VI HAR SAT LEJLIGHEDEN TIL SALG! - Frederikke Egel
PERSONLIGT

VI HAR SAT LEJLIGHEDEN TIL SALG!

Ej, hvor er det vildt at skrive! Puha! Jeg bliver helt sentimental….

Men ja, vi har sgu sat lejligheden til salg! Jeg får et sus i maven, hver gang jeg tænker på, at vi nu har taget den beslutning og er et skridt nærmere at flytte… Det er et lidt blandet sus, for hvis jeg kunne, så ville jeg beholde denne lejlighed, som vi begge knuselsker og helst ikke vil af med, og så kunne vi leje den ud, indtil vi selv ville tilbage, eller til vores børn skulle bruge et sted at bo. Jeg kan slet ikke forestille mig, at vi ikke skal bo her eller ikke skal eje den længere. Det er det værste ved denne proces. At sige farvel til noget, man er så glad for og tryg ved! Æv…

Vi har boet …

… her i 3 år, og se hvor vi er kommet på 3 år! Der er sket så meget, men størst er jo selvfølgelig, at vi er blevet forældre! Det er Elviras første hjem, og hun er så glad og tryg i lejligheden og i området <3 Vi har været så glade for Ørestaden og området herude. Det bliver kun bedre og bedre, og alene bare på de 3 år, hvor vi har boet her, er det sket SÅ meget. Der er kommet nye bydele og boliger. Der er en McDonalds på vej (har jeg hørt), der er åbnet isbutikker; Paradis Is og MooMoo (som er verdens bedste is), og Byparken er stadig bare en perfekt område til børn og hunde samtidig med, at Netto er ens underbo og Fields er en nabo. Det er jo fantastisk, og det går KUN fremad herude og bliver endnu mere spændende for særligt unge mennesker og (kommende) børnefamilier.

Læs også: det der hus, vi kigger på

Men når det så er sagt, så er vi begge klar til at finde vores drømmehus at slå os ned dér i mange år. Vi savner mange af de fordele, der er ved et hus, og så er vi klar til at komme i villakvarter med have. Ikke alt for langt fra Købehavn, men alligevel nok til at skabe en mere lokal og provinsiel følelse. Det har været et vildt godt sprængbræt at bo i Ørestaden, som er ‘lidt udenfor byen’, og det har kun gjort os endnu mere sikre på vores beslutning.

Vi har ikke …

… fundet husét endnu. Vi har kig på et par stykker, men nu har vi i første omgang sat lejligheden til salg for at se interessen på den. Vi synes jo selv, den er fantastisk og ligger helt eminent, men det er jo ikke sikkert, at andre syntes det (selvfølgelig gør de det!).

Lejligheden kommer online hos Nybolig i løbet af ugen med flere billeder, plantegning, pris osv., og så skal jeg selvfølgelig nok linke til den. Og så håber jeg, at I vil være med til at dele den og sprede nyheden om, at Ørestadens lækreste lejlighed er til salg, så vi kan komme godt herfra og vide, at den har fået nogle gode ejere <3

I mellemtiden håber jeg, at banken ringer og siger, at de har lavet en regnefejl, og at vi ikke behøver at sælge alligevel. Hihi

Læs også

4 Kommentarer

  • Svar
    Agnes
    1. oktober 2018 at 10:08 pm

    Jeg ved ikke præcist, hvor I søger eller om det overhovedet er noget for jer, men jeg vil da lige foreslå dette fine hus i Hareskovby med en dejlig og attraktiv skole og skov tæt på.

    https://www.danbolig.dk/bolig/furesoe/3500/villa/029-18kb319-029

    • Svar
      Frederikke Egel
      3. oktober 2018 at 8:43 am

      Tak for tilsendte. Det er lige i overkanten prismæssigt, men det er et super fint hus!

  • Svar
    Agurken
    2. oktober 2018 at 6:32 am

    Hurraaaaa og hvor spændende!! I fortryder det ikke et sekund! Og må jeg lige slå et slag for at I flytter til 2960, tak

    • Svar
      Frederikke Egel
      3. oktober 2018 at 8:43 am

      Det bliver så spændende! 😀 Hvis du ser et hus til et menneskeligt beløb i jeres kvarter, så sender du bare 😉

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.