JEG KAN ALTSÅ GODT LIDE AT KLÆDE MIN DATTER I PIGEFARVER - Frederikke Egel
PERSONLIGT SAMARBEJDER

JEG KAN ALTSÅ GODT LIDE AT KLÆDE MIN DATTER I PIGEFARVER

MARMAR BLUSE (HER) | MARMAR BUKSER (HER)

Okay, det behøver måske ikke være sådan skrigende pink eller kun lyserødt det hele, og det er heller ikke fordi, at hun ikke må have grøn, grå eller sort på (vi har da én grøn og et par grå bodyer 😉 ), men jeg er altså helt vild med at klæde Elvira i rosa, sart pink eller pastellyserøde farver. Det ser simpelthen så lækkert ud til hende, og jeg synes, at der findes en hav af skønne sager i de nuancer, og hver gang jeg er ude og shoppe til hende, så går jeg ubevidst efter de farver… Der er altså ikke noget som en sød bluse og et par mactehende rosa bukser med en fin vest udover. Ejjjj <3

Jeg ved godt, at der er megen snak …

… frem og tilbage om, at det er vigtigt at lære dem, at der ikke er/bør være (så stor i hvert fald) forskel på drenge- og pigeting, og at de skal hvile i sig selv uanset køn, farve på tøjet osv. osv. Men lige nu er Elvira kun en baby, der ikke ved andet, end at det er sjovt at gøre aaalle de ting, der bliver sagt nej til, og at mit bryst er lige så fristende, som når jeg ser en dessertbuffet. Så det der med opdragelse om kønsneutrale holdninger og alt det andet med … ja, opdragelse … det må jeg tage, når hun er lidt større og forstår lidt mere (nogen der ringer efter en voksen, der kan hjælpe mig?)

Nå, men en af de steder, jeg oftest finder de sødeste og skønneste ting til Elvira (i lige præcis de nuancer, jeg ææææælsker) – det er (SURPRISE) hos MarMar Copenhagen. Ikke nok med at de rammer spot on på farve, stil, sammensætninger, detaljer m.m. med stort set alle deres styles, så synes jeg også, at deres kvalitet på tøjet er helt i top! MarMar har helt klassisk og stilrent børnetøj (helt op til 14 år, faktisk), og det kan sammensættes på kryds og tværs. De laver så vidt det er muligt tøjet i øko-tex-certificeret tekstiler (ikke at jeg ved, hvad dét 100% indebærer, udover at der er tænkt ekstra meget på miljøet ved produktion af deres tøj, og det glæder mig altså!).

Udover de fine kollektioner til babyer, børn og tweens, så laver de også to kollektioner om året til voksne under navnet By MarMar. Jeg har selv fået lov at vælge mig lidt styles, som jeg glæder mig til at vise jer!

Men for nu ville jeg lige vise nogle af Elvira nyeste styles. Jeg er simpelthen ved at smelte! Hun er så lækker i det! Synes I ikke? Og hvordan har I det i øvrigt med tøj i drenge- og pigefarver?

Læs også

2 Kommentarer

  • Svar
    Satina Wandel
    15. oktober 2018 at 11:01 am

    Vi kendte ikke kønnet, da jeg var gravid og vi var sådan set ligeglade med farver. Vi ville bare ikke klæde en dreng i lyserød eller i kjoler, naturligvis. Og egentlig frabad jeg mig lyserød uanset hvad, da jeg virkelig ikke kan fordrage den farve, haha! Så vi havde da både grå, grøn, blå, hvid, sort, rød, lilla tøj på lager. Så fødte jeg en datter og ahem… nu ejer hun måske en del lyserøde nuancer/laksefarvet og andet ‘piget’ tøj (blomsterprint etc.) Samt kjoler. Netop fordi der bare er SÅ meget sødt, man ikke kan stå for. Og jeg udnytter på det groveste, at jeg kan bestemme, hvad hun skal have på, før hun selv bliver stor nok til at have en mening om dén sag, haha! 😀 Der kan gå lidt meget sport i, at det skal være åh så neutralt, men altså… Man må gøre, som man selv synes bedst. Og Elvira ser da for skøn ud i dét sæt! <3 Jeg anede ikke, at MarMar også lavede voksenkollektioner, det må jeg straks tjekke ud 😀

    http://nouw.com/satinawandel

    • Svar
      Frederikke Egel
      17. oktober 2018 at 9:13 am

      Ja, vi er heldigvis alle forskellige, og det skal der være plads til. Men det er seriøst ikke engang bevidst, at jeg går efter det lyserøde. Haha. Jeg har dog lige fået det fineste grå sæt hjem fra MarMar, så nu tror jeg måske, at jeg vil tilføje lidt mere af det til garderoben. Det er SÅ fint!

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.