VORES JULE- OG NYTÅRSPLANER (MED ELLER UDEN BABY?)

MED KODEN: “FREDERIKKEEGEL20” KAN I SPARE 20% RABAT PÅ EVA SOLO FREM TIL 31/12 (dog ikke nedsatte varer)

For første gang i år skal Mark og jeg være værter til både jul og nytår. Vi har ikke engang holdt jul sammen før, og nu skal vi både holde jul og nytår sammen, lægge hus til, være værter og måske også forældre for første gang – altsamme samme år! Det bliver så uvirkeligt og fantastisk! Uanset om lille E har meldt sin ankomst eller ej. Ih, vi glæder os!

Læs også: En anderledes jul

Jeg kunne på en måde godt tænke mig at være højgravid både jule- og nytårsaften og få taget smukke billeder af Mark og jeg med maven, men omvendt vil jeg også virkelig gerne have min lille pige ud, så hun kan holde sin første jul sammen med os og vores familier, og så vi kan få lov til at nyde hende (selvom jeg i dén grad nyder af have hende inde i maven). I princippet kan hun vente med at melde sin ankomst til d. 4. januar, så det skal lige så godt ske til nytår som til jul. Eller i morgen? Eller først i januar? Hihi. Det må i sandhed siges at gøre denne måned lidt ekstra speciel, at hver dag kan være dén dag!

Men i år skal vi som sagt være værter, for uanset om hun er kommet eller ej, så er det mest praktisk at være hos os. Hvis hun ikke er kommet, så er vi lige ved siden af motorvejen og 15 min fra Hvidovre Hospital, hvis der lige pludselig sker noget, og hvis hun ér kommet, så er det nemmest, at vi bare har alting lige omkring os og ikke skal transportere hende hjem. Så juleaften kommer mine forældre og søskende hjem til os, og nytårsaften kommer mine forældre igen og er bare sammen med Mark og jeg. Det bliver simpelthen så skønt!

Jeg har planer om at dække vores nytårsbord lige så fint, elegant og festligt, som jeg gjorde til det Eva Solo event, jeg var inviteret til i tirsdags. Her skulle vi dekorere et nytårsbord med deres flotte produkter, og jeg synes simpelthen, at mit bord blev så pænt! Så det har jeg tænkt mig at genskabe til den rigtige nytår. Haha. Jeg brugte deres flotte Nordic Kitchen tallerkener, som har det flotteste og mest æstetiske udtryk, deres lækre bestik (som vi har i forvejen, fordi vi fik det i julegave sidste år), deres smukke vandglas, vinglas og champagneglas med skæve kant, og så eller en masse bordpynt, som der jo hører til.

Jeg har forresten fået lov til at give en rabatkode, der giver intet mindre end 20% rabat på ALT hos Eva Solo (dog pånær nedsatte varer). Så hvis I ønsker jer noget til jul, har planer om selv at købe noget eller mangler lidt til nytårsbordet, så husk at brug koden og del den med jeres nærmeste. 20% er alligevel en god sjat at spare!

Hvad har I af planer til jul og nytår? <3

5 Comments
  1. Det lyder som nogen gode planer i har, håber i skal holde jul og nyt år med hende den lille♥️
    Jeg skal holde jul med mine forældre og mine søskende.
    Og nytår skal jeg spise med 2 veninde også kommer nogen af vores venner senere på aften

  2. Vi skal holde nytår hjemme, da vores søn er knap 5 mdr til nytår og derfor synes vi, at det er rarest at være hjemme 🙂 Vi får besøg af to vennepar der begge har to piger på lidt over 1 år, så det bliver stille og roligt med god mad og vin.

  3. Jeg har termin dagen efter dig – den 22. Dec, og har aflyst alle jule- og nytårsplaner i år så det bliver bare min mand og jeg på sofaen juleaften med flæskestegssandwiches og chill. Måske når babyen at melde sin ankomst, men jeg tvivler faktisk, er begyndt at tro at hun skal lokkes ud med igangsættelse i starten af januar.. men nu får vi se. Jeg er imponeret over, at du orker ikke bare at holde jul og nytår, men ligefrem være vært! Wow. Jeg skal bare slappe den alene med manden, orker ikke hverken forældre, svigerfamilie, søskende eller nevø+ niecer

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.