PERSONLIGT

Hold nu op, nogle dage vi har haft den seneste uge! På både godt og ondt. Vi har været igennem lidt af det hele, må man sige. Haha. Onsdag aften, i sidste uge, havde Mark og jeg aftalt, at vi alle 3 ville smutte i Bilka for at få handlet ind til hans 30-års fødselsdag, som vi skulle holde på hans dag – i lørdags d. 10. november. Men da Mark ringede til mig for at sige, at han var på vej hjem fra arbejde, for at vi kunne mødes i Bilka, fik jeg simpelthen de vildeste mavesmerter. Der var nærmeste som en slags veer. Altså de milde af dem, bevares. Men de kan stadig gøre nas. Det føltes slet ikke som menstruationssmerter, for det var ikke i underlivet, men nærmere direkte i maven. Og de kom i sådan nogle jag i 20-30 sekunder, og så gik det væk i et par minutter, og så kom de igen.. Det gjorde mega naller. Og endnu mere naller med Elvira kravlende omkring mig. Så vi droppede handleplaner, og så kom Mark hjem og overtog Elvira, mens jeg gik ind og lagde mig. Og dér blev jeg så i 48 timer. For jeg blev da for alvor ramt af sygdommen! Hele natten og hele torsdagen kastede jeg op i stride strømme. Jeg kunne ingenting have i mig, og jeg kunne ingenting. Jeg tror, at jeg samlet set kastede op 20 gange på under 24 timer. Nøj, hvor jeg havde det dårligt. Jeg måtte aflyse min kampagne for Lyngby Storcenter, der havde Grand Opening på deres 1. sal om torsdagen, og Mark var nødt til at tage fri fra arbejde begge dage, for jeg var slet ikke i stand til at passe Elvira. Jeg var ikke engang i stand til at passe mig selv. Haha. Jeg begriber ikke, hvad alenemødre gør, når de er syge, hvis de ikke kan få hjælp til de små. Det er jo umuligt! Jeg har kun haft det SÅ dårligt én gang i mit liv før. Og det var et par dage inden, at jeg fandt ud af, at jeg var gravid med Elvira…. Der lå jeg simpelthen SÅ syg i 4 dage. Og så syg var jeg igen forleden…. (læs om da jeg fandt ud af, at jeg var gravid her, her og her)

Og ja, så var jeg jo selvfølgelig nødt til at tage en graviditetstest, for hvad nu hvis… Jeg ventede selvfølgelig til næste morgen med at tage den, da det jo er morgenurin, der er mest præcis. I mellemtiden nåede Mark og jeg både at regne ud, at nr. 2 ville blive født omkring juli måned, og at der så ville være ca 19 måneder imellem dem. Faktisk som jeg altid har ønsket det. Det havde nu været ret cute. Og dejligt at skulle være gravid igen. Jeg elskede det. Men graviditetstesten var negativ. Jeg må indrømme, at jeg blev lidt ærgerligt, da der ikke dukkede en streg mere op. Haha. Men omvendt så nyder vi jo også Elvira max lige nu, og jeg er så småt begyndt at kunne snuse til liiiiidt mere tid mellem hænderne til arbejde, hvilket, indrømmet, også er tiltrængt. Så der er nok en mening med det. Som der jo er med alting. Så det må blive en anden god gang. 😉

Om fredagen havde jeg heldigvis fået det en smule bedre, men omkring middag begyndte Elvira så at kaste op. Åh, nej, tænkte jeg! Min lille stakkels skat må ikke være syg. Og så er det endda mig, der har smittet hende… Og hvad nu hvis hun/vi ikke bliver friske til i morgen? Så vi gik all in på den behandling, som jeg lige selv havde fået de sidste par dage med en lille bitte smule vand og mad ad gangen og så ellers ro. Og hun kastede kun op et par gange mere indtil 17.30 og fik det lidt bedre. Og så sov hun ellers fra kl. 21-08.15. Jeg ammede hende kl. 3 for at give hende lidt væske, men ellers sov hun igennem. Og det plejer hun altså ikke. Så hun har trængt til det. Jeg nåede at tage mig en tudetur om aftenen i frygt for at gå glip af Marks runde fødselsdag, men da vi begge vågnede lørdag, heldigvis ret sent, havde vi det meget bedre, og vi besluttede derfor, at vi tog chancen og tog med til Marks 30-års. Den havde vi altså ikke lyst til at gå glip af. Så selvom vi måske burde været blevet væk, så stolede vi på, at vi var blevet raske nok. Og det gik heldigvis så fint.

