AT FESTE SOM GRAVID | KAN MAN? KAN MAN IKKE? - Frederikke Egel

AT FESTE SOM GRAVID | KAN MAN? KAN MAN IKKE?

MOVES KJOLE (her)

Veninderne henter på skift drinks og bliver time for time sjovere, mere højrøstet og løsslupne. Der er lagt i kakkelovnen til den helt store aften med dans, skrål og grin. Og du vil så gerne være med. Men det kan du ikke. Ikke helt i hvert fald. Det ikke lige så let for dig, som det er for dem. For du er gravid. Så du har ikke en trylledrik med alkohol i, der kan hjælpe dig med at glemme de ømme fødder, udskyde de moralske tømmermænd til dagen efter, og finde den samme form for (dårlige) humor frem, som resten af selskabet. Så hvad gør du? Bliver hængende og prøver at skrue op for energiniveauet, så du ikke går glip af alt det sjove? Eller laver du en Houdini og sniger dig ud, så du kan komme hjem og se et afsnit af din yndlingsserie og nusse din mave før kl. 23?

Jeg har altid været glad for fester og hygge med veninderne. Og jeg lider nok også lidt af begrebet FOMO (fear of missing out), men efter jeg er blevet gravid, står jeg lidt med fødderne i hver sin grøft. Jeg vil på den ene side gerne gøre alting, som jeg plejer, gravid eller ej – både feste (bevares, uden alkohol), danse, rejse, arbejde, træne, klæde mig pænt osv., men omvendt så ved jeg også godt, at min krop gennemgår den største forandring, den nogensinde kommer til, og det betyder, at der er visse ting, der vil (og skal) ændre sig. Det er bare lidt svært at indse. Nogen gange. For man får jo altid at vide, at man ikke skal ‘ændre’ sig, bare fordi man bliver gravid. Men det skal man altså alligevel lidt, hvis du spørger mig.

Jeg er så heldig, at jeg ikke har ret mange gener i min graviditet, men det gør også, at jeg bilder mig selv ind, at jeg kan holde til præcis de samme ting, som jeg kunne før. Før jeg begyndte at gro en baby inde i min mave. Før jeg tog 4 kilo ekstra på. Og før jeg blev træt, inden forfesten peakede. Men jeg er bare nødt til at indse, at min krop er anderledes nu, og at den hvert sekund fokuserer på at udvikle og gro min lille prinsesse, og det skal den have lov at fokusere på. Uden at jeg presser den til at også at fokusere på alt muligt andet.

Jeg kan tydeligt mærke, at jeg rammer et træthedspunkt tidligere end jeg plejer, og nu når min mavestørrelse også begynder at tage fart, mærker jeg også, at min lænd, mit bækken og mit skamben begynder at sige fra. Efter at have stået op til loppemarked en hel dag i sidste måned, havde jeg simpelthen så ondt i mit underliv, og jeg følte, at det brændte og var ved at falde ud af mig. Det samme havde jeg, da jeg kom hjem fra 3 sjove, men aktive dage i Stockholm i weekenden. Jeg skal efterfølgende bruge 2 dage på at restituere kroppen, og det må jeg altså bare indse er hverdagskost nu, hvis jeg absolut skal lave de samme ting som før. Det er ikke meningen, at jeg skal udsætte mig selv eller min lille baby for unødige smerter og overbelastning. Heller ikke selvom jeg selv gerne vil alting.

Jeg tror, at jeg er lidt bange for at blive sat i båsen som ‘hende den kedelige’ eller ‘hende der ikke kunne noget, bare fordi hun blev gravid’, men hvad er der egentlig så galt med de båse? Særligt den sidste bås ville egentlig ikke være så slem at have adgang til, for hvis jeg allerede nu kan ligge egoismen på hylden og tilrettelægge mit liv efter mine nye omstændigheder, er jeg bare et lille skridt tættere på at være klar til at blive mor, når lille fisen kommer. Jeg ville aldrig tilgive mig selv, hvis min stædighed, egoismen og trang til at være med over alt var skyld i, at noget gik galt eller påvirkede min graviditet eller værst tænkeligt min baby.

Bevares, jeg siger ikke, at man skal låse sig inde i 9 måneder, ligge vandret og takke nej til alt hyggeligt med veninder og familie, fordi ‘man er gravid’ (medmindre det er det, man vil). Det hverken gør eller kommer jeg selv til. De fleste af os kan klare langt de fleste ting, som man plejer, selvom man både er gravid og senere har en baby med sig, men jeg ved også, at man er nødt til at lytte og mærke efter, hvad ens krop fortæller en. Den er trods alt ved at skabe et nyt liv. Det vil være forskelligt fra kvinde til kvinde og krop til krop, men min siger mig altså, at jeg gerne må deltage i de fleste ting, men at jeg bliver træt forholdsvis tidligt, og at det sætter sig i mit lænd og min bækken, hvis jeg overanstrenger mig for meget. Og er det så det værd at blive ude længere eller tage den ekstra rejse? Eller kan jeg godt lige vente et par måneder med at nå det hele, så jeg kan sikre mig, at min krop og kommende baby har det godt? Personligt, kender jeg godt svaret.

1 Comment
  1. Sikke et skønt indlæg Frederikke og hvor ser du skøn ud!
    Puha, jeg kan tydeligt huske da jeg var gravid og heller ikke ville gå glip af noget som helst – desværre passede jeg ikke så godt på mig selv og fik bækkenløsning, hvilket resulterede i at jeg ikke kunne noget som helst til sidst og bare havde konstante smerter og bare lå, og lå i flere måneder….

    Jeg synes helt sikkert det er vigtigt at komme ud og nyde tiden med veninderne, feste, arbejde, have det sjovt og få rejst lidt – for når først prinsessen kommer til verden, ændre det hele sig. Jeg havde selv en forstilling om at jeg kunne “leve som før” også med en baby, men puha hvor synes jeg det er hårdt at skulle undvære min lille pige på 1,5 år, bare en aften ude og nu må jeg indrømme jeg hellere vil tilbringe en eftermiddag/aften med hende hjemme, end en aften ude på Cafe med veninderne (det elsker jeg selvfølgelig også stadig og det giver så meget på overskudskontoen) Men alting ændre sig bare når man først har sin baby i armene og jeg må indse at jeg ikke kan være en del af det hele, som jeg var før. Og at jeg en gang i mellem må takke nej til en fest, en cafetur eller andet fordi min datter Clara har brug for mig, eller jeg har brug for hende.

    Jeg har også altid været bange for at blive sat i bås, som hende den kedelige – men nu må folk mene hvad de vil. For det bedste i hele verden er at man pludselig bliver det vigtigste og bedste i hele verden og man ser hvor ser hvor meget man betyder for det lille væsen – Så er alt andet altså lige meget <3

    Held og lykke med resten af graviditeten, nyd tiden med veninderne og pas på dig selv <3

    / Liselotte

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.