gjorde det, hentede jeg den overraskelse, vi havde med til ham, der skulle afsløre hans nye jobbeskrivelse. “Vi har taget en indflyttergave med til dig“, sagde Mark, da jeg kom med gaven. Jeg filmede stadig. “Neeeej, hvad har I? Det skulle I da ikke have gjort”, svarede svigerfar, da han tog imod. Jeg sad pænt og diskret med kameraet for at fange hans reaktion, mens hans pakkede koppen med ‘FARFAR’ stående på op.

Til at starte me
d opfattede han ikke, at der stod ‘farFAR’ på, men troede kun, at der stod ‘far’, indtil han fik drejet koppen lidt og så det ordenligt. Han tabte nærmeste koppen ned i bordet, da det gik op for ham, og så udbrød han: “ER DU GRAVID??!“, hvortil jeg atter vådøjet måtte bekræfte. Svigerfar blev så glad, og gik, efter krammer og kys, direkte ud for at fortælle det til naboen på trods af, at vi havde sagt, at det var en hemmelighed for alle andre, end kun lige mor og far. Haha. Det er så dejligt med de glade reaktioner, når man selv er så edderspændt og lykkelig!

Vi fik spist hotdogs og snakket baby, inden vi begav hos mig Sjælland, hvor den stod på aftensmad hos svigermor og svigerklaus.

MARKS MOR OG HENDES KÆRESTE KLAUS/MINE SVIGERFORÆLDRE
Vi ankom hos Marks mor ved 19-tiden til endnu en omgang mad og forældrehygge. Nu var der virkelig svært at holde på hemmeligheden, fordi det var de sidste i rækken, der skulle have det at vide, og der gik da heller ikke længe efter, at vi havde sat os til bords, før Mark sagde, at vi havde en invitation til dem, som de gerne lige måtte kigge igennem. Det var ‘en invitation til min fødselsdag en måned senere’, og de skulle lige kigge fødselsdagsønskerne igennem, da jeg altid har problemer med at finde ønsker, som folk kan bruge til noget, så de skulle lige be- eller afkræfte, om det kunne bruges. Var vores undskyldning i hvert fald. Svigermor åbner invitationen og begynder at læse, mens vi sidder og studere dem, og jeg atter filmer ’til min vlog’. Der går ikke ret længe, før min svigermor siger: “Jeg vidste det…. Jeg vidste det“. Helt seriøs i stemmen, som om hun ikke helt troede på det, men da hun kiggede op og så på Mark og jeg, gik det op for hende, at den var god nok. Farmor. I mellemtiden sad Klaus tålmodigt ved siden af og sagde: “Hvad?” for han havde jo ikke læst invitationen endnu. Hihi. I invitationen stod der:

Kære Malene og Klaus,
Det vil glæde mig at se jer til min fødselsdag, der byder på lækker mad, sang og gaver. Jeg ønsker mig:
– Sokker
– Sparkedragt
– Sutter
– Bleer
– Legetøj

SU til min mor og far seneste d. 21. december” (d. 21. december er terminsdatoen)

Efterfølgende kunne hverken min svigermor eller jeg spise noget af ren glæde og spænding. Og for mit vedkommende forløsning over endelig at have fortalt det på den bedste måde til vores allernærmeste.

De blev allesammen ovenud glade og overraskede over det og måden, vi fortalte det på. Vi syntes selv, at det var sjovt at fortælle det på en lidt anderledes måde, så vi kan huske tilbage på det som gode og forskellige oplevelser. Jeg glemmer det i hvert fald aldrig, og hvis jeg skulle gøre det mod al forventning, så har jeg det hele på film. Hæhæ. Kender I til andre søde eller sjove måder at fortælle om graviditet eller andre nyheder på?

3 Comments
  1. Hej Frederikke! Må jeg høre, hvor langt du var henne før du fortalte den glædelige nyhed til dine forældre og søskende, og hvor længe det kun var dig og Mark der kendte til graviditeten? <3

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.