Nu når vi er ved den her snak om dyre designer køb, tænkte jeg, at det var på tide at dele min allerførste oplevelse med at købe en designertaske. Second hand vel at mærke. Den var nemlig ikke særlig sjov. Mest fordi jeg var uerfaren og godtroende. Det var sådan en oplevelse, der den dag i dag kan gøre mig rigtig sur, både fordi jeg nu ved bedre, men også fordi jeg ved, at det stadig sker. I stor omfang. Min historie er derfor lige så meget en reminder som en opløftet pegefingre til de idioter, der snyder. Man kan sagtens købe designerting online, uden problemer eller fare for snyd, men man skal bare lige være opmærksom. Mere opmærksom end jeg var.
Det er 5 år siden, at jeg for første gang begyndte at kigge mig rigtig om efter en designertaske. En Chaneltaske. Chanel har altid været et af mine favoritbrands, når det kommer til klassiske tasker, der aldrig uddør og som man kan bruge til alle anledninger, hvorfor det gav god mening for mig, at det skulle være netop sådan en, der skulle være min første taske. Jeg brugte mange timer på at surfe Trendsales og DBA igennem efter tasker, der fangede mig. Og som jeg havde råd til. Den gang kunne jeg nemlig slet ikke finde på at give 20.000-30.000kr for en taske. Som i slet ikke. Forstå mig ret, det er heller ikke noget jeg render og gør til højre og venstre, men det er da sket… Jeg kiggede derfor efter de mindre fisk i dammen. De lidt mere slidte og mindre populære fisk.
Og det gav pote. Endelig dukkede den op. En lille fin skuldertaske, der lige kunne have det mest nødvendige i sig. Faktisk havde den ca. samme størrelse som min nye Gucci taske. Der var omkring 5-6 billeder af tasken på opslaget, hvilket altid er et godt tegn. De var godt nok taget i et noget mørkt rum og kvaliteten var rimelig grynet, men jeg kunne da se kædens længde, selve tasken, hvordan den så ud på sælgerens krop osv. Tasken var sort udenpå og rød indvending. Eller den var i hvert fald rød indvending på flappen, som var det eneste, man kunne se på billederne, fordi tasken var proppet med pung, mobil, nøgler og lidt make-up for at illustrere størrelsen. Hvilket egentlig var fint nok, for jeg ville gerne se, hvor meget plads den havde i sig.
Da jeg havde studeret billederne og vurderet størrelsen, skrev jeg til ejeren, om hun var interesseret i at gå lidt ned i pris, hvis jeg ville købe tasken. Den stod vidst til 7500kr, og jeg fik den forhandlet ned til 6500kr, fordi jeg ikke kunne se den inden køb, eftersom ejeren boede i Jylland, og jeg i København. Jeg spurgte efter flere billeder af tasken og fik tilsendt dem. Jeg spurgte, om den var meget slidt, om der var noget, jeg skulle være opmærksom på med tasken, og om jeg kunne returnere den, hvis den ikke var som lovet ved modtagelse osv. Maaange spørgsmål. Vi blev enige om, at jeg godt kunne fortryde mit køb, hvis den virkelig skuffede, men det ville den nok ikke. Sagde hun.. Selvom jeg ikke var 110% tryg ved at købe noget til så mange penge, uden at have set det først, besluttede jeg mig alligevel for at købe den. Sælger var en sød pige, og hun svarede ret hurtigt på mine beskeder og spørgsmål. Og jeg fik jo tilsendt ekstra billeder af de vigtigste ting, som jeg skulle se/vide om tasken. Jeg aftalte dog med sælger, at jeg kun overførte 3500kr, når hun sendte og så de resterende, når jeg havde modtaget tasken. Så havde vi nemlig lige meget på spil i handelen. Det var hun bestemt ikke meget for, men det var min betingelse for at handle, så vi endte med at blive enige.
Der gik et par dage, og så modtog jeg tasken. God start. Jeg glædede mig SÅ meget til at pakke den op og få den i brug, men nøj hvor kan I tro, at min glæde forsvandt, da jeg fik pakket tasken ud.. Ikke til at starte med, faktisk, da tasken egentlig var helt fin udenpå og kæden ligeledes, men indeni!!! Tasken var fuldstændig ødelagt og slidt, og det fine røde læder smuldrede af og sad på min hånd, når jeg rørte tasken indvendig. Den var fuldstændig mishandlet og ubrugelig. Eller den var selvfølgelig ikke ubrugelig, men når man havde glædet sig så meget til at få en taske, som man troede var i ret god stand, så blev jeg virkelig skuffet! Jeg sendte med det samme billeder af den og skrev til ejeren, at jeg på intet tidspunkt var blevet informeret om, at tasken var SÅ ødelagt indvendig på trods af, at jeg havde spurgt ind til standen og yderligere info/billeder. Ejeren sagde, at det havde hun oplyst og sendt billeder af, men på intet tidspunkt havde hun sendt billeder af tasken indvendig uden ting i den, så jeg kunne se den ordenligt. Det var selvfølgelig lige så meget min fejl, at jeg ikke bad om det direkte, men jeg tog hendes ord for gode vare, da hun svarede, at hun ikke havde mere nødvendigt at informere mig om tasken. Inden købet altså.
Jeg bad om at få mine penge retur og sende taske til hende på min egen regning, men det ville hun ikke, og jeg skulle overføre det resterende beløb, fordi købet var bindende. Det ville jeg absolut ikke, så jeg hev den ene paragraf frem efter den anden omkring lovgivning, der tydeligt siger, at du er forpligtet til at oplyse vigtig information om en vare, der kan ændre købers lyst til at indvilge i handelen. Til sidst stoppede pigen med at svare på både opkald og beskeder, og jeg stod tilbage med en taske, som jeg ikke ville have længere. Heldigvis havde jeg kun betalt 3500kr for den.
Jeg satte den selv til salg på DBA med en masse billeder og en præcis beskrivelse af tasken efterfølgende, så en anden pige kunne få glæde af den. Den kunne jo i princippet sagtens holde maaaange år, hvis man lige gad at få den ompolstret indvendig. Det gad jeg bare ikke. Jeg var for skuffet over mit køb. Heldigvis gik der ikke længe, før en pige kom og kiggede på tasken og købte den med det samme. Hun var vild med den og ville sende den til en skrædder. Det gjorde mig trods alt lidt glad, for jeg vidste, at hun både havde købt tasken som beset, og at hun havde gode intentioner og planer med den fremadrettet.
Men jeg fik mig en lærestreg, og jeg har aldrig siden købt noget uden at tjekke ordentligt op på det. Derfor vil jeg også komme med 6 gode råd til, hvordan I handler noget online, som I
ikke har set.
6 TIPS TIL AT KØBE NOGET DU IKKE HAR SET FØRST
– Skab en god dialog med sælger og spørg hellere for meget end for lidt ind til produktet. Hvis sælger ikke gider at besvare dine spørgsmål eller sende gode billeder, så er hun ikke nok interesseret i at sælge eller gøre dig tryg ved handelen, og så kan det godt være, at der er noget lusket bag vedkommendes handlinger alligevel. Sørg derfor altid for at bede om information, så I har det på skrift og har fået det bekræftet af sælger.
– Få tilsendt så mange billeder som muligt fra alle vinkler eller aftal at lave et Facetimeopkald, hvor du kan se tasken i ‘levende live’. På den måde ved du også, at sælger ikke er ude på at snyde dig, fordi vedkommende samtykker omkring at gøre dig tryg ved handelen. Det vil være en god idé både med et Facetimeopkald og billeder, så du, igen, har det hele på skrift.
– Aftal refundering af produktet hvis det ikke ser ud som aftalt. Hvis de ikke vil gå med til det, når der er tale om et dyrt designer køb, så er der formentlig en usaglig grund til det. Her mener jeg ikke, at I skal refundere en Nelly kjole til 100kr, for så er der ingen, der gider at sælge online, men hvis der er tale om store og dyre designer køb, hvor I betaler en høj pris og vil sikre jeg ægthed, er det en god idé.
– Betal størstedelen af beløbet først og overfør resten, når I har modtaget købet. Denne er jeg personligt lidt modstridende omkring, for jeg er virkelig glad for, at jeg holdt fast i den i mit eksempel, men jeg ville af sikkerhedsmæssige årsager ikke være tryg ved selv kun at modtage noget at betalingen for mine ting, men det er der andre, der har det fint med. De har også jeres adresse, telefonnummer osv., så ofte kan man være rimelig tryg ved det, men jeg ville gøre alt, hvad jeg kunne for at gøre køber tryg og sikker i sin handel, og ellers ville jeg nok ikke sælge. Medmindre man kunne mødes og gøre det. Der findes nemlig også nogle, der snyder den anden vej, så det er nok lidt blandet, hvad man mest er til.
– Tjek personen ud på de sociale medier og vurder vedkommendes offentlige fremtræden. Har vedkommende en ‘normal’ profil med billeder af sig selv, er de tagget i andre billeder, hvornår har de sidst være online, har I fællesvenner, svarer de på jeres beskeder osv. Det kan være med til at verificere personens identitet og tilgang til aftaler. Det er selvfølgelig subjektivt og en iskold vurdering kun ud fra deres sociale medier, men hvis personen ikke eksisterer online, eller hvis profiler og navne ikke rigtig stemmer overens, så burde de røde alarmknapper nok blinke.
– Påpeg at det er sælgers pligt at oplyse information og eventuelle fejl/skader/mangler, der kunne have betydning for valg/fravalg af købet. Loven er på din side, hvis du bliver snydt, og det må du godt gøre opmærksom på, at du ved. Eventuelt i samme ombæring som punkt 2. Det er altid en god idé at give det indtryk af sig selv, at man har styr på det og ikke er en, man vil prøve at snyde. Jeg har prøvet, at disse informationer har fået et par sælgere til at springe fra eller stoppe med at svare, hvilket nok i sidste ende var rigtig godt, men det er super vigtigt at virke kvik og opmærksom, når man køber noget. Igen, hellere stil for mange spørgsmål og bed om for mange oplysninger end for lidt.
Jeg håber, at I kunne bruge det her indlæg til noget, og at I husker at passe på jer selv, når I handler online. Jeg ønsker ikke at afskrække nogen fra at handle online, for man kan gøre sig nogle fantastiske køb og ofte går det helt trygt og fejlfrit, men man skal lige have fornuften med sig og være opmærksom, for der findes desværre dumme mennesker derude.