Mark havde en DEJLIG 30-års med vores bedste venner og familie. Vi havde inviteret til brunch kl. 11, og så slog der over i middag senere. Så lidt ala barnedåben, der også varede hele dagen. Det er simpelthen sådan en hyggelig måde at gøre det på, synes vi. Da de fleste gæster var gået, tog Mark et par drenge under armen og endte på Zoo bar om natten og var hjemme ved 03-tiden. Så det var i sandhed en vellykket dag og aften!

Om søndagen tog jeg mine søstre, mor og Elvira med i Lyngby Storcenter, så vi kunne få set 1. salen, og det er bare blevet så fint! Så det har været nogle rigtig gode dage ovenpå nogle frygtelige dage. Haha. Og det var en lille update fra os! Sikke en uge!

Læs mit tidligere indlæg omkring vores boligjagt her.

I søndags trodsede Mark, Elvira og jeg regnen og tog til Bonavas Åbent Hus i Værløse for at opleve deres rækkehus i det kommende boligområde Filmhusene. Og THANK GOD vi gjorde det! Vi fik begge to – endnu engang – bekræftet, hvor rigtig beslutningen om at sælge lejligheden og flytte i hus i et familievenligt kvarter er! Vi er så klar til det. Så nu skal vi bare finde drømmehuset!

Og Bonavas nybyg er ikke et dårligt bud. Selvom det hele er super råt derude lige nu, og regnen ikke umiddelbart lagde an til en hyggelig gåtur i området, så var det allerede tydeligt, hvor hyggeligt et nabolag, der kommer til at blive skabt derude, og hvor lækre og totalt gennemført boligerne er. Vi var ude og kigge på et rækkehus på 120 kvm på 2 etager med 3 soveværelser, 2 badeværelser, et mindre køkken og en fin stue. Med fantastisk udsigt over fredet natur til den ene side og nabolaget til den anden side. Det var virkelig lækkert! Vi skal dog bruge lidt mere plads, men der bliver også bygget i flere størrelser og med flere etager.

Området bliver bygget i 3 små blokke (se billede), hvor husene vender ind mod hinanden, så vejen bliver den største og bedste legeplads for alle nabolagets unger. Derudover så er hele området omgivet af natur, og det er stadig tæt på både Værløse, Måløv og Smørum. Det er simpelthent så skønt! Det har lidt af det hele. Og det er jo lige præcis dét, Bonava er kendt for; at skabe nye, gennemførte nabolag, hvor der er trygt at vokse op og tæt på alt, hvad man skal bruge i dagligdagslivet som familie. Det er de nemlig førende indenfor, og det forstår man godt! Noget andet fedt ved det her er, at det er projektboliger, hvor man køber, inden boligen er opført, hvilket så afspejles i prisen. Derfor er køb af boliger som disse ofte en rigtig god investering, da boligen bliver meget mere værd, når alt er færdigt og etableret – og det skønne nabolag begynder at vokse.

Udover de …

… boligområder, som de er ved at skabe i Værløse, så er de bl.a. også ved at bygge i Køge, Glostrup og Vedbæk. Lige nu har de Åbent Hus i alle områder, så hvis I er nysgerrige på at se mere til boligområderne, så kan I tilmelde jer Bonavas Åbent Hus her. Vi overvejer selv at tage en tur til nogle af de andre byer. Vi synes nemlig, at vi lærer noget, hver gang vi er ude og kigget på et nyt hus eller et nyt område, og vi er begge enige om, at vi hellere vil have set for meget end for lidt, inden vi træffer et af vores livs største beslutninger; nemlig hvor vi skal slå os ned.

Hvis I er nysgerrige på at se/gense mere fra huset, eller ikke nåede at se det i søndags, så har jeg samlet alle stories fra vores besøg i prøveboligen i mine highlights på Instagram der hedder Huskig.

Herhjemme samsover vi, og vi elsker det! Det er simpelthen så hyggeligt og kærligt, at Elvira ligger lige i midten af os og skiftevis giver os skaller og cirkelspark. Det vil vi aldrig bytte for noget 😉 Haha. Ej, vi elsker det, og jeg kan slet ikke forestille mig, at Elvira skal på eget værelse en dag. Det skal hun selvfølgelig (en dag) og vi har da også talt om, at der måske ikke skal gå 8 år, før det sker, men eftersom vi nu har solgt lejligheden, så ser vi ingen grund til at begynde at lave børneværelse og køre hende ind i nye rutiner, der alligevel skal laves om ved flytning. Så vi forsætter med samsovning endnu. Yay!

