Hjem PERSONLIGT “VAR GRAVIDITETEN PLANLAGT?”

“VAR GRAVIDITETEN PLANLAGT?”

af Frederikke Egel

NA-KD KJOLE (her*/similar*) | NIKE SNEAKERS (her*) | DOLCE & GABBANA TASKE (similar*)

Et af de spørgsmål jeg oftest bliver mødt med, både her på bloggen og ude i den virkelige verden, er, om graviditeten var planlagt. Og jeg ved aldrig helt, hvordan jeg skal svare på det spørgsmål. For det er både ja og nej.

Læs også: 10 ting jeg ikke vidste om graviditet

Nej. Graviditeten var som sådan ikke planlagt (så havde vi valgt en anden måned/dato af have termin i. Haha). Men i løbet af sidste efterår begyndte vi at snakke mere seriøst om, hvornår vi så os selv få børn, og hvad den anden havde af tanker og forventninger, så vi havde en idé om, hvor hinanden stod i forhold til at udvide vores lille kerne. Vi havde haft snakken løst og fast mange gange før, men det var mest ud fra tanken; ‘når vi en dag skal have børn‘ (for det har vi altid været sikre på, at vi skulle, og det skulle selvfølgelig være med hinanden. En dag). Nu var det dog mere ud fra tanken; ‘nu når vi snart skal have børn‘. Oh, so serious!

Mark fik dog et mindre chok, da jeg i november (tror jeg det var) pludselig kom og sagde, at jeg gerne ville af med mine p-piller. Det var ikke fordi, jeg ville lave et barn nu og her, at jeg ville af med dem. Det var mest fordi, jeg faktisk blev enormt bange for, at mine 8 år på p-piller kunne have en betydning for mine muligheder for at blive gravid, og nu når vi begge var enige om, at lige netop dét skridt nok ville være indenfor det næste års tid, fik jeg et behov for at stoppe på pillerne, så min krop kunne komme af med hormonerne og finde sig selv og sin naturlige balance igen. Jeg har aldrig været gravid ved en fejl, og Mark har (så vidt han ved ;)) heller ikke været ude for det før, så vi vidste reelt set ikke, om vi kunne blive det, om vi skulle kæmpe for at blive det, om jeg var en af dem, der var et halv til et helt år om at få pillerne ud af mit system, eller om jeg blev det ved første forsøg.

Mark kunne sagtens forstå mine tanker og bekymringer og syntes ikke, at jeg skulle udsætte min krop for noget, som jeg ikke brød mig om, så vi blev enige om, at vi ville passe på det næste stykke tid, til vi lige havde fundet ud af, om jeg skulle på spiral, eller hvordan vi kunne beskytte os på bedste og mest naturlige vis. Jeg stoppede derfor prompte med pillerne og afventede næste menstruation. Den kom helt almindeligt og (ca) til tiden (jeg har aldrig holdt nøje øje med min menstruation, for den er altid kommet og har været der meget beskedent i 3 dages tid uden at lade sig mærke ret meget, så jeg har aldrig haft grund til hverken bekymring eller yderligere observation).

Læs også: Sådan fortalte vi vores forældre om graviditeten

Ja. Da jeg så havde været uden piller i november og noget af december, havde vi begge to, men nok særligt Mark, fået bearbejdet tanken om den ‘konsekvens’, der kunne komme ud af ikke at beskytte os mere, end vi gjorde. Vi havde nemlig ikke fundet en løsning med spiral, mini-piller, p-stav, kondom eller noget andet. Nok egentlig fordi (tror jeg i hvert fald), at ingen af os inderst inde ville finde en løsning på beskyttelse. Så vi lod være med at italesætte det. Indtil Mark en dag kom og sagde: “Nu synes jeg ikke, vi skal tænke over det med beskyttelse mere. Lad os se hvad der sker“. WHAT?! Jeg fik en varm følelse igennem hele kroppen. Ingen af os havde ordret sagt, at vi var klar til at blive forældre, for vi syntes begge, at det var nogle store ord der affødte en kæmpe beslutning, vores livs største, men det blev sidste gang, vi tænkte over det og talte om det, og 2,5 måned senere ramte de to streger min test, og jeg var gravid! Med vores lille datter, som vi glæder os ualmindeligt meget til at møde til december. <3

