VERDENS BEDSTE DAG: MIT SURPRISE BABYSHOWER

Jeg BOBLER af lykke og glæde!!! I dag var en af de BEDSTE dage i mit liv! Alle de mennesker, jeg holder ALLERMEST af, var samlet for at overraske mig med babyshower, og jeg havde INGENTING luret! Det er en dag, jeg aldrig vil glemme! Tak for i dag! Tak for overraskelsen! Tak for gaver! Tak for jer! Tak for alt! Jeg er så overvældet, lykkelig og taknemmelig! Og især tak til min familie, søstre og kæreste for at stable det på benene og holde det hemmeligt i ugevis. Det har ikke været nemt 😉 #takeretfattigord

… Sådan forsøgte jeg lørdag aften at udtrykke mine følelser, tanker og taknemmelighed omkring dagen, der er strøget direkte ind på toplisten over bedste dage i mit liv; jeg fik nemlig et SURPRISE BABYSHOWER, som jeg slet, slet ikke havde set komme!

I ugevis har Mark, mine veninder (som jeg har set jævnligt og endda snakket muligheden om babyshower med) og min (sviger)familie holdt gårsdagens begivenheder hemmelige for mig, og jeg havde INGENTING luret! Overhovedet ikke! Jeg havde forsøgt at regne lidt på, om der mon ville komme et babyshower, og hvornår det så ville passe alle, men den her weekend var så presset med alle mulige ting, så det gav ikke mening, at det skulle være nu. Mark havde fødselsdag fredag, og vi skulle holde den med hans familie lørdag (troede jeg), mine forældre var til arrangementer lørdag (troede jeg), min lillesøster ville tage hjem til Fyn på weekend for at slappe af, så hun kunne heller ikke (troede jeg), der var loppemarked i dag søndag, så det kunne i hvert fald ikke blive i dag osv. osv. Det var ingen, der havde tid til babyshower denne weekend.. Troede jeg…

… Men dér tog jeg fejl. Og se lige et flot arrangement, der blev stablet på benene. Det her er det flotte og enormt lækre kagebord med smukke, lyserøde kager og lækkerier bagt af min mor og medbragt af svigermor og pigerne. SÅ MUMS! (Jeg kunne bare slet ikke spise noget før et par timer senere pga. adrenalin. Hihi)

Hvor god er min mor ikke lige?!

Hun havde også lavet disse fine små ‘sko’ af bunden fra plastikkopper med skumfiduser i. Så fine og kreative altså <3

Og mine dejlige veninder fra gymnasiet havde købt en Oreokage fra Bertels Salon, som er min favorit. Den sødeste tanke, og jeg har heldigvis en lille stykke tilbage endnu. Hihi

Mmh, skumfiduser!

Og selvfølgelig; brunsviger importeret fra Fyn, fordi det bare ikke bliver bedre end det! YES!

Og min søster huskede, at de lækre glutenfri juices fra VitaBoost er mine favoritter, så dem havde hun sørget for! Det var en perfekt kombination til al det søde snask, og jeg tømte en juice på ingen tid, fordi jeg var helt tørstig ovenpå overraskelsen. Hehe

Jeg blev SÅ glad, overrasket og overvældet af at se alle mine piger stå i indgangen og skrige: “SURPRISE” <3 <3 <3

Et par af mine ældste veninder, baby E og jeg <3

27 (!!!) ud af 34 inviterede piger dukkede op til mit babyshower. Hvad fanden sker der??!! Ja, undskyld sproget, men hvordan i alverden kan man være så heldig, at man både har SÅ mange fantastiske venskaber, men også at SÅ mange kunne og GAD komme for at overraske lille mig?! Ej, men … Jeg kan stadig ikke komme mig over det, og for hver person jeg så i øjnene og krammede hej, da jeg kom ind ad døren, blev mit hjerte varmere og varmere. Jeg er simpelthen så heldig <3

Og jeg er heldig over at have verdens bedste familie, svigerfamilie og kæreste, der har gjort alt, hvad de kunne for at holde det hemmeligt for mig og gøre dagen så personlig, speciel og uforglemmelig, som den blev. Jeg kunne ikke have DRØMT om en smukkere, skønnere og dejligere dag. Jeg er på RØVEN over, hvor heldig jeg er!

Som den blogger, jeg nu engang er, der altid render rundt med et kamera, har min familie og Mark i bedste bloggerstil taget hensyn til det og sørget for at filme en masse i løbet af dagen, så jeg har en masse billede- og videomateriale fra dagen. Nok mest til mig selv, så jeg har det til evig tid, men jeg vil nu alligevel prøve at klippe en lille video sammen i håbet om, at I kan få en lille fornemmelse af, hvor skøn dagen var, og hvad vi lavede. Der var arrangeret sjove lege, og så var der et FLOT gavebord, som jeg ikke har så mange billeder af, så det må I se i videoen, som jeg deler på Youtube.

Det var i sandhed en FANTASTISK, UNIK OG SPECIAL dag, som jeg aldrig vil glemme! Tak er et fattigt ord. <3 Jeg elsker jer alle, der var med! Og jeg elsker mit liv!

4 Comments

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.