SÅ VAR DET SGU BÆKKENLØSNING ... ØV ALTSÅ - Frederikke Egel
PERSONLIGT

SÅ VAR DET SGU BÆKKENLØSNING … ØV ALTSÅ

NELLY JAKKE (her*) | CARHARTT HUE (her*) | CHANEL TASKE (her*) | NIKE SNEAKERS (her*) | H&M PREGGO JEANS (similar*)

Glædelig lørdag venner. Har I dejlige planer for weekenden? Det har vi. <3 Omend jeg desværre er blevet ramt af en rigtig dårlig nyhed, som jeg virkelig havde håbet at undgå..

Da vi var til scanning forleden, kunne Lillian, overjordemoderen der scannede mig, konstatere, at jeg desværre har fået bækkenløsning. De smerter, som jeg har haft i lænden og på mit skamben de sidste par uger er blevet værre den seneste uge og er nu det, man kalder bækkenløsning. Det er ikke noget alvorligt, og det er egentlig noget, som alle gravide får – det kommer bare i forskellige grader og mærkes på forskellige måder. Nogle bemærker det ikke, mens andre bliver plaget af smerter på forskellige måder og i forskellige smerteniveauer. I kan læse mere om bækkenløsning her, hvis I selv er gravide.

Læs også: 10 ting jeg ikke vidste om graviditet

Selvom jeg ikke er glad for at indrømme det, da jeg helst ikke vil virke pivet eller negativ, så er jeg desværre nok en af dem, der er lidt hårdt ramt, selvom jeg bider det så meget i mig som muligt. I går kæmpede jeg mig rundt til pressedage i 7 timer, selvom jeg havde ualmindeligt ondt og nok burde være blevet hjemme. Da jeg skulle hjem, sagde min krop dog fra, og jeg kunne næsten ikke få min hjerne til at aktivere mine muskler i benene, fordi det gjorde så ondt i lænden. Det gjorde så ondt i lænden, at jeg ikke kunne mærke smerterne på skambenet… Så jeg måtte tage en taxi hjem midt i myldretiden for at gå så få meter som muligt. Og så lå jeg ellers i min seng resten af aftenen, mens Mark var til håndboldkamp i Jylland. Med meget besvær og rigtig mange smerter kom jeg på toilettet, når det virkelig var nødvendigt, men ellers lå jeg ned fra kl. 17 til 02, hvor jeg først faldt i søvn.. Jeg må nok indse, at det formentlig ikke bliver bedre de næste par måneder, så jeg skal virkelig sige til mig selv, at jeg må skrue ned for aktivitetsniveauet og forventningerne til mig selv. Smerterne er simpelthen for voldsomme lige nu.. Og så må jeg få fat i en kiropraktor, eller hvad der nu er bedst for sådan noget.

Det anbefales, at kroppen stadig holdes i gang i det omfang, man kan, da det stadig er vigtigt at være i bevægelse og vedligeholde ens muskler til fødslen og efter, men jeg skal virkelig huske mig selv på ikke at fylde min kaldender op med 1000 ting. Det kan jeg ikke holde til. Jeg kan ikke engang gå til aqua fitness længere, som jeg ellers trofast har gået til 3-4 gange om ugen i 13 uger nu. Øv altså.

Læs også: Til 3D scanning af vores lille prinsesse

Nå, men det vigtigste er at lytte til min krop, så der ikke går noget galt, og den beder mig slappe af her den sidste tid. Det har den nok forsøgt at fortælle mig ved min manglende søvn på det sidste. Så nu skal jeg virkelig slappe af, så jeg trods alt stadig kan være lidt med. Vi skal f.eks. til barnedåb i morgen, og det vil jeg nødigt gå glip af, så den står bare på ren afslapning i dag. Det er Mark heldigvis frisk på.

Jeg håber, at I får en dejlig weekend. Og hvis I nu ikke så den, så har jeg delt en ret fin video fra vores scanning forleden. I er mange, der har skrevet, at I blev rørte over den. Det betyder meget for mig. I kan se videoen her.

Læs også

2 Kommentarer

  • Svar
    Helle
    15. oktober 2017 at 1:13 am

    Hej Frederikke.

    Øv med bækkenløsning 🙁 håber du finder en måde at lindre smerterne lidt på.
    Jeg er selv gravid i uge 34 – vil du ikke fortælle lidt om det der aqua fitness du har gået til under graviditeten? 🙂

    • Svar
      Frederikke Egel
      17. oktober 2017 at 8:03 am

      Tak helle. Det skal jeg nok 🙂
      Det er simpelthen styrke-, puls- og balancetræning i vand. Det er simpelthen hen så godt, og alle han være med. Man bestemmer selv, hvor hårdt det skal være 🙂 Det er i Fitness DK i Fields.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.