NOGET OM KEMI, ALLERGI OG GRAVIDITET - GODE RÅD | MITMILJØ.DK - Frederikke Egel

NOGET OM KEMI, ALLERGI OG GRAVIDITET – GODE RÅD | MITMILJØ.DK

LÆS MERE OM KEMI OG ALLERGI I GRAVIDITETEN HER

Fra den dag jeg fandt ud af, at jeg var gravid, har jeg jævnligt besøgt dr. Google for at læse mere om gode råd og do’s and don’ts – både i forhold til graviditeten, kroppen og baby generelt, men også i forhold til valg af produkter, mad, vitaminer, farlig/ufarlig kemi, gode/dårlige ingredienser, naturlighed osv. Noget af det, der aller oftest kom frem var, at man skal være opmærksom på, hvad man påfører og indtager i sin krop, da alt hvad man kommer i kontakt med påvirker ens baby. Og så begyndte alle mine alarmsignaler ellers at ringe, og jeg finkæmmede hele mit liv for at finde ud af, hvilke produkter, madvarer og dårlige vaner jeg skulle skille mig af med. Er der andre end mig, der har gjort det? Haha

Problemet var og er bare, i hvert fald for mit vedkommende, at jeg ikke har ret meget forstand på, hvad der er gode og dårlige ting i produkter… Hverken i hudpleje, mad eller miljøet generelt. Jeg har aldrig haft problemer med allergi, eksem, sygdom eller noget som helst, så jeg har aldrig været tvunget til at sætte mig ret meget ind i det. Eller haft lysten. Før nu!

Miljøstyrelsen har nemlig lavet et helt nyt og mega genialt site, der hedder Mitmiljø. Her er der samlet en masse gode, grønne råd og værktøjer for at give et samlet overblik over, hvad kemi, natur, miljø, allergier osv. har af indflydelse på og betydning for os. De forsøger ikke at tegne et skræmmebillede af, at kemi er farligt, for vi er omgivet af kemi døgnet rundt – de forsøger i stedet for at gøre os opmærksomme på og bevidste omkring, hvordan vi omgiver os med kemi, så vi ikke udsætter os selv for unødige påvirkninger med skadelige eller allergifremkaldende kemiske stoffer. Og det synes jeg er enormt fedt! Det er objektiv information, som man kan vælge at tage til sig eller ej, skrevet i små, overskuelige artikler og videoer (som den i bunden af indlægget), så det er let læseligt og forståeligt. Så fedt!

Før lyttede jeg enormt meget til folk i min omgangskreds og de ting, man hører og ser på tv, men jeg ved også bare, at der enormt tit er misforståelser omkring de forskellige ting (f.eks. om mængden af parfume, der kan fremkalde allergi (se forresten mere om det her i videoen i bunden af indlægget), om det farlige ved mineralske olier, hvornår noget rent faktisk er økologisk eller ej osv.), og fordi jeg ikke ved nok selv til enten at be- eller afkræfte de belæg, der fremlægges, skal jeg enten stole blindt på det, der bliver sagt, eller sætter mig mere ind i sagen. Sidstnævnte har jeg ofte været nødsaget til, selvom jeg fandt det ret besværligt, men nu er det altså blevet meget nemmere og mere overskueligt!

På selve MitMiljøs forside er der en oversigt over de mest gængse emner såsom Kost, Børn/Graviditet, Bolig, Natur, Forbrug (herunder beauty/skønhed/shopping) osv. og inde under hver emne er der en masse artikler, quizzer, videoer, guides osv. med gode tips, forslag, påmindelser m.m. Det er simpelthen genialt – især for en lettere uvidende borger som mig, der gerne vil vide mere, men ikke ved hvor man skal starte eller slutte..

Det har i hvert fald allerde gjort det meeeeeeget lettere for mig at overskue de forskellige ting og træffe et ‘grønnere’ valg i forbindelse med min graviditet og forestående fødsel (og mange andre ting f.eks. også beauty og skønhed). Jeg kan særligt anbefale følgende artikler for gravide eller mødre, som jeg har været glad for at læse:

Hvis I selv er gravide, har børn, lider af allergi, vil lære noget mere om kemien i jeres produkter (f.eks. hvordan man ser, om der er parfume i ens produkter) eller noget andet, så besøg lige MitMiljø her. I kan også lære mere om, hvordan man ser, om der er parfume i ens produkter, i videoen nedenfor. Det fik jeg enormt meget ud af! Jeg håber, at I får lige så meget ud af siden, som jeg har gjort!

5 Comments
  1. Hej Frederikke, og mange gange tillykke med din graviditet og baby E <3
    Jeg er selv allergisk og min hud er meget sensitiv, så jeg kan rigtig godt lide, at du via din graviditet, er begyndt at interessere dig for produkter og deres indholdsstoffer. Jeg kan rigtig godt lide, at du skriver om det på bloggen, så jeg selv kan få ideer til nye og sunde mærker, jeg skal kigge efter og råd til at passe på med allergien.
    Så mange tak for det.
    Knus en fast læser 🙂

    1. Hej Sine,
      Tusind tak <3 Årh, hvor træls med allergi og sensitiv hud, men godt du er bevidst om det og tænker over det. Man kan jo desværre udvikle allergi lige pludselig, så jeg prøver at være meget mere bevidst om, hvad jeg udsætter min krop for for at mindske risikoen, så selv tak!

      Tak fordi du læser med!

  2. Hej Frederikke,
    Jeg ved ikke om du kender til appen “Kemiluppen” , som er udviklet af Forbrugerrådet Tænk? Den er super nem at anvende og giver et hurtigt overblik over de forskellige indholdsstoffer i produktet. Den kan varmt anbefales.
    Bedste Hilser
    Ann Kirstine

    1. Hej Ann Kirstine. Jeg har godt hørt om den, men hvis nu man ikke selv ved, hvilke ingredienser og kemier der er farlige, fortæller den det så? Eller fortæller den bare indholdet? For det kan man jo som regel læse bag på produktet – jeg ved bare aldrig, hvad det betyder, og hvilke af tingene der er ‘farlige’ osv. Hehe #dummemig

      1. Appen er simpelthen så smart og pædagogisk opbygget. at den laver “oversættelsen” for én – dvs. Produktet får enten en A/B/C mærkning og her står så begrundelsen for denne – Ud fra indeholdet af parfume,parabener og miljøbelastning faktorer, så man behøver ikke kendskab til hvilke af ingredienserne, der er hvad – det fortæller den dig. De tester ligeledes babypleje produkter Det eneste det kræver er, at downloade appen og så kan telefonen scanne stregkoden på produktet og så har du svar Et rigtigt godt og overskueligt redskab til at finde rundt i de kryptiske ingredienslister
        KH

Leave a Reply

Your email address will not be published.