HEY, FORRESTEN ... - Frederikke Egel
RANDOM

HEY, FORRESTEN …

CoCouture Jakke | Vagabond sko | Givenchy taske

  • Er vi på vej til Faabs i skrivende stund, og jeg glææææder mig! Det er altid så dejligt at komme hjem på weekend. I morgen skal jeg til Yoga med min mor. Det er første gang jeg skal noget træningsrelateret siden min bækkenløsning i uge 27 i graviditeten (læs mine 5 råd mod bækkenløsning her).
  • Giver rabatkoden FREDERIKKE15 15% rabat på Junkyard ved køb af over 500kr (gælder ikke nedsatte varer). I kan se hele deres udvalg her (reklamelink), og I kan se mit haul med syyyygt mange varer her. De har alt fra Nike, Adidas og New Balance til Vagabond, deres eget mærke og Bronx. Så mange sporty og street ting!
  • Sidder jeg lige nu på bagsædet og kigger på min smukke datter, der sover trygt i autostolen ved siden af mig.
  • Har jeg solgt min ene Chanel taske. Jeg kunne mærke, at jeg ikke ville få den brugt, selvom den unægteligt var noget af det smukkeste med sit sorte stof og guldkæde! Men jeg har en masse andre tasker, jeg bruger først, og så var det synd og skam, at den bare skulle ligge herhjemme. Så den har fået en ny ejer, der heldigvis ikke er så langt fra mig. Det er nemlig søde Danica, der har overtaget dens ejerskab. Og det er jeg helt tryg ved (ja, det er nærmest som at overlevere et kæledyr ;))
  • Er vi kommet et skridt videre i vores husjagt. Eller, det er måske ikke så meget et skridt, men det er i hvert fald en afklaring omkring, hvad vi gerne vil have.
  • Må jeg simpelthen overgive mig til Love Island. Det er altså god tv. Og jeg bliver bare lidt mere glad for at være i fast forhold med en dejlig mand, når jeg ser det. Haha
  • Må jeg simpelthen bare eje den her strik (reklamelink). Den er simpelthen så lækker oversize og har den skønneste farve! Måske også denne? (reklamelink)
  • Er jeg lige nu i et dilemma om, hvad der skal ske business-wise med mine kanaler. De sidste 2 år har jeg stået for størstedelen af alle mine kampagner og mine indtægter, og det har været meeeega fedt! Det har simpelthen givet mig SÅ meget, og jeg synes, at nogle af de fedeste samarbejder er dem, jeg selv har stået for. Men det tager virkelig også meget tid! At besvare mails (både relevante og mindre relevante) hver eneste dag, at lave oplæg og pitch til brands med idéer til, hvordan kampagnerne kunne udforme sig, at forhandle priser og holde fast på sit værd, møder med potentielle kunder, sende fakturaer osv. osv. Alt det administrative samtidig med at jeg gerne vil lave videoer til Youtube, blogge og være aktiv på Instagram. Og være mor. Og være kæreste. Årg, så er tiden bare knap altså! Så jeg begynder at kunne se nogle fordele ved, at der igen er nogen, der varetager ‘kontorarbejdet’ og de mange mailkorrespondancer for mig, så jeg kan fokusere på at lave fedt indhold i stedet for. Jeg skal bare finde den rigtige måde, så det bliver gjort med benene plantet på jorden og hjertet på det rette sted.
  • Må jeg i samme ombæring sige, at jeg fandme er stolt af dér, hvor mit brand og mine kanaler er nu! Hold kæft der er sker meget de sidste 2 år. Har I fulgt med så længe?
  • Har Elvira stadig mærker i ansigtet efter sit styrt :'(
  • Er jeg stadig ret stolt af den indsamling, vi fik lavet til Knæk Cancer ugen! Se det samlede beløb her.
  • Driller alle opladere i min telefon i øjeblikket. Hvad er det for noget? Jeg har pillet støv og snavs ud at ‘hullet’. Som man siger. Haha
  • Er jeg seriøst glad for, at jeg ikke er ude og drikke juleøl i aften.
  • Kunne jeg til gengæld godt snart en bytur med tøserne! Eller ikke så meget en bytur, men en fest med dans og skrål til Medina og Nik & Jay som i gamle dage.
  • Apropos, så vil jeg lukke ned og synge med på den Nik & Jay playliste Mark har sat på i bilen og snakke lidt med min dejlige mand! God aften!

Læs også

1 Kommentar

  • Svar
    Julie M
    2. november 2018 at 10:57 pm

    Lækkert indlæg. Jeg har tjekket ind på bloggen og din Instagram de seneste 2 år og ELSKER DET! Ang. dit lille business-dilemma, hvad med at få en som kan arbejde som assistent, dermed kan I jo snakke om tingene, men assistenten står overordnet for det. Tænker, at du dermed måske ville kunne spare noget tid der, når personen er kørt ind i rutinen, og dermed er der også en mere at spare med. På den måde er du stadig med indover, og kan sørge for at dit brand stadig forbliver dig og lige så godt som nu eller måske endnu bedre.
    Virkelig god weekend til jer alle tre i det fynske og god bedring med søde Elvira

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.