Så nej, graviditeten var ikke planlagt. Jeg nåede ikke at notere hverken min menstruationscyklus eller ægløsningsdage, og vi nåede ikke at følge en app, der fortalte os, hvornår vi skulle have sex. Men omvendt så havde vi taget et bevidst valg om ikke at beskytte os, så vi vidste godt, at chancen var der. Vi vidste bare ikke, at det ville gå så hurtigt. Men hold kæft, vi er lykkelige og glade for det. Det hele føles så naturligt og meningsfuld, og det var som om, at vi lagde det i skæbnens hænder og lod den beslutte det for os, hvilket føles rigtig rart.

Jeg er rigtig glad for, at vi ikke nåede til det punkt, hvor vi blev ramt af bekymring om, hvorvidt vi egentlig kunne få børn, og jeg tager virkelig hatten af for, hvor stærke mennesker skal og kan være i sådanne situationer. Vi kender flere, der har og har haft det svært, og det er det hårdeste nogensinde. Jeg ønsker det ikke for nogen mennesker. Ikke engang min værste fjende.

Vi priser os lykkelige for vores situation, men har samtidig den dybeste respekt for andre, der ikke er lige så heldigt stillet. Det er ikke sjovt. <3

Men det var vores lille historie. Jeg håber, at det fik stillet nysgerrigheden.

Læs også: Gravid A-Å | 1. trimester

You may also like

11 kommentarer

Ems 2. oktober 2017 - 20:53

Sikke god læsning!
Herhjemme skete det i første forsøg – helt vildt crazy og pisse fantastisk 🙂

Svar
Frederikke Egel 2. oktober 2017 - 21:32

Bum! Hvor dejligt for jer! 😀 <3

Svar
Ann-Louise 2. oktober 2017 - 21:17

Lille hormonella her bliver glad for at hører at i var forberedt, og havde haft snakket!!!! Det nåede vi ikke. Jeg droppede p-piller i august sidste år, kom på noget nogle andre p-piller i september/oktober, droppede dem, og prøvede så p-ring i november/december. Valgte (med sammetrykke fra min kæreste, faktisk lige blevet forlovede på det tidspunkt, haha) at stoppe på alt det hormon-pis, fordi jeg psykisk virkelig blev påvirket, og ikke vidste hvem jeg selv var.
Vi havde en røvfuld kondomer, og jeg havde en app til at tracke hvornår vi havde sex, + holde styr på min mens. En måned var den forsinket (alm. er jo 28 dage, jeg var oppe på 36 dage), men stadig ikke gravid. Vi tænker ikke så meget over det, og pludselig glemte vi kondom, og det var ved æggeløsningsperioden(ifølge appen – jeg fik aldrig testet hvornår min æggeløsning var), og allerede 1 uge efter, døjede jeg med voldsomme smerter( Ala. Mens-smerter – virkelig smertefulde) Efter næsten ugentlig test(og snak med lægen) efter mens skulle have været på besøg, fik jeg en positiv test. Rigtig pudsigt, at jeg 2 dage før snakkede med mine veninder om det, og jeg var opsat på jeg ikke var gravid, men alligevel burde tage testen, for at være sikker :))))))
Jeg troede også ligesom dig, at vi skulle ”kæmpe” for plan-baby, da vi ikke begge har været testet. (dog har min halvdel lavet upsere, men det var i de yngre dage) 😀
Kæmpe preggo knus herfra uge 24+4

Svar
Frederikke Egel 2. oktober 2017 - 21:34

Årh sikke et roderi med alle de piller og hormoner, men tillykke med jeres lille mirakel. Nogen gange bestemmer man ikke selv, men der er helt sikkert en mening med det. 🙂 <3

Svar
Michelle 2. oktober 2017 - 21:30

Herhjemme kæmper vi ihærdig på 8 måned for at blive gravid, så jeg misunder dig virkelig Frederikke. Det påvirker en rigtig meget ikke at vide hvornår det sker eller om det kan ske. Og vi prøver både med apps, æggeløsningsteste og forsøge at tracke min æggeløsning for at ramme pletskud. Og det er virkelig svært og hårdt, når ens menstruation så kommer måned efter måned.
Men stort tillykke med jeres datter, et barn er den største lykke i livet.

Svar
Frederikke Egel 2. oktober 2017 - 21:35

Åh, det gør mig ondt at læse. Jeg er sikker på, at det nok skal lykkes på et tidspunkt, men det er du/I sikkert trætte af at høre på, så jeg vil bare sende dig et virtuelt knus og alt den gode energi, som jeg kan. <3 Tak for din kommentar og fordi du læser med! Held og lykke med det hele!!

Svar
N 3. oktober 2017 - 6:03

Kæmpe tillykke med at det hele gik sp let for jer. Jeg sidder og spiser morgenmad med en lille klump i maven: Min kæreste og jeg skal forbi lægen og snakke muligheder for fertilitetsbehandling. På den ene side er det er slag lige i hovedet, for det ville naturligvis være optimalt at det skete helt naturligt. Men omvendt sker der endelig noget efter et år med forhåbninger og skuffelser på skrive. ❤️

Svar
Frederikke Egel 3. oktober 2017 - 11:58

Åh, jeg ønsker jeg uendeligt mange gange held og lykke! Det er lykkes for flere i min omgangskreds, så det skal også nok lykkes for jer. Jeg sender kram og tanker! <3

Svar
Satina Wandel 3. oktober 2017 - 11:03

Her var det fuldstændig uplanlagt. Vi har knapt nok nået at være kærester i et år, når baby kommer til april. Faktisk har vi siden regnet ud, at vi kun har nået at bo sammen et par dage (eller måske nærmere et par timer, haha), før jeg var befrugtet. Det er ret vildt at tænke over og havde vi selv valgt, havde det bestemt heller ikke været lige nu. Men nu er baby i maven og vi er ved at omrokere i lejligheden og glæder os til at møde det lille mirakel næste år (jeg er en af dem, der har fået at vide, at jeg sandsynligvis ikke ville kunne få børn) 😀 <3

http://nouw.com/satinawandel

Svar
Frederikke Egel 3. oktober 2017 - 11:57

Det er da meant to be, hvis du ikke troede, at du kunne få børn. Sikke en sød historie. Held og lykke! 🙂

Svar
Sarah Jepsen 16. oktober 2017 - 21:34

Jeg stoppede på ppiller sidste år i August da jeg blev ved med at have det så dårligt når jeg havde taget dem. Havde forsøgt at skifte ppiller op til flere gange, og det endte med at jeg enlig bare havde menstruation i flere uger, ingenting hjalp på det.
Vi havde for to år siden snakket om at få et barn, men det blev ikke til mere end bare snakken.
Nytårsaften sidste år tog jeg så en graviditetstest fordi jeg ikke havde blødt i en måneds tid. – og ganske rigtigt!
Der var to streger, vi var så glade men alligevel, var det så uvirkeligt, jeg valgte at få en tidlig scaning da jeg var i uge 7, og lidt derefter begyndte jeg at bløde igen… Vi tog til vagtlægen som ingenting kunne gøre.
Efter jeg så havde blødt i godt 3 uger, fik jeg ekstreme smerter og kom igen til vagtlægen, hvor de scannede mig og baby var ude 🙁
En uge efter var jeg så gravid igen, jeg forstår det stadigvæk ikke helt, selvom hun kommer lige om lidt

Svar

Skriv en kommentar