Vi havde dog en virkelig ærgerlig oplevelse i nat, der har sat snakken i gang igen, fordi det nu handler om sikkerhed og ikke bare tilvænning. Mark og jeg vågnede nemlig med et SÆT ved lyden af et HØJT bang og en skrigende Elvira. Hun havde simpelthen fået møffet sig ned i fodenden af sengen og fik så skubbet sig det sidste stykke udover og tog fra med hovedet. Ansigtet. Årh, min lille mus. :'( Hun fik røde mærker i ansigtet med det samme, og jeg var simpelthen så bange for, at der var sket noget med nakken eller skulderen, for vi vidste jo ikke, hvordan hun var faldet ned, andet end hun tog fra med ansigtet først. Men efter tjek virkede det ikke som om, der var noget med nakke, skulder, ryg eller andet. Det tog heldigvis heller ikke så lang tid at få hende trøstet og fik trætte smil, men vi kunne godt se, at hun havde fået en skraber i ansigtet og var rød flere steder. Vores seng er pænt høj, og Elvira kan lige knap kigge over kanten, når hun står på tæer og holder fast, så der er altså ret langt ned.. Hun faldt dog heldigvis hurtigt i søvn og sov ufortrødent videre, hvilket er gode signaler, tænker jeg.

Her til morgen havde rødmen dog taget til, og hun har nu nogle ordentlige mærker i venstre side af ansigtet. Både i panden, omkring øjet og ned på kinden ved siden af næsen. Og de bliver nok til blå mærker og små buler. Ååååhhh…… Mit moderhjerte. Jeg får så dårlig samvittighed!! Vi burde selvfølgelig have taget forholdsregler og lavet afskærmning på en eller anden måde (hvordan, hvis man stadig gerne vil sove sammen? Nogen der ved det?), så den rammer virkelig hårdt. Nu overvejer vi, om vi skal have fat i en børneseng, som hun kan sove i nede ved vores fodende, selvom det slet ikke er det, vi drømmer om lige nu. Det er første gang på 10 måneder, at det er sket, men vi er nok nødt til at finde på et eller andet. Vi overvejer at stille sengen helt åndssvagt i rummet, så fodenden står op ad væggen, for så dækker Mark og jeg på hver sin side, og så skærmen væggen i fodenden. Ikke helt optimalt, men en mulighed. Hmm.. Sikke en ubehagelig oplevelse!

Har I oplevet noget lignende? Eller har I mon input til, hvad vi kan gøre for at sikre, at hun ikke kravler ud af vores seng igen? Det MÅ IKKE ske igen! <3

Tirsdag eftermiddag, i Elviras første lur, fik jeg den idé, at jeg gerne ville gøre en ekstra forskel i år og samle penge ind til Knæk Cancer ugen, som var i fuld gang på TV2. Det var lidt sent at få den idé, og jeg nåede da også at feje den væk et par gange og tænke: “det må jeg gøre næste år”. Men fandme nej. Hvis jeg så bare kunne skrabe 500kr sammen til om lørdagen, så var det også et bidrag og en indsats. Så jeg kontaktede min samarbejdspartner Sanex, for at høre om de var med på idéen om at spæde til med nogle lækre produkter for at gøre det lidt attraktivt at smide penge efter lige præcis MIN indsamling, og det var de sgu! På stedet! Det er fandme sejt!

Så tirsdag aften fik jeg lavet en indsamling på TV2 og satte gang i den. Man måtte bidrage med præcis dét beløb, man ville, og så deltog man i lodtrækningen om at vinde et års forbrug af Sanex Zero % produkter. Eddermame også en fed præmie for et beskedent beløb, der går til en god sag! Allerede de første 24 timer var der samlet 3100kr ind, og i går kunne jeg så afslutte indsamlingen, der var nået op på 5700kr på bare 4 dage. Det synes jeg fandme er godt gået! I er seriøst for seje, og hvor er det fedt, at I har været med til at støtte det kæmpe arrangement i kampen om at stoppe den forbandede sygdom! Seriøst, godt gået! Og tusind tak for jeres indsats her!

Vinderne af konkurrencen blev “C” og “Maria Bruun”. Stort tillykke! Vil I kontakte mig, så I kan få jeres gevinst? Jeg kan nemlig ikke få adgang til jeres oplysninger via indsamlingen, som jeg troede. TAK for jeres bidrag! Vi gør det igen næste år ❤️