SÅ MEGET FIK VI SAMLET IND + VINDERNE - Frederikke Egel
PERSONLIGT

SÅ MEGET FIK VI SAMLET IND + VINDERNE

Tirsdag eftermiddag, i Elviras første lur, fik jeg den idé, at jeg gerne ville gøre en ekstra forskel i år og samle penge ind til Knæk Cancer ugen, som var i fuld gang på TV2. Det var lidt sent at få den idé, og jeg nåede da også at feje den væk et par gange og tænke: “det må jeg gøre næste år”. Men fandme nej. Hvis jeg så bare kunne skrabe 500kr sammen til om lørdagen, så var det også et bidrag og en indsats. Så jeg kontaktede min samarbejdspartner Sanex, for at høre om de var med på idéen om at spæde til med nogle lækre produkter for at gøre det lidt attraktivt at smide penge efter lige præcis MIN indsamling, og det var de sgu! På stedet! Det er fandme sejt!

Så tirsdag aften fik jeg lavet en indsamling på TV2 og satte gang i den. Man måtte bidrage med præcis dét beløb, man ville, og så deltog man i lodtrækningen om at vinde et års forbrug af Sanex Zero % produkter. Eddermame også en fed præmie for et beskedent beløb, der går til en god sag! Allerede de første 24 timer var der samlet 3100kr ind, og i går kunne jeg så afslutte indsamlingen, der var nået op på 5700kr på bare 4 dage. Det synes jeg fandme er godt gået! I er seriøst for seje, og hvor er det fedt, at I har været med til at støtte det kæmpe arrangement i kampen om at stoppe den forbandede sygdom! Seriøst, godt gået! Og tusind tak for jeres indsats her!

Vinderne af konkurrencen blev “C” og “Maria Bruun”. Stort tillykke! Vil I kontakte mig, så I kan få jeres gevinst? Jeg kan nemlig ikke få adgang til jeres oplysninger via indsamlingen, som jeg troede. TAK for jeres bidrag! Vi gør det igen næste år ❤️

Læs også

1 Kommentar

  • Svar
    Tina
    28. oktober 2018 at 10:57 am

    Tillykke med den fine indsamling:-)
    Og så rørende bidrag du har fremvist, det går altid lige i hjertet.
    Det var et imponerende beløb der blev samlet ind i år og så flot at så mange mennesker i Danmark støtter op om den dumme sygdom.
    Hilsner og en god søndag til du, baby og farmand:-)

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.