GRAVIDITETSDAGBOG UGE 10: FRYGTEN FOR SPONTAN ABORT

PÅ BILLEDET ER JEG I UGE 17+1, SOM VAR I LØRDAGS

Læs min graviditetsdagbog uge 7, uge 8 og uge 9.

Uge 10: 27. Maj-3. juni

Den der kvalme, som kom og gik i sidste uge, ikk? Tja… Den har sværere og sværere ved at finde sin vej til mig, hvilket jeg efterhånden sætter pris på, men jeg er ikke helt sikker på, om den mon bliver væk for good, eller om den kommer stærkt tilbage? Det må tiden vel vise. Det hjælper dog ikke helt på mine bekymringer for denne uge…

Jeg har nemlig lidt ekstra nerver på i denne uge. Det er ikke noget, jeg prøver at tænke på eller lægge for meget i, men jeg har adskillelige gange både læst og fået at vide, at mange piger har fået en spontan abort netop i netop denne uge. Jeg ved godt, at chancerne for en spontan abort er ca. lige så store i både de tidligere og senere uger, og det er vidt forskelligt fra person til person, men nu er jeg kommet hertil, og mange af de eksempler, jeg har fået fortalt og læst mig til, har stort set alle sammen ligget i uge 10. Som jeg befinder mig i nu. Så jeg bevæger mig lidt ekstra forsigtigt, nusser min mave lidt ekstra meget, griner lidt ekstra og nyder situationen, så baby forhåbentlig har det lige så godt og bliver hængende hos mig. Det vil jeg i hvert fald gerne have. Jeg elsker den jo allerede. Den lille Spunk, som Mark kalder den. Et forfærdeligt navn, der minder mig om en blanding af skunk og sperm…. Ad.. Men han synes, at det er sødt, fordi den ligner de der Spunk vingummier. Det kan jeg også godt se, men min kognitive associationer ødelægger det ligesom lidt. Kan I følge mig?

Nå, men jeg prøver at minde mig selv om, at hvis jeg nu alligevel skal kigge på statistikker, så er det dog størstedelen/flertallet, der kommer både helskindet og vellykket igennem både uge 10 og 11, hvorfor jeg stærkt regner med, at det også er tilfælder for mig.

I dag, fredag, har jeg fået taget blodprøve, inden mine forældre kom forbi for at fejre min fødselsdag, som er i morgen. Blodprøven tages i forbindelse med nakkefoldsscanningen, som vi skal til d. 12. Juni for at klarlægge chancerne for downsyndrom, se om baby udvikler sig korrekt og om en masse andre ting er i orden. Det tog ca. 1 minut at få taget testen, og sygeplejersken var meget sød. Hun ønskede mig tillykke med fødselsdagen i morgen, men i min babybobbel troede jeg, at hun ønskede mig tillykke med, at jeg gik ind i uge 11 i morgen, hvilket jeg gør, så jeg svarede: ”Tusind tak. Det er så skønt! Så langt, så godt”, hvorefter hun kiggede lidt op på mig, der bare sad og smilede, inden hun sagde: ”Nej, jeg mente nu med din fødselsdag, men ja tillykke med begge dele” og så grinede vi. Det var hyggeligt. Resten af weekenden står den på fødselsdag med familien og hygge. Det bliver dejligt. Heldigvis kender hele familien til lille baby, så jeg skal ikke gå og skjule noget eller have en løgn i baghovedet hele tiden. Det er virkelig frustrerende, og jeg glæder mig så meget til at være færdig med det og kan offentliggøre det hele! Hehe

No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.