ET PAR HÅRDE DAGE - Frederikke Egel
PERSONLIGT

ET PAR HÅRDE DAGE

Den seneste uge har al mit fokus været på min lille pige, der har haft nogle hårde dage. I lørdags fik hun feber, som peakede søndag/mandag, hvor den var på de 40. Det var ikke noget, vi mærkede synderligt til i de dage, udover lidt ekstra træthed og nedsat appetit. Jeg gik bare all in på putte, masser væske, smoothies, ostehaps, blåbær og amning (og hvad hun ellers plejer at elske), og så gik feberen faktisk væk tirsdag. Men i takt med, at feberen forsvandt, så forsvandt al Elviras energi også, og hun var helt igennemt træt, pylret, slatten og havde let til tårer hele dagen. Og det er ret usædvanligt, for sådan er Elvira aldrig. Hun pjevser kun, når hun er træt, men hun græder simpelthen så sjældent. Nærmest ikke engang ugenligt. Det var ret underligt for os, at hendes adfærd havde taget sådan en drejning. Især når vi ikke kunne lokalisere ‘problemet’, for feberen var jo væk, og hun var ikke forkølet, havde ikke udslet, og der var ikke andet opsigtsvækkende, vi bemærkede.

Det eskalerede så tirsdag aften, hvor Elvira lige …

… fra puttetid græd ret meget. Hun var drøn-træt og havde mest af alt bare brug for at sove, men hun kunne ikke overgive sig. Da jeg endelig fik hende sendt til drømmeland, gik der ikke andet end små 20 minutter, før hun vågnede skrigende og grædende. Men stadig sovende. Virkede det til. Vi prøvede at trøste, men uden held og måtte tænde lys og vække hende for at starte forfra. Hun faldt forholdvis hurtigt i søvn igen efter en tår vand og putten hos mig. Men så gik der igen ikke andet end 20 minutter, før samme seance gentog sig. Og sådan forsatte det hele aftenen og natten. Det eneste, der duede var, at jeg sad og gyngede i gyndestolen med Elvira liggende på mit bryst. Det blev bare lidt hårdt for mig. Men hver gang jeg rykkede over i sengen og lagde hende, så vågnede hun skrigende og grædende lidt efter. Indtil kl. 03.30, hvor vi rykkede ind i stuen og sov på sofaen. Jeg sov siddende med Elvira liggende på mit bryst, og Mark lå ved siden af os og prøvede at få lidt ordenlig søvn, men han ville stadig gerne være tæt på os.

Det var simpelthen sådan en hård og ubehagelig oplevelse. Vi har aldrig oplevet, at Elvira har grædt eller skreget så hysterisk, og vi har altid kunne trøste hende indenfor få øjeblikke. Det kunne vi bare ikke her. Hun havde ikke feber eller noget, så vi tænkte, at det måske kunne være tænder, drømme, udvikling osv., men det virkede bare meget voldsomt, at det varede hele natten. Dagen efter var hun enormt pyldret og selvfølgelig træt, så hun hang på mig hele dagen. Jeg kunne sagtens få grin og smil ud af hende, men der var ikke langt til pjevs og små-gråd. Så jeg besluttede at tage til lægen, der udelukke noget med øre, hals og lunger. Hjem igen. Ingen bedring. Men til gengæld sov hun 3 timers lur på mig, hvilket nok var tiltrængt.

Om aftenen var det dog samme mølle, så vi …

… gik bare i seng inde i stuen, hvor Elvira sov på mig fra ca. 20.30-5.30, og så rykkede vi ind i sengen, hvor hun faktisk sov ved siden af mig indtil 08.30. Hun vågnede kun et par gange for at rykke på sig i løbet af natten på mig, hvilket er forståeligt, for jeg tror ikke umiddelbart, at jeg er den bedste madras i så mange timer. Haha. Men ingen gråd eller skrig. Fantastisk!

I løbet af dagen i går var hun stadig træt og lettere pyldret, og så er hun fuldstændig hæs efter den nat, men der var klar bedring i hendes øjne, humør og adfærd. Og i nat har der ikke været noget, og hun har sovet fra 20.30-07.30 med 3 amninger og almindelig møfferi. Så dejligt. Mest for hende, men også for os. For hold da op hvor er det hårdt og gør ondt, når ens barn fejler noget, man ikke kan lokalisere.

Vi ved stadig ikke, hvad det kan have været, men vi tænker, at det nok har noget med hendes udvikling at gøre. Det går så stærkt for hende både med det motoriske og det verbale, og det eneste tidspunkt de kan restituere, lade op og bearbejde alle dagens indtryk og indlæring er om natten, hvorfor det selvfølgelig giver mening, at det kan give nogle uroligheder. Vi kan heldigvis udelukke sygdomme og betændelser, og nu da det går meget bedre, kan vi også slappe lidt mere af, men puha. Det har ikke været sjovt <3

Lige nu sover hun lur i slyngevuggen for første gang i en uge. Den seneste uge har alle lure været på mig, så det er også endnu et godt tegn. Vi runder snart en time, så det er dejligt, at hun kan få sovet og slappet af! Og jeg kan det samme.

Læs også

4 Kommentarer

  • Svar
    Tina
    28. september 2018 at 9:51 am

    Åhh den stakkels lille pus.
    Det gør altid ondt langt ind i hjertet, når ens barn er sygt.
    Jeg ønsker god bedring og en så god weekend som muligt.

    • Svar
      Frederikke Egel
      28. september 2018 at 2:17 pm

      Ja, det gør så! Tusind tak <3 God weekend til dig!

  • Svar
    Hopla
    28. september 2018 at 10:01 am

    Puha sikke en omgang Min venindes søn har lige været igennem det samme som du beskriver. Her viste det sig at være mellemørebetændelse 🙁 Men godt hun er sig selv igen Det er så hårdt når ens små er syge ❤

    • Svar
      Frederikke Egel
      28. september 2018 at 2:18 pm

      Åh av <3 God bedring til ham! Og god weekend til dig - en weekend uden bekymringer for de små, tak 😉

